J.A.K.
bladet
Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 - 2011
En bevægelse bliver 8O
AF HENRIK FODE
11. februar 2011 er det 80 år siden, bevægelsen JAK blev stiftet i
Kolding. Det var midt i en alvorlig krisetid, hvor tusindvis af landbrug gik
på tvangsauktion, og beskæftigelsen blandt faglærte
arbejdere i byen var elendig med arbejdsløshedsprocenter på over 30. Ikke
blot Danmark, men verden var midt i en økonomisk krise af et omfang, som
ingen kunne huske tilsvarende. Økonomer og politikere var i vildrede.
Hvordan kom man ud af krisen, hvordan kunne man bekæmpe arbejdsløsheden? De
traditionelle løsninger med toldmure og valutapolitik havde været taget i
brug og blev fortsat forsøgt. Men hvad hjalp det, at hver enkelt nation
søgte at løse egne problemer, når krisen var verdensomspændende og økonomien
efterhånden ”skruet sådan sammen”, at landene økonomisk var afhængige af
hinanden med køb af råvarer og salg af færdigprodukter på et stadig mere
internationalt marked?
Begreber som valutakurser, guldindløselighed, nationalbanker og pengesedler
af papir samt veksler og andre gældspapirer var begreber, der optrådte i den
daglige politiske debat. Dagbladene var fyldt med annoncer for
tvangsauktioner over gårde og huse på landet. Landbruget havde alvorlige
problemer, og når der var vanskeligheder i landets hovederhverv, forplantede
det sig naturligvis til byerne. Bønderne købte ikke nye maskiner eller
investerede i bygninger og inventar. Det økonomiske liv var kort og godt
præget af en nedadgående spiral.
En løsning?
I Kolding Folkeblad kunne man i begyndelsen af februar måned 1931 se en
lille annonce, der indbød til et møde på Kolding Højskolehjem den 11.
februar under overskriften ”En reform af vort kreditsystem”. Den fortalte
også, at det var landinspektør K.E. Kristiansen, der stod for det foredrag.
Hvem, der stod bag annoncen, var endnu ukendt, for den var blot underskrevet
med ”Indbyderne”.
Var annoncerne beskedne, så var landbrugets problemer til gengæld så store,
at ganske mange mødte frem for at lytte til den indtil da næsten ukendte
landinspektør og hans løsninger.
De små annoncer havde ikke blot gjort mange tilhørere nysgerrige, men også
redaktionen på Kolding Folkeblad. Bladet sendte en journalist, der lavede et
fyldigt referat over adskillige spalter.
Flere hundrede mennesker var mødt frem, og alle fik ved indgangen udleveret
et program, der orienterede om, hvad foredraget ville berøre. Kun få af de
fremmødte vidste, at det var to brødre, der stod bag initiativet: Den
omtalte landinspektør Kristiansen fra Brande samt dennes broder gartner Karl
Fredrik Kristiansen. I tavshed blev der lyttet til foredragsholderen, der
konkluderede, at der var tre piller, der kunne bære en samfundsøkonomi:
Jord, Arbejde og Kapital.
Før han forlod talerstolen blev det med tydelig stemme fastslået, at ”det er
selve jorden, der er det økonomiske systems grundlag”.
For journalisten fra Folkebladet var det påfaldende, at foredragsholderen
ikke ønskede nogen diskussion af de fremførte synspunkter – ”en sådan
plejede blot at være gold og uden at bringe resultater. En diskussion ville
blot forsinke sagen”, og så blev det føjet til, at ”skulle man vente, til
alle havde forstået vor mening, kom vi aldrig i gang”.
En forening?
Inden folk begyndte at forlade salen, havde Kristiansen opfordret de af
deltagerne, der ønskede at deltage i planerne, om at blive siddende.
Herefter genoptog han mødet for den lille gruppe, der talte en halv snes.
Man fortsatte ca. 3½ time, sådan som Kolding Folkeblads artikel oplyser. Her
blev det også føjet til, at den nye forening fik navnet ”Jord, Arbejde,
Kapital”. Det blev siden forkortet, og foreningen kendt under navnet JAK.
Mødet i Kolding er siden blevet opfattet som organisationens stiftelsesdag,
og resulterede i, at der blev tegnet 16 medlemskaber. De fem stammede fra
den nærmeste familie, der i de følgende år i høj grad kom til at sætte præg
på organisationen. Allerede godt en uge senere blev det første møde afholdt
under Andelsselskabet Jord, Arbejde og Kapital. Det var i et privat hjem,
hos gårdejer Chr. Petersen i Vejstrup ved Kolding. Her blev den første
ledelse valgt, og der blev truffet bestemmelser om den første pjece, som
skulle fortælle om de nye tanker.
Mødet var på mange måderkarakteristisk for den lange rækker af møder, som
K.E. Kristiansen holdt op gennem 1930erne. Han havde en gennemslagskraft,
der kunne fastholde en sal og skabe tilslutning til de fremførte
synspunkter.
K.E. Kristiansen
Den energiske, tynde skarptskårne mand besteg altid talerstolen uden
nervøsitet. Han troede fuldt og fast på sit budskab, og han frygtede aldrig
en forsamling. Han kunne starte med et ”god morgen” og lad os synge ”I Østen
stiger solen op”, hvorefter han stadig oftere indledte sit foredrag med
moralsk at motivere et rygeforbud i foredragssalen: ”Jeg vil gerne bede Dem
holde op med at ryge, for man tænker bedre i ren luft, og vi får brug for at
kunne tænke i aften”.
Han talte aldrig efter et færdigt manuskript, hvorfor der ofte blev trukket
mange af de elementer ind, som Kristiansen var dybt interesseret i: Økonomi,
opdragelse, ernæring, sundhed, kristendom og livsanskuelser – alt blev vævet
sammen til et helhedssyn, der med stor overbevisning blev præsenteret for
den lyttende forsamling. Landinspektøren blev i 1930erne hurtigt opfattet
som en frygtet modstander. Han mestrede ”talerstolens teknik”, og han kunne
styre en forsamling, så andre talere fik endog meget svært ved at få deres
synspunkter fremført.
JAK pengene
Krisen fortsatte, og det betød, at der fortsat var social uro. Mange var
åbne for at prøve noget nyt: JAK tankerne var et alternativ, og
organisationen voksede ganske hurtigt. Et afgørende bindeled i opbygningen
var et blad, der i begyndelsen kom én gang om ugen, men snart oftere,
hvorefter det naturligt skiftede navn til ”Hver 2den Dag”, siden blot til
JAK Bladet. Artikler, karikaturtegninger og annoncer bandt læserne sammen.
Bevægelsen var da allerede blevet kendt for de såkaldte ”andelspenge”, der
blev en vigtig del af bevægelsen allerede fra 1931. Loven af 2. maj 1934
satte imidlertid en stopper for det initiativ, men den betød blot, at nye
initiativer på det økonomiske område så dagens lys.
De store stævner
1930erne var til store stævner, hvor folkelige og politiske
organisationer gav udtryk for deres holdninger. Det var naturligt for JAK
også at vælge denne løsning. Det blev ikke blot til egne stævner, men også
til stævner i samarbejde med andre af tidens protestbevægelser: LS, DNSAP
eller måske en husmandsforening. Der blev kæmpet på mange fronter for at
opnå indflydelse. Hertil hørte også et forsøg på opstilling til Folketinget
i 1939, dog uden succes.
Under krig og besættelse
De værste krisesymptomer var sidst i 1930erne forsvundet, men til
gengæld bød besættelsen på helt nye udfordringer. Det var ikke en tid til
store ideologiske tiltag. I stedet blev der holdt liv i foreningerne gennem
omfattende foredragsrækker, som Frederik K. Kristiansen stod for. Med
lysbilledapparat og tunge lysbilleder i glas rejste han land og rige rundt
for at holde liv i de etablerede JAK lokalforeninger. Det var også under
krigen, at JAK flyttede aktiviteterne til Middelfart, hvor der blev opbygget
et administrativt hovedsæde. Ungdomsstævner hørte tiden til, så det var også
et initiativ, JAK tog op for at fastholde ungdommen omkring bevægelsen.
JAK Banken
Der skulle noget nyt til, hvis bevægelsen skulle overleve. Valget blev
naturligt etablering af en egentlig bank, hvor vedtægter og formål var nøje
godkendt af myndighederne. Provokationerne fra 1930erne ønskede ingen at
gentage. Det var en rigtig bank, der blev oprettet, anerkendt af kolleger og
branche. Den åbnede i Middelfart i 1958. På få år blev den landsdækkende med
begreber som hovedsæde, afdelinger og kontorsteder. I spidsen for banken
stod Halfdan Kristiansen, søn af K.E. Kristiansen, der endnu stod i spidsen
for organisationen på trods af sin høje alder. 8. juni 1965 gik han
imidlertid bort, men banken og pengespørgsmålet var blevet det helt centrale
i organisationen. Derfor var K.E. Kristiansen da også formand for banken
frem til sin død. Fortsat blev der argumenteret for ”rentefrie lån”.
Det gik imidlertid ikke. Konkurrencen og de voldsomme omlægninger i
samfundet betød, at banken ikke kunne klare sig. Bankens egenkapital fulgte
ikke med forpligtelserne. Banktilsynet måtte gribe ind i 1972, og banken
forsvandt 1. januar 1973 ind i sparekassen Bikuben.
Et fornyet grundlag
Da banken først var forsvundet, og medlemskredsen ikke blev ”passet og
plejet” med foredrag og et fyldigt medlemsblad, var en dødskamp på vej:
Medlemmerne forsvandt. Og alligevel. Nogle medlemmer var stadig præget af
idealisme og havde også analyseret baggrunden for JAK Bankens fald.
Problemet var det centrale aktieselskab, hvorom filialerne var knyttet.
Faldt det, faldt alle. Hertil kom, at man også havde centraliseret ansvaret
bort fra lokalkredsene. Der var kun ét at gøre: Opbygge et nyt net af små
selvstændige pengeinstitutter. Ovenover skulle der skabes en fælles
”servicesparekasse”, der kunne servicere de små. Det blev Uffe Madsen, der
fik ansvar for at etablere Folkesparekassen i Silkeborg. Det var det
pengeinstitut, der netop skulle bistå de mindre og yde service.
Splid og en ny organisation
JAK bevægelsen havde været præget af voldsomme rystelser. Idealerne
havde været vanskelige at realisere, og den meget demokratiske struktur
havde også betydet, at det kunne være besværligt at nå frem til afgørelser,
herunder ikke mindst prioritere, hvilke opgaver bevægelsen skulle arbejde
for. Bag det hele lå også et dybere filosofisk grundlag, som nogle tog
alvorligt, mens andre prioriterede det praktiske arbejde.
Efter en del diskussion fik bevægelsen i 2000 helt nye vedtægter, der skabte
en ny struktur i Landsforeningen og lokalkredsene. Landsorganisationen JAK
blev øverste myndighed, men sammensat af personer der dels er valgt af
medlemmerne og dels af repræsentanterne fra JAK Andelskasserne og
Folkesparekassen. Enhederne var dermed bundet sammen i ét fællesskab.
JAK i 2011
Det er nu 80 år siden, Kolding Folkeblad kaldte til møde for at høre
brødrene Kristiansens løsning på tidens spørgsmål. Bevægelsen har gennem de
mange år haft en turbulent historie, men står i dag i en fornyet og ung
skikkelse, rede til at møde tidens udfordringer. Det har man gjort ved at
modernisere de tilbud, bevægelsens pengeinstitutter tilbyder, men det er
også sket gennem en fornyelse af JAK Bladet og ikke mindst gennem moderne
elektroniske kommunikation med hjemmesider, hvor det enkelte medlem nøje kan
følge initiativer. Vigtigt er det også at påpege, at med den nye
organisation er JAK bevægelsen og dens pengeinstitutter i stand til at
tilbyde medlemmerne alle bankydelser, opsparing, lån samt en pensionsløsning
foruden ikke mindst være et fornuftigt alternativ for det mindre erhvervsliv
og den lønmodtager, der ikke ønsker, at de opsparede midler investeres for
kreativt, men måske hellere i økologi og miljø.
Henrik Fode
22/11 2010
J.A.K.
bladet |