Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 4 - 2010

HVORI BESTÅR ET BÆREDYGTIGT ØKONOMISK SYSTEM?

Af Mikkel Klinge Nielsen, cand.merc.(fil.), tovholder for projektet Visioner for Bæredygtig Økonomi, tidl. forskningsleder i Center for Bæredygtig Økonomi
 

Af hver produktionsfaktor
udspringer en indtægtskilde:
Af rum rumleje, af naturresurser betaling,
af arbejde løn og af kapital profit.
Dette gælder for et hvilket som helst økonomisk system på vores planet.
Fordelingen af disse indtægtskilder, hvilket i reale termer er lig fordelingen af produktionen, afhænger derimod af den konkrete samfundsøkonomiske indretning.

Økonomiske grundvilkår
Mon ikke vi ved at tage udgangspunkt i de økonomiske grundvilkår, vi er underlagt her på planeten, kan blive lidt klogere på det bæredygtige økonomiske systems bestanddele?

Som økonom giver det mening at inddele alt på planeten i følgende tre kategorier: naturen (dvs. mineralriget, planteriget og dyreriget under ét), mennesker og
artefakter (dvs. genstande og fænomener frembragt af mennesker).

Såvel naturens som menneskers opretholdelse og trivsel forudsætter tilfredsstillelse af visse behov.
Naturen kan tilfredsstille sine egne behov. Menneskene må tære på naturen for at få dækket sine.
Men der er en øvre grænse for, hvor meget vi mennesker kan belaste naturen, før den udpines – vi kalder denne for naturens bæreevne. Der er derfor også en øvre grænse for, hvor mange mennesker der kan leve på planeten. Ingen af os er dog tilfredse med at leve på et eksistensminimum og kun få dækket de helt basale fysiske behov. Alle efterstræber øget trivsel, livskvalitet og lykke – og det kræver tilfredsstillelse af mange andre typer af behov. Nogle af disse tærer på naturen og begrænser således yderligere det maksimale befolkningstal.
I økonomisk henseende er artefakterne produkter og penge særligt relevante. Hvad produkterne angår, så skelner vi mellem varer og tjenesteydelser på den ene side - og kapital på den anden.
Førstnævnte tilfredsstiller vi vores (reelle og indbildte) behov med. Sidstnævnte er produktionsapparatet, dvs. de produktivitetsfremmende hjælpemidler til produktionen af varer og tjenesteydelser.

Både naturen og mennesket er faktorer i enhver produktion (dvs. fremstillingen af produkter). Det er også vanskeligt at forestille sig en produktion, som ikke gør brug af kapital. Man snakker da også om de tre produktionsfaktorer: jord, arbejde og kapital. Menneskets bidrag til produktionen kaldes arbejde. Begrebet jord er derimod lidt uklar. Det skyldes, så vidt jeg kan se, at det faktisk dækker over to væsensforskellige faktorer. Den ene hidrører – som vi allerede har været inde på – det
faktum, at produktion kræver forbrug af naturen. Denne produktionsfaktor kan vi kalde for naturresurse og definere som det af naturen, der (potentielt) kan anvendes som input i produktionen.
Den anden kan vi kalde for rum – den udspringer af det forhold, at alt på planeten optager en eller anden form for rum, og at planetens rum er begrænset. I økonomisk henseende er jordoverfladen klart det vigtigste af disse rum. Men der er fx også luftrummet og det elektromagnetiske spektrum.
På sin vis er produktionsfaktoren rum den mest grundlæggende af dem alle, idet den er en forudsætning for de øvriges eksistens. Jeg vil derfor foreslå, at vi begynder at snakke om følgende fire produktionsfaktorer: rum, naturresurse, arbejde og kapital.

Af hver produktionsfaktor udspringer en indtægtskilde: Af rum rumleje, af naturresurse betaling, af arbejde løn og af kapital profit. Dette gælder for et hvilket som helst økonomisk system på vores planet. Fordelingen af disse indtægtskilder, hvilket i reale termer er lig fordelingen af produktionen, afhænger derimod af den konkrete samfundsøkonomiske indretning – så lad os kigge lidt nærmere på den.

Det nuværende økonomiske system
I det nuværende økonomiske system fordeles indtægtskilderne/produktionen ikke kun mellem ejerne af produktionsfaktorerne. En del af indtægtskilderne/produktionen går til betaling for leje af penge, som ”pengemagten” skaber ud af den blå luft. Vi kalder den leje for rente. Endvidere tilflyder en del af indtægtskilderne/produktionen de ikke-selvforsørgende som sociale ydelser, dvs. om underhold til de mennesker, som ikke er i stand til at forsørge sig selv tilfredsstillende på markedsvilkår.
I dag kan vi derfor opdele befolkningen i følgende seks økonomiske klasser: rumejerne, naturresurseejerne, arbejderne, virksomhedsejerne (dvs. kapitalisterne), de ikke-selvforsørgende og ”pengemagten”. Af disse er det strengt taget kun arbejderne og virksomhedsejerne, som bidrager til produktionen – og sidstnævnte kun i den udstrækning, kapitalen er erhvervet for løn. Selvfølgelig bidrager produktionsfaktorerne rum og naturresurse også til produktionen, men det skyldes ikke rum-ejernes og naturresurseejernes indsats. Og hvad ”pengemagten” angår, så beror dens eksistens (som økonomisk klasse) alene på et privilegium.

De sociale spændinger skyldes først og fremmest, at vi tillader privat ejendomsret over produktionsfaktorerne rum og naturresurse, samt ”pengemagtens” privilegium. Hvad naturens efterhånden ret alarmerende tilstand angår, så skyldes det to forhold: Dels at vi ikke har nogen institutioner, som varetager naturens tarv og sikrer, at naturens bæreevne ikke overskrides; dels at det nuværende rentebaserede pengesystem medfører et krav om en eksponentiel stigning i produktionen – og det kan naturen selvfølgelig ikke holde til i længden.

Det faktum, at der er forskel på os mennesker, og at nogle – som tidligere nævnt – ikke evner at forsørge sig selv tilfredsstillende inden for markedsøkonomiens rammer, mens andre formår at tjene til et liv i luksus, fremkalder selvfølgelig også sociale spændinger. At en stor andel af arbejdsstyrken (dvs. de mennesker, som enten er i arbejde eller vil kunne arbejde) ikke kan få arbejde, gør ikke situationen bedre.

Kort fortalt er der altså fire problemer ved det nuværende økonomiske system: det rentebaserede pengesystem, at rumlejen og naturresursebetalingen tilfalder private, at naturen mangler en værge, samt det, der knytter an til arbejdsmarkeds- og socialpolitikken. Heldigvis eksisterer der allerede løsningsforslag til hvert problem.

Bestanddelene i et bæredygtigt økonomisk system
På pengeområdet består løsningen i at skabe et rentefrit finansielt system. Etableringen af et sådant system kræver tre delreformer: En ejendomsfinansieringsreform, der vedrører penge som opsparingsmiddel og løser problemet med fremmedfinansieringen af ejendomme; en bankreform, der vedrører penge som byttemiddel og løser problemet med pengeskabelse; samt en kreditformidlingsreform, der vedrører ejerandelsbeviserne i vores virksomheder og finansieringen af kapital og de langvarige forbrugsgoder. Med hensyn til rumlejen består løsningen i en 100 % beskatning heraf. Vigtigst er i den forbindelse indførslen af fuld grundskyld (dvs. 100 % jordværdibeskatning).
Hvad naturens behov og naturresursebetalingen angår, så består løsningen i, at staten påtager sig opgaven som naturens værge, at naturresurserne nationaliseres, og resursebetalingen tilfalder staten. Lad os i mangel af bedre betegne denne løsning med begrebet økologisk økonomi.
Rumlejen og naturresursebetalingen skal tilsammen finansiere alle offentlige goder og tjenesteydelser – bortset fra de sociale ydelser.

På arbejdsmarkeds- og socialområdet består løsningen i en ny samfundspagt – mellem dem, der så rigeligt kan forsørge sig selv på markedsvilkår, og dem, der ikke formår det tilfredsstillende – hvor de sociale ydelser ses som kompensation for den private ejendomsret til frugten af sit arbejde (og dermed også til frugten af sin kapital). Niveauet for de sociale ydelser vil blive demokratisk bestemt. Men da konsekvensen af reformerne med hensyn til pengeområdet, rumlejen og naturresursebetalingen er, at de tre privilegerede økonomiske klasser forsvinder, så er der kun grund til at tro, at niveauet vil blive væsentligt højere end nu. – Tilbage er kun at finde ud af, hvori de sociale ydelser og finansieringen heraf skal bestå. I den forbindelse har basisindkomst og formueskat mange fordele: Basisindkomst bygger på et positivt menneskesyn, sikrer basal økonomisk tryghed og frihed til alle, skaber et bedre arbejdsmarked for alle, styrker det civile samfund, samt reducerer bureaukratiet; og formueskatten er den logiske modydelse for den opnåede private ejendomsret og desuden meget let at administrere.

Projektet Visioner for Bæredygtig Økonomi
Ovenfor har jeg forklaret, hvorfor vi i projektet Visioner for Bæredygtig Økonomi med hensyn til den institutionelle indretning har valgt at fokusere på områderne: rentefrit finansielt system, fuld grundskyld, basisindkomst og formueskat, samt økologisk økonomi – og i løbet af det næste halvandet år vil udarbejde en konkret vision for et bæredygtigt økonomisk system af de nævnte bestanddele. I samme tidsperiode vil vi også præcisere de principper, som ligger til grund for en bæredygtig fysisk indretning og (på baggrund heraf) udarbejde en konkret vision for vores fødevareproduktion, energiforsyning, byggeri, transport og resurseanvendelse.

Alt dette kræver helhedstænkning og en forenet bestræbelse af teoretikere og praktikere fra mange forskellige fagområder, hvorfor der involveres en sådan bred palet af eksperter og samles et stort høringsråd. Siden juni 2010 har omkring 50 personer – heraf en del forskere samt repræsentanter fra NGO’er, virksomheder og politiske partier med fokus på forskellige aspekter af bæredygtig udvikling – tilmeldt sig høringsrådet og/eller som eksperter.

Du kan læse mere om projektet og tilmelde dig på:
www.bæredygtigøkonomi.dk.
 

J.A.K. bladet