J.A.K.
bladet
Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 3 - 2011
Pengereformen
AF MIKKEL KLINGE NIELSEN, TOVHOLDER, PROJEKT ’BÆREDYGTIG ØKONOMI’
Hensigt
Helt overordnet er hensigten med pengereformen at skabe et finansielt
system, som muliggør øget trivsel for alle mennesker i Danmark og for
naturen.
Mere konkret skal pengereformen i sig selv bidrage til en mere stabil og
velfungerende økonomi, samt skabe øget retfærdighed og miljømæssig
bæredygtighed.
Den øgede retfærdighed er dog vanskelig at opnå uden en samtidig indførelse
af fuld grundskyld – derfor skal pengereformen muliggøre den kompensation,
der er nødvendig for at realisere grundskyldreformen.
Desuden skal pengereformen muliggøre, at vi i Danmark kan foretage den
nødvendige fysiske omstilling – selv om det internationale samfund lader stå
til. Det nye finansielle system skal derfor være modstandsdygtigt over for
udenlandske påvirkninger.
Vision
Helt
overordnet forestiller vi os det nye finansielle system sådan:
Nationalbanken har eneret til at skabe penge – såvel kontanter som
elektroniske penge. ”Møntningsgevinsten” (seigniorage) fra pengeskabelsen
tilfalder staten.
Nationalbanken driver betalingssystemet. Alle personer og juridiske personer
har en transaktionskonto i Nationalbanken. Indestående på transaktionskonti
er elektroniske penge. Nationalbanken opkræver ”overliggedagspenge”
(demurrage) af indestående på transaktionskonti over et vist beløb –
provenuet tilfalder staten.
Den risikofri opsparing sker i Samfundsbanken. Alle har en opsparingskonto
dér.
Samfundsbanken udlåner på non-profit-vilkår til bygninger, husholdningernes
varige forbrugsgoder, offentlige organisationer og
non-profit-organisationer.
Bortset fra Samfundsbankens finansiering af erhvervsbygninger foregår
finansiering af virksomheder på profit-and-loss-sharing-vilkår. Som direkte
investering i en virksomhed eller indirekte via en finansiel virksomhed.
Plan
Foreløbigt forestiller vi os, at pengereformen består af følgende tiltag:
Nationalbanken, pengeskabelse og betalingssystemet.
Alle bankkonti klassificeres som enten transaktionskonti eller
investeringskonti. Et pengeinstitut råder over – inden for den med den
enkelte kunde aftalte periode – det indestående, som dens kunder har
indbetalt på investeringskonti i pengeinstituttet. Kontohaveren råder over
indestående på sin transaktionskonto. Indestående på transaktionskonti
svarer mindst til indestående på de nuværende anfordringskonti – i alt 750
mia. kr. ultimo 2010.
Alle transaktionskonti overflyttes til Nationalbanken. Derved ændres
pengeinstitutternes forpligtelse over for transaktionskontohaverne til en
forpligtelse over for Nationalbanken. Indestående på transaktionskonti får
status af lovligt betalingsmiddel og kaldes elektroniske penge. Summen af
fysiske penge (dvs. kontanter) og elektroniske penge udgør pengemængden. Der
betales ikke rente af indestående på transaktionskonti.
Nationalbanken overtager betalingssystemet fuldt ud. Den letter overførsler
mellem transaktionskonti (ved hjælp af bl.a. betalingsterminaler, netbank og
betalingsservice), forestår kontantforsyningen (hæveautomater og indsættelse
af fysiske penge på transaktionskonti) samt håndterer de elektroniske
valutatransaktioner (dvs. betalingerne i fremmed valuta til og fra bankkonti
i udlandet). Fysiske penge kan udfases på sigt.
Nationalbanken får eneret til at skabe penge. Da fysiske penge bringes i
omløb mod træk på transaktionskonti, påvirker Nationalbankens fremstilling
af mønter og sedler ikke pengemængden. De elektroniske penge skaber
Nationalbanken ”over balancen” ved at debitere Nationalbankens konto for
pengeskabelse og kreditere statens transaktionskonto. Når Nationalbanken
skaber elektroniske penge, øges pengemængden.
Folketinget bestemmer Nationalbankens pengepolitiske mål og vælger dens
bestyrelse. Nationalbanken er en selvejende offentlig institution og virker
uafhængig i sine bestræbelser på at realisere de pengepolitiske mål. Såfremt
Nationalbanken ikke formår at realisere disse, kan Folketinget straks
udskifte Nationalbankens bestyrelse. Nationalbankens virke finansieres over
finansloven, bortset fra de omkostninger, der knytter sig til
valutatransaktionerne – som finansieres med brugerbetaling.
Nationalbankens vigtigste pengepolitiske instrument er dens eneret til at
skabe penge – og dermed direkte kontrollere udviklingen i pengemængden.
Hvordan de nyskabte elektroniske penge, som Nationalbanken krediterer
statens transaktionskonto, skal bruges, besluttes af Folketinget – der enten
kan lade pengene medgå til finansieringen af statens samlede udgifter (dvs.
finansloven) eller overføre dem til Samfundsbanken. De af Nationalbanken
krediterede penge på statens transaktionskonto har ikke karakter af lån, men
er ”møntningsgevinst” (seigniorage).
Nationalbanken opkræver ”overliggedagspenge” (demurrage) af indestående på
transaktionskonti over et vist beløb og progressivt stigende, men afmålt i
forhold til den enkelte kontohavers likviditetsbehov. Denne demurrage
modvirker ophobning af elektroniske penge og mobiliserer ”idle savings” på
transaktionskonti til investeringer og finansiering via Samfundsbanken. Den
kan ses som en afgift for ”misbruget” af transaktionsmidlet som
opsparingsmiddel – afgiften tilfalder staten. Desuden modvirker den
spekulation i danske kroner.
Samfundsbanken, opsparing og udlån
Samfundsbanken oprettes som en selvejende offentlig institution.
Folketinget bestemmer dens ind- og udlånspolitik samt udlånsmængde.
Samfundsbanken er opdelt i kommunale afdelinger. Af udlånsmængden
specificerer Folketinget den andel, hver kommunal afdeling råder over.
Kommunale afdelinger kan etablere samfinansiering. Bestyrelsen af en
kommunal afdeling vælges af den pågældende kommunes kommunalbestyrelse – og
denne kommune dækker den pågældende kommunale afdelings tab.
Nationalbanken overfører aktiver til Samfundsbanken for 796 mia. kr. Det
drejer sig dels om Nationalbankens tilgodehavende hos pengeinstitutterne som
følge af overflytningen af transaktionskonti (som nævnt mindst 750 mia.
kr.), dels om Nationalbankens udlån og beholdning af realkreditobligationer
og aktier (der ultimo 2010 beløb sig til samlet 46 mia. kr.).
Samfundsbanken overtager for 796 mia. kr. af pengeinstitutternes udlån: alt
vedrørende boliger (tallet for ultimo 2010 er ca. 357 mia. kr.), varige
forbrugsgoder (højst 227 mia. kr.), offentlige organisationer og private
non-profit-organisationer (højst 84 mia. kr.), samt resten vedrørende
erhvervsejendomme (mindst 128 mia. kr.).
Samfundsbanken overtager al realkredit. Hver
realkreditobliga-tionsihændehaver afleverer sin
realkreditobligationsbeholdning til Samfundsbanken, og værdien af
beholdningen krediteres vedkommendes opsparingskonti i Samfundsbanken –
udenlandske ihændehavere modtager dog betaling fra Nationalbankens
valutareserve. Herefter overtager Samfundsbanken realkreditinstitutterne og
deres udlån – ultimo 2010 var realkreditinstitutternes obligationsrestgæld
2.363 mia. kr. Hvori kompensationen til realkreditinstitutejerne og
realkreditobligationsihændehaverne skal bestå, er endnu uafklaret.
Den statsstøttede lånefinansierede pensionsopsparing ”punkteres”. Hver
boligejer, der både har boliggæld og pensionsopsparing, får overdraget
aktiver fra sit pensionsselskab svarende til vedkommendes boliggæld – eller
hvis den aktuelle værdi af vedkommendes pensionsopsparing er mindre end
boliggælden, så overdrages aktiver svarende til hele pensionsopsparingen.
Samlet vil det reducere pensionsformuen (som ultimo 2010 var på 2.700 mia.
kr.) og den til ejerboliger og fritidshuse knyttede boliggæld (der ultimo
2010 bestod af realkredit på 1.377 mia. kr. og boligudlån i
pengeinstitutterne på 278 mia. kr.) med ca. 978 mia. kr. – dette er dog et
ret usikkert og sandsynligvis overvurderet skøn. Således reduceres
Samfundsbankens boligudlån med ca. 978 mia. kr. Præcis hvor meget
”punkteringen” vil få det samlede indestående på opsparingskonti i
Samfundsbanken til at falde, er endnu uafklaret – men ultimo 2010 udgjorde
beholdningen af realkreditobligationer i livsforsikringsselskaber,
tværgående pensionskasser, firmapensionskasser, Arbejdsmarkedets
Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond samlet 609 mia. kr.
”Punkteringens” konsekvenser for pengemængden mangler også at blive belyst.
Samfundsbanken udlåner på non-profit-vilkår. Det vil sige, at låntageren
betaler de administrationsomkostninger, der knytter sig direkte til
vedkommendes lån plus en passende andel af Samfundsbankens faste
omkostninger. Tab på udlån dækkes dog af den kommune, som er ansvarlig for
den tabsramte kommunale afdeling af Samfundsbanken.
Hvad angår Samfundsbankens udlån til bygninger og husholdningernes varige
forbrugsgoder, sker udlånet mod underpant i bygningen/det varige
forbrugsgode, og der kræves udbetaling og løbende afdrag, således at
restgælden til enhver tid ikke overstiger underpantets aktuelle markedspris.
De nærmere vilkår for Samfundsbankens udlån til offentlige organisationer og
non-profit-organisationer mangler at blive bestemt.
Samfundsbanken forestår den risikofri opsparing. Alle har en opsparingskonto
dér. Der betales ikke rente af indestående på opsparingskonti – men opkræves
til gengæld heller ikke ”overliggedagspenge” (demurrage). En nærmere
specificering af forskellige typer af opsparingskonti og deres vilkår
mangler.
Finansielle virksomheder, investering og livsforsikring
Pengereformens tiltag vedrørende pengeskabelse og betalingssystem
reducerer pengeinstitutterne til rene finansielle formidlere. Og tiltagene
vedrørende Samfundsbanken reducerer pengeinstitutternes virkefelt til
virksomhedsfinansiering – og endda kun den del, som Samfundsbanken ikke
finansierer.
Det kræves, at såvel pengeinstitutternes funding som deres finansiering af
virksomheder baseres på princippet om profit-and-loss-sharing (PLS). Derved
får finansieringen karakter af egenkapitalfinansiering og forholdet mellem
investor og den virksomhed, vedkommende investerer i, af partnerskab.
Investor tager fuldt ud andel i den risiko, der knytter sig til
investeringen, og får tilsvarende andel i virksomhedens/projektets profit.
Hvad egenkapitalfinansieringen angår, så kan den dels foregå på ubestemt tid
(fx i form af aktier), dels ydes for en afgrænset periode (hvilket således
minder om nutidens lån). Vi mangler at afklare vilkårene for den sidstnævnte
type egenkapitalfinansiering (close-ended equity financing) og redegøre mere
generelt for PLS-vilkårene – megen inspiration kan i den forbindelse hentes
fra de seneste tre årtiers Islamic banking.
Pengereformen gør i og for sig begrebet ’pengeinstitut’ overflødigt. Vi er
dog ikke afklaret om, hvorvidt de rene finansielle formidlere, som yder
virksomhedsfinansiering på PLS-vilkår (hvilket jo er det, pengereformen
efterlader af pengeinstitutternes virkefelt), fuldt ud kan dækkes af
betegnelserne investeringsforening, fondsmæglerselskab,
erhvervskreditselskab, kapitalformidlingsselskab og investeringsselskab.
Hvad de andre typer af finansielle virksomheder angår, så er den eneste
direkte følge af pengereformen på skadesforsikringsselskaberne, at deres
realkreditobligationsbeholdning bliver til indestående på opsparingskonti i
Samfundsbanken. Med hensyn til livsforsikringsselskaberne, så ændrer
pengereformen ikke på behovet for at forsikre pensionsopsparerne mod mistet
opsparingsevne og høj levealder. Men pengereformen vil reducere
livsforsikringsselskabernes balance betydeligt, da den risikofrie del af en
pensionsopsparing finder sted på den pågældende pensionsopsparers egen
opsparingskonto i Samfundsbanken.
Kompensation – og afdrag til Samfundsbanken
Med indførelsen af fuld grundskyld falder grundenes handelsværdi til
nul. Der er derfor brug for at yde kompensation til grundejerne – dels fordi
en del af grundene er belånt og pantsat, dels fordi (i hvert fald noget af)
”friværdien” har karakter af (reel) opsparing. Ultimo 2009 var den
offentlige vurdering af Danmarks samlede grundværdi 1.648 mia. kr.
Pengereformen skaber mulighed for – uden at der opstår et inflationspres
derved – at Folketinget kan kompensere grundejerne med værdien af
Samfundsbankens initiale egenkapital, der er lig værdien af de af
Nationalbanken overførte aktiver (dvs. 796 mia. kr. plus valutaudlændinges
beholdning af danske realkreditobligationer – som, hvis vi antager, udgør 10
% af realkreditinstitutternes obligationsrestgæld, så beløber sig til 236
mia. kr.). Dette forudsætter dog dels, at kompensationen i tid og størrelse
svarer til de afdrag, som Samfundsbanken modtager på sine udlån. Dels at den
enkelte grundejer bruger kompensationen til at nedbringe sin gæld til
Samfundsbanken i ejendommen og lader det tilbageværende af kompensationen
stå på sin opsparingskonto i Samfundsbanken.
At en sådan kompensation ikke er pengeskabende og ikke yder et
inflationspres skyldes dels, at de penge, som Nationalbanken hen over tid
skaber og overfører til Folketinget (og som derfra overføres til
grundejernes opsparingskonti i Samfundsbanken), svarer til de penge, som
Folketinget kan trække ud af Samfundsbanken og overføre til Nationalbanken.
Dels at Samfundsbanken genudlåner indbetalingerne på grundejernes
opsparingskonti, og disse netop svarer til de modtagne afdrag, hvorved
Samfundsbankens udlånsmængde forbliver uændret.
For Samfundsbanken medfører kompensationen, at den mister sin egenkapital. I
så tilfælde er hele Samfundsbankens udlån genudlån af indskud på
Samfundsbankens opsparingskonti. Staten kan dog til enhver tid overføre
egenkapital til Samfundsbanken og dermed øge Samfundsbankens udlånsmængde.
Debat
Hvad synes du om det foreløbige udkast til pengereformen? Giv din mening
til kende på:
www.bæredygtigøkonomi.dk - eller send en e-mail til:
mikkel.klinge.nielsen@gmail.com
J.A.K.
bladet |