J.A.K.
bladet
Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 4 - 2010

HVORI BESTÅR ET BÆREDYGTIGT ØKONOMISK
SYSTEM?
Af Mikkel Klinge Nielsen, cand.merc.(fil.), tovholder for projektet
Visioner for Bæredygtig Økonomi, tidl. forskningsleder i Center for
Bæredygtig Økonomi
Af hver produktionsfaktor
udspringer en indtægtskilde:
Af rum rumleje, af naturresurser betaling,
af arbejde løn og af kapital profit.
Dette gælder for et hvilket som helst økonomisk system på vores planet.
Fordelingen af disse indtægtskilder, hvilket i reale termer er lig
fordelingen af produktionen, afhænger derimod af den konkrete
samfundsøkonomiske indretning.
Økonomiske grundvilkår
Mon ikke vi ved at tage udgangspunkt i de økonomiske grundvilkår, vi er
underlagt her på planeten, kan blive lidt klogere på det bæredygtige
økonomiske systems bestanddele?
Som økonom giver det mening at inddele alt på planeten i følgende tre
kategorier: naturen (dvs. mineralriget, planteriget og dyreriget under ét),
mennesker og
artefakter (dvs. genstande og fænomener frembragt af mennesker).
Såvel naturens som menneskers opretholdelse og trivsel forudsætter
tilfredsstillelse af visse behov.
Naturen kan tilfredsstille sine egne behov. Menneskene må tære på naturen
for at få dækket sine.
Men der er en øvre grænse for, hvor meget vi mennesker kan belaste naturen,
før den udpines – vi kalder denne for naturens bæreevne. Der er derfor også
en øvre grænse for, hvor mange mennesker der kan leve på planeten. Ingen af
os er dog tilfredse med at leve på et eksistensminimum og kun få dækket de
helt basale fysiske behov. Alle efterstræber øget trivsel, livskvalitet og
lykke – og det kræver tilfredsstillelse af mange andre typer af behov. Nogle
af disse tærer på naturen og begrænser således yderligere det maksimale
befolkningstal.
I økonomisk henseende er artefakterne produkter og penge særligt relevante.
Hvad produkterne angår, så skelner vi mellem varer og tjenesteydelser på den
ene side - og kapital på den anden.
Førstnævnte tilfredsstiller vi vores (reelle og indbildte) behov med.
Sidstnævnte er produktionsapparatet, dvs. de produktivitetsfremmende
hjælpemidler til produktionen af varer og tjenesteydelser.
Både naturen og mennesket er faktorer i enhver produktion (dvs.
fremstillingen af produkter). Det er også vanskeligt at forestille sig en
produktion, som ikke gør brug af kapital. Man snakker da også om de tre
produktionsfaktorer: jord, arbejde og kapital. Menneskets bidrag til
produktionen kaldes arbejde. Begrebet jord er derimod lidt uklar. Det
skyldes, så vidt jeg kan se, at det faktisk dækker over to væsensforskellige
faktorer. Den ene hidrører – som vi allerede har været inde på – det
faktum, at produktion kræver forbrug af naturen. Denne produktionsfaktor kan
vi kalde for naturresurse og definere som det af naturen, der (potentielt)
kan anvendes som input i produktionen.
Den anden kan vi kalde for rum – den udspringer af det forhold, at alt på
planeten optager en eller anden form for rum, og at planetens rum er
begrænset. I økonomisk henseende er jordoverfladen klart det vigtigste af
disse rum. Men der er fx også luftrummet og det elektromagnetiske spektrum.
På sin vis er produktionsfaktoren rum den mest grundlæggende af dem alle,
idet den er en forudsætning for de øvriges eksistens. Jeg vil derfor
foreslå, at vi begynder at snakke om følgende fire produktionsfaktorer: rum,
naturresurse, arbejde og kapital.
Af hver produktionsfaktor udspringer en indtægtskilde: Af rum rumleje, af
naturresurse betaling, af arbejde løn og af kapital profit. Dette gælder for
et hvilket som helst økonomisk system på vores planet. Fordelingen af disse
indtægtskilder, hvilket i reale termer er lig fordelingen af produktionen,
afhænger derimod af den konkrete samfundsøkonomiske indretning – så lad os
kigge lidt nærmere på den.
Det nuværende økonomiske system
I det nuværende økonomiske system fordeles indtægtskilderne/produktionen
ikke kun mellem ejerne af produktionsfaktorerne. En del af
indtægtskilderne/produktionen går til betaling for leje af penge, som
”pengemagten” skaber ud af den blå luft. Vi kalder den leje for rente.
Endvidere tilflyder en del af indtægtskilderne/produktionen de
ikke-selvforsørgende som sociale ydelser, dvs. om underhold til de
mennesker, som ikke er i stand til at forsørge sig selv tilfredsstillende på
markedsvilkår.
I dag kan vi derfor opdele befolkningen i følgende seks økonomiske klasser:
rumejerne, naturresurseejerne, arbejderne, virksomhedsejerne (dvs.
kapitalisterne), de ikke-selvforsørgende og ”pengemagten”. Af disse er det
strengt taget kun arbejderne og virksomhedsejerne, som bidrager til
produktionen – og sidstnævnte kun i den udstrækning, kapitalen er erhvervet
for løn. Selvfølgelig bidrager produktionsfaktorerne rum og naturresurse
også til produktionen, men det skyldes ikke rum-ejernes og
naturresurseejernes indsats. Og hvad ”pengemagten” angår, så beror dens
eksistens (som økonomisk klasse) alene på et privilegium.
De sociale spændinger skyldes først og fremmest, at vi tillader privat
ejendomsret over produktionsfaktorerne rum og naturresurse, samt
”pengemagtens” privilegium. Hvad naturens efterhånden ret alarmerende
tilstand angår, så skyldes det to forhold: Dels at vi ikke har nogen
institutioner, som varetager naturens tarv og sikrer, at naturens bæreevne
ikke overskrides; dels at det nuværende rentebaserede pengesystem medfører
et krav om en eksponentiel stigning i produktionen – og det kan naturen
selvfølgelig ikke holde til i længden.
Det faktum, at der er forskel på os mennesker, og at nogle – som tidligere
nævnt – ikke evner at forsørge sig selv tilfredsstillende inden for
markedsøkonomiens rammer, mens andre formår at tjene til et liv i luksus,
fremkalder selvfølgelig også sociale spændinger. At en stor andel af
arbejdsstyrken (dvs. de mennesker, som enten er i arbejde eller vil kunne
arbejde) ikke kan få arbejde, gør ikke situationen bedre.
Kort fortalt er der altså fire problemer ved det nuværende økonomiske
system: det rentebaserede pengesystem, at rumlejen og naturresursebetalingen
tilfalder private, at naturen mangler en værge, samt det, der knytter an til
arbejdsmarkeds- og socialpolitikken. Heldigvis eksisterer der allerede
løsningsforslag til hvert problem.
Bestanddelene i et bæredygtigt økonomisk system
På pengeområdet består løsningen i at skabe et rentefrit finansielt
system. Etableringen af et sådant system kræver tre delreformer: En
ejendomsfinansieringsreform, der vedrører penge som opsparingsmiddel og
løser problemet med fremmedfinansieringen af ejendomme; en bankreform, der
vedrører penge som byttemiddel og løser problemet med pengeskabelse; samt en
kreditformidlingsreform, der vedrører ejerandelsbeviserne i vores
virksomheder og finansieringen af kapital og de langvarige forbrugsgoder.
Med hensyn til rumlejen består løsningen i en 100 % beskatning heraf.
Vigtigst er i den forbindelse indførslen af fuld grundskyld (dvs. 100 %
jordværdibeskatning).
Hvad naturens behov og naturresursebetalingen angår, så består løsningen i,
at staten påtager sig opgaven som naturens værge, at naturresurserne
nationaliseres, og resursebetalingen tilfalder staten. Lad os i mangel af
bedre betegne denne løsning med begrebet økologisk økonomi.
Rumlejen og naturresursebetalingen skal tilsammen finansiere alle offentlige
goder og tjenesteydelser – bortset fra de sociale ydelser.
På arbejdsmarkeds- og socialområdet består løsningen i en ny samfundspagt –
mellem dem, der så rigeligt kan forsørge sig selv på markedsvilkår, og dem,
der ikke formår det tilfredsstillende – hvor de sociale ydelser ses som
kompensation for den private ejendomsret til frugten af sit arbejde (og
dermed også til frugten af sin kapital). Niveauet for de sociale ydelser vil
blive demokratisk bestemt. Men da konsekvensen af reformerne med hensyn til
pengeområdet, rumlejen og naturresursebetalingen er, at de tre privilegerede
økonomiske klasser forsvinder, så er der kun grund til at tro, at niveauet
vil blive væsentligt højere end nu. – Tilbage er kun at finde ud af, hvori
de sociale ydelser og finansieringen heraf skal bestå. I den forbindelse har
basisindkomst og formueskat mange fordele: Basisindkomst bygger på et
positivt menneskesyn, sikrer basal økonomisk tryghed og frihed til alle,
skaber et bedre arbejdsmarked for alle, styrker det civile samfund, samt
reducerer bureaukratiet; og formueskatten er den logiske modydelse for den
opnåede private ejendomsret og desuden meget let at administrere.
Projektet Visioner for Bæredygtig Økonomi
Ovenfor har jeg forklaret, hvorfor vi i projektet Visioner for
Bæredygtig Økonomi med hensyn til den institutionelle indretning har valgt
at fokusere på områderne: rentefrit finansielt system, fuld grundskyld,
basisindkomst og formueskat, samt økologisk økonomi – og i løbet af det
næste halvandet år vil udarbejde en konkret vision for et bæredygtigt
økonomisk system af de nævnte bestanddele. I samme tidsperiode vil vi også
præcisere de principper, som ligger til grund for en bæredygtig fysisk
indretning og (på baggrund heraf) udarbejde en konkret vision for vores
fødevareproduktion, energiforsyning, byggeri, transport og
resurseanvendelse.
Alt dette kræver helhedstænkning og en forenet bestræbelse af teoretikere og
praktikere fra mange forskellige fagområder, hvorfor der involveres en sådan
bred palet af eksperter og samles et stort høringsråd. Siden juni 2010 har
omkring 50 personer – heraf en del forskere samt repræsentanter fra NGO’er,
virksomheder og politiske partier med fokus på forskellige aspekter af
bæredygtig udvikling – tilmeldt sig høringsrådet og/eller som eksperter.
Du kan læse mere om projektet og tilmelde dig på:
www.bæredygtigøkonomi.dk.
J.A.K.
bladet |