J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 3 - 2011

Pengereformen

AF MIKKEL KLINGE NIELSEN, TOVHOLDER, PROJEKT ’BÆREDYGTIG ØKONOMI’

Hensigt
Helt overordnet er hensigten med pengereformen at skabe et finansielt system, som muliggør øget trivsel for alle mennesker i Danmark og for
naturen.

Mere konkret skal pengereformen i sig selv bidrage til en mere stabil og velfungerende økonomi, samt skabe øget retfærdighed og miljømæssig bæredygtighed.

Den øgede retfærdighed er dog vanskelig at opnå uden en samtidig indførelse af fuld grundskyld – derfor skal pengereformen muliggøre den kompensation, der er nødvendig for at realisere grundskyldreformen.

Desuden skal pengereformen muliggøre, at vi i Danmark kan foretage den nødvendige fysiske omstilling – selv om det internationale samfund lader stå til. Det nye finansielle system skal derfor være modstandsdygtigt over for udenlandske påvirkninger.

Vision
Helt overordnet forestiller vi os det nye finansielle system sådan:
Nationalbanken har eneret til at skabe penge – såvel kontanter som elektroniske penge. ”Møntningsgevinsten” (seigniorage) fra pengeskabelsen tilfalder staten.

Nationalbanken driver betalingssystemet. Alle personer og juridiske personer har en transaktionskonto i Nationalbanken. Indestående på transaktionskonti er elektroniske penge. Nationalbanken opkræver ”overliggedagspenge” (demurrage) af indestående på transaktionskonti over et vist beløb – provenuet tilfalder staten.

Den risikofri opsparing sker i Samfundsbanken. Alle har en opsparingskonto dér.
Samfundsbanken udlåner på non-profit-vilkår til bygninger, husholdningernes varige forbrugsgoder, offentlige organisationer og non-profit-organisationer.

Bortset fra Samfundsbankens finansiering af erhvervsbygninger foregår finansiering af virksomheder på profit-and-loss-sharing-vilkår. Som direkte investering i en virksomhed eller indirekte via en finansiel virksomhed.

Plan
Foreløbigt forestiller vi os, at pengereformen består af følgende tiltag:
Nationalbanken, pengeskabelse og betalingssystemet.
Alle bankkonti klassificeres som enten transaktionskonti eller investeringskonti. Et pengeinstitut råder over – inden for den med den enkelte kunde aftalte periode – det indestående, som dens kunder har indbetalt på investeringskonti i pengeinstituttet. Kontohaveren råder over indestående på sin transaktionskonto. Indestående på transaktionskonti svarer mindst til indestående på de nuværende anfordringskonti – i alt 750 mia. kr. ultimo 2010.

Alle transaktionskonti overflyttes til Nationalbanken. Derved ændres pengeinstitutternes forpligtelse over for transaktionskontohaverne til en forpligtelse over for Nationalbanken. Indestående på transaktionskonti får status af lovligt betalingsmiddel og kaldes elektroniske penge. Summen af fysiske penge (dvs. kontanter) og elektroniske penge udgør pengemængden. Der betales ikke rente af indestående på transaktionskonti.
Nationalbanken overtager betalingssystemet fuldt ud. Den letter overførsler mellem transaktionskonti (ved hjælp af bl.a. betalingsterminaler, netbank og betalingsservice), forestår kontantforsyningen (hæveautomater og indsættelse af fysiske penge på transaktionskonti) samt håndterer de elektroniske valutatransaktioner (dvs. betalingerne i fremmed valuta til og fra bankkonti i udlandet). Fysiske penge kan udfases på sigt.

Nationalbanken får eneret til at skabe penge. Da fysiske penge bringes i omløb mod træk på transaktionskonti, påvirker Nationalbankens fremstilling af mønter og sedler ikke pengemængden. De elektroniske penge skaber Nationalbanken ”over balancen” ved at debitere Nationalbankens konto for pengeskabelse og kreditere statens transaktionskonto. Når Nationalbanken skaber elektroniske penge, øges pengemængden.

Folketinget bestemmer Nationalbankens pengepolitiske mål og vælger dens bestyrelse. Nationalbanken er en selvejende offentlig institution og virker uafhængig i sine bestræbelser på at realisere de pengepolitiske mål. Såfremt Nationalbanken ikke formår at realisere disse, kan Folketinget straks udskifte Nationalbankens bestyrelse. Nationalbankens virke finansieres over finansloven, bortset fra de omkostninger, der knytter sig til valutatransaktionerne – som finansieres med brugerbetaling.

Nationalbankens vigtigste pengepolitiske instrument er dens eneret til at skabe penge – og dermed direkte kontrollere udviklingen i pengemængden. Hvordan de nyskabte elektroniske penge, som Nationalbanken krediterer statens transaktionskonto, skal bruges, besluttes af Folketinget – der enten kan lade pengene medgå til finansieringen af statens samlede udgifter (dvs. finansloven) eller overføre dem til Samfundsbanken. De af Nationalbanken krediterede penge på statens transaktionskonto har ikke karakter af lån, men er ”møntningsgevinst” (seigniorage).

Nationalbanken opkræver ”overliggedagspenge” (demurrage) af indestående på transaktionskonti over et vist beløb og progressivt stigende, men afmålt i forhold til den enkelte kontohavers likviditetsbehov. Denne demurrage modvirker ophobning af elektroniske penge og mobiliserer ”idle savings” på transaktionskonti til investeringer og finansiering via Samfundsbanken. Den kan ses som en afgift for ”misbruget” af transaktionsmidlet som opsparingsmiddel – afgiften tilfalder staten. Desuden modvirker den spekulation i danske kroner.

Samfundsbanken, opsparing og udlån
Samfundsbanken oprettes som en selvejende offentlig institution. Folketinget bestemmer dens ind- og udlånspolitik samt udlånsmængde. Samfundsbanken er opdelt i kommunale afdelinger. Af udlånsmængden specificerer Folketinget den andel, hver kommunal afdeling råder over. Kommunale afdelinger kan etablere samfinansiering. Bestyrelsen af en kommunal afdeling vælges af den pågældende kommunes kommunalbestyrelse – og denne kommune dækker den pågældende kommunale afdelings tab.

Nationalbanken overfører aktiver til Samfundsbanken for 796 mia. kr. Det drejer sig dels om Nationalbankens tilgodehavende hos pengeinstitutterne som følge af overflytningen af transaktionskonti (som nævnt mindst 750 mia. kr.), dels om Nationalbankens udlån og beholdning af realkreditobligationer og aktier (der ultimo 2010 beløb sig til samlet 46 mia. kr.).

Samfundsbanken overtager for 796 mia. kr. af pengeinstitutternes udlån: alt vedrørende boliger (tallet for ultimo 2010 er ca. 357 mia. kr.), varige forbrugsgoder (højst 227 mia. kr.), offentlige organisationer og private non-profit-organisationer (højst 84 mia. kr.), samt resten vedrørende erhvervsejendomme (mindst 128 mia. kr.).

Samfundsbanken overtager al realkredit. Hver realkreditobliga-tionsihændehaver afleverer sin realkreditobligationsbeholdning til Samfundsbanken, og værdien af beholdningen krediteres vedkommendes opsparingskonti i Samfundsbanken – udenlandske ihændehavere modtager dog betaling fra Nationalbankens valutareserve. Herefter overtager Samfundsbanken realkreditinstitutterne og deres udlån – ultimo 2010 var realkreditinstitutternes obligationsrestgæld 2.363 mia. kr. Hvori kompensationen til realkreditinstitutejerne og realkreditobligationsihændehaverne skal bestå, er endnu uafklaret.

Den statsstøttede lånefinansierede pensionsopsparing ”punkteres”. Hver boligejer, der både har boliggæld og pensionsopsparing, får overdraget aktiver fra sit pensionsselskab svarende til vedkommendes boliggæld – eller hvis den aktuelle værdi af vedkommendes pensionsopsparing er mindre end boliggælden, så overdrages aktiver svarende til hele pensionsopsparingen. Samlet vil det reducere pensionsformuen (som ultimo 2010 var på 2.700 mia. kr.) og den til ejerboliger og fritidshuse knyttede boliggæld (der ultimo 2010 bestod af realkredit på 1.377 mia. kr. og boligudlån i pengeinstitutterne på 278 mia. kr.) med ca. 978 mia. kr. – dette er dog et ret usikkert og sandsynligvis overvurderet skøn. Således reduceres

Samfundsbankens boligudlån med ca. 978 mia. kr. Præcis hvor meget ”punkteringen” vil få det samlede indestående på opsparingskonti i Samfundsbanken til at falde, er endnu uafklaret – men ultimo 2010 udgjorde beholdningen af realkreditobligationer i livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, firmapensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond samlet 609 mia. kr. ”Punkteringens” konsekvenser for pengemængden mangler også at blive belyst.

Samfundsbanken udlåner på non-profit-vilkår. Det vil sige, at låntageren betaler de administrationsomkostninger, der knytter sig direkte til vedkommendes lån plus en passende andel af Samfundsbankens faste omkostninger. Tab på udlån dækkes dog af den kommune, som er ansvarlig for den tabsramte kommunale afdeling af Samfundsbanken.

Hvad angår Samfundsbankens udlån til bygninger og husholdningernes varige forbrugsgoder, sker udlånet mod underpant i bygningen/det varige forbrugsgode, og der kræves udbetaling og løbende afdrag, således at restgælden til enhver tid ikke overstiger underpantets aktuelle markedspris.

De nærmere vilkår for Samfundsbankens udlån til offentlige organisationer og non-profit-organisationer mangler at blive bestemt.

Samfundsbanken forestår den risikofri opsparing. Alle har en opsparingskonto dér. Der betales ikke rente af indestående på opsparingskonti – men opkræves til gengæld heller ikke ”overliggedagspenge” (demurrage). En nærmere specificering af forskellige typer af opsparingskonti og deres vilkår mangler.

Finansielle virksomheder, investering og livsforsikring
Pengereformens tiltag vedrørende pengeskabelse og betalingssystem reducerer pengeinstitutterne til rene finansielle formidlere. Og tiltagene vedrørende Samfundsbanken reducerer pengeinstitutternes virkefelt til virksomhedsfinansiering – og endda kun den del, som Samfundsbanken ikke finansierer.

Det kræves, at såvel pengeinstitutternes funding som deres finansiering af virksomheder baseres på princippet om profit-and-loss-sharing (PLS). Derved får finansieringen karakter af egenkapitalfinansiering og forholdet mellem investor og den virksomhed, vedkommende investerer i, af partnerskab. Investor tager fuldt ud andel i den risiko, der knytter sig til investeringen, og får tilsvarende andel i virksomhedens/projektets profit. Hvad egenkapitalfinansieringen angår, så kan den dels foregå på ubestemt tid (fx i form af aktier), dels ydes for en afgrænset periode (hvilket således minder om nutidens lån). Vi mangler at afklare vilkårene for den sidstnævnte type egenkapitalfinansiering (close-ended equity financing) og redegøre mere generelt for PLS-vilkårene – megen inspiration kan i den forbindelse hentes fra de seneste tre årtiers Islamic banking.

Pengereformen gør i og for sig begrebet ’pengeinstitut’ overflødigt. Vi er dog ikke afklaret om, hvorvidt de rene finansielle formidlere, som yder virksomhedsfinansiering på PLS-vilkår (hvilket jo er det, pengereformen efterlader af pengeinstitutternes virkefelt), fuldt ud kan dækkes af betegnelserne investeringsforening, fondsmæglerselskab, erhvervskreditselskab, kapitalformidlingsselskab og investeringsselskab.

Hvad de andre typer af finansielle virksomheder angår, så er den eneste direkte følge af pengereformen på skadesforsikringsselskaberne, at deres realkreditobligationsbeholdning bliver til indestående på opsparingskonti i Samfundsbanken. Med hensyn til livsforsikringsselskaberne, så ændrer pengereformen ikke på behovet for at forsikre pensionsopsparerne mod mistet opsparingsevne og høj levealder. Men pengereformen vil reducere livsforsikringsselskabernes balance betydeligt, da den risikofrie del af en pensionsopsparing finder sted på den pågældende pensionsopsparers egen opsparingskonto i Samfundsbanken.

Kompensation – og afdrag til Samfundsbanken
Med indførelsen af fuld grundskyld falder grundenes handelsværdi til nul. Der er derfor brug for at yde kompensation til grundejerne – dels fordi en del af grundene er belånt og pantsat, dels fordi (i hvert fald noget af) ”friværdien” har karakter af (reel) opsparing. Ultimo 2009 var den offentlige vurdering af Danmarks samlede grundværdi 1.648 mia. kr.

Pengereformen skaber mulighed for – uden at der opstår et inflationspres derved – at Folketinget kan kompensere grundejerne med værdien af Samfundsbankens initiale egenkapital, der er lig værdien af de af Nationalbanken overførte aktiver (dvs. 796 mia. kr. plus valutaudlændinges beholdning af danske realkreditobligationer – som, hvis vi antager, udgør 10 % af realkreditinstitutternes obligationsrestgæld, så beløber sig til 236 mia. kr.). Dette forudsætter dog dels, at kompensationen i tid og størrelse svarer til de afdrag, som Samfundsbanken modtager på sine udlån. Dels at den enkelte grundejer bruger kompensationen til at nedbringe sin gæld til Samfundsbanken i ejendommen og lader det tilbageværende af kompensationen stå på sin opsparingskonto i Samfundsbanken.

At en sådan kompensation ikke er pengeskabende og ikke yder et inflationspres skyldes dels, at de penge, som Nationalbanken hen over tid skaber og overfører til Folketinget (og som derfra overføres til grundejernes opsparingskonti i Samfundsbanken), svarer til de penge, som Folketinget kan trække ud af Samfundsbanken og overføre til Nationalbanken. Dels at Samfundsbanken genudlåner indbetalingerne på grundejernes opsparingskonti, og disse netop svarer til de modtagne afdrag, hvorved Samfundsbankens udlånsmængde forbliver uændret.

For Samfundsbanken medfører kompensationen, at den mister sin egenkapital. I så tilfælde er hele Samfundsbankens udlån genudlån af indskud på Samfundsbankens opsparingskonti. Staten kan dog til enhver tid overføre egenkapital til Samfundsbanken og dermed øge Samfundsbankens udlånsmængde.

Debat
Hvad synes du om det foreløbige udkast til pengereformen? Giv din mening til kende på: www.bæredygtigøkonomi.dk - eller send en e-mail til: mikkel.klinge.nielsen@gmail.com
 

J.A.K. bladet