J.A.K.
bladet
Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 3 - 2010
RENTEN SOM ET PROBLEM

Hvad betyder ordet rente?
J.A.K. har hidtil oplyst om renten som en mekanisme, der bestandig overfører
resurser fra de fleste af os til nogle få rige mennesker eller
organisationer. Men hvad mener vi egentlig med ordet rente?
Slår vi ordet rente op i Bonniers svenske ordbog (skoleudgaven), står der:
RENTE 1: udtagne indvolde af slagtet dyr
RENTE 2: gevinst eller afkast af kapital; afgift af lån, prisen på kredit
RENTABILITET: lønsomhed
RENTEFOD ELLER RENTESATS: rente pr. år, regnet i procent
Realrente er renten, efter at inflationen er fratrukket.
Der findes en klassisk definition af rente, som adskiller sig fra Bonniers
ordbog.
Den omfatter tre kriterier:
1. det gælder lån af penge - for den, som låner, er
der tale om fremmed kapital
2. det gælder en ”leje” for lån af penge - ikke betaling for en overladelse
af kapital mod erstatning fx i form af aktier
3. renten skal være aftalt i forvejen - dvs. lånebeløb, løbetid og rente
bestemmes samtidigt.
Skattevæsenets definition af rente lyder: ”Som rente anses omkostning for en
kredit, dvs. det beløb, låntageren betaler til långiveren ud over
kapitalbeløbet som erstatning for, at han kan låne penge. Det er uden
betydning, om erstatningen betegnes som rente eller andet”.
Strafrente må betales af den, som ikke betaler til tiden. Långiver har ret
til at kræve strafrente, hvis betaling ikke sker på forfaldsdagen. Selv
J.A.K. anvender dette for at undgå for sene betalinger fra låntageren.
Jordrente er det økonomiske afkast af jord, man ejer (Bonniers svenske
ordbog).
I ”Termer i Nationalekonomi - innebörd och sammanhang” (Udtryk i
Nationaløkonomi - betydning og sammenhæng) af Dickson m.fl. står der bl.a.
om rente:
rente (interest)
1. Erstatning for at disponere over kapital; afkast fra kapital.
Sædvanligvis er det et spørgsmål om lånt kapital, fx optagne lån i banker,
og indlånernes tilgodehavender. Ofte anvendes ordet som forkortelse af
rentefod eller rentesats (rate of interest) og betegner da et rentebeløb pr.
år i forhold til det kapitalbeløb, af hvilket renten beregnes.
2. Ordet ”rente” har i visse sammenhænge, såsom økonomisk rente, jordrente
og forbrugsrente, en anden betydning og modsvares da af det engelske ord
rent, som også betyder ”leje”.
Simpel rente = renten beregnes altid af samme beløb, så længe afvikling ikke
sker.
Sammenlagt rente = renten bestemmes ud fra en rentetermin af en vis længde.
Hvis renten for en rentetermin ikke betales, lægges den til kapitalen,
hvorefter renten for næste termin også beregnes af den tilskrevne rente
(”rente på rente”).
I bogen ”Hållbar ekonomi” (Holdbar økonomi) af S. Bergström m.fl. står der
på side 134: ”Livet forekommer bl.a. i form af produktion af planter, vildt,
fisk og svampe. Dette er en levende økonomi. Økosystemets spiselige og
reproducerende resurser er, hvad vi alle lever af, siden urtiden har levet
af, og altid kommer til at leve af. Ud fra et produktionssynspunkt er
økosystemet en naturkapital, som årligt afkaster en rente, som mennesket kan
ernære sig ved. Uden denne rente er jorden i alle henseender en død planet”.
Inden for J.A.K. har vi gennem tiderne været temmelig overbevist om, at
renten kan betragtes som en afgift, der ikke er udført arbejde for, dvs. at
afgiften ikke kan henføres til nogle virkelige eller reale omkostninger, men
kun er en slags betaling for, at nogen ejer noget. J.A.K. Medlemsbank
skelner imellem rente og låneafgift, idet låneafgiften modsvarer de
omkostninger, banken faktisk har for at administrere opsparing og lån.
Desuden kan man udskille inflation og tabsrisiko fra det, man betaler for at
låne penge. Tilbage bliver da renten, som modsvarer den del af betalingen,
som overføres til dem, som foretager opsparing i banken.
Ordet rente har altså mange forskellige betydninger, afhængigt af hvad man
anvender ordet til. Det er vigtigt at forklare hvilken rente, man tænker på,
når man taler om rente og rentefrihed.
Effektiv rente
Alle banker og andre organisationer, som udlåner penge, skal i ethvert
lånetilbud angive den effektive rente. Den effektive rente udregnes på samme
måde for alle, og deri indgår alle omkostninger for lånet. Dette gør det
lettere for forbrugerne at sammenligne forskellige lånetilbud. Derfor
angiver J.A.K. Medlemsbank den effektive rente ved hvert lånetilbud og
låneeksempel.
EFFEKTIV RENTE = den rentesats, som bevirker, at alle betalingers nuværdi
bliver lig med kreditbeløbet (på tidspunktet for kreditgivningen). Noget
forenklet kan man sige, at den effektive rente udgør den totale
kreditomkostning pr. år i procent af kreditbeløbet (med hensyntagen til, at
gælden formindskes).
Rentepumpen
Hvis du samler dine kvitteringer for et år, kan du konstatere, at en vis
procent af dine indkøb er rente. Hertil kan du lægge dine egne
renteomkostninger. Den samlede sum kan du så sammenligne med dine
renteindtægter på din opsparing. Hvilken sum er størst? Renter ind eller
renter ud?
Sammenligning mellem en husholdnings
renteudgifter og renteindtægter
Husholdningers renteindtægter og renteudgifter (mio. kr. 2003) –
placeret i 10 grupper efter nettoformue
En sammenligning mellem renteudgifter og renteindtægter for 10 forskellige
indkomstklasser med lige mange husholdninger i hver. Husholdninger med
laveste indkomster findes til venstre i diagrammet. Husholdninger med
højeste indkomster er til højre i diagrammet. Indkomstrentekurven afspejler
fordelingen af formuer i samfundet.
Diagrammet viser en sammenligning, som er foretaget i Sverige år 2003. Det
viser, at de første 9 grupper betaler flere renter, end de modtager, mens
personerne i den tiende gruppe får flere renter, end de betaler. Dette viser
enkelt og tydeligt, hvorfor ”de rige bliver rigere og de fattige fattigere”.
Med andre ord: Vort pengesystem bevirker en overførsel af penge fra dem, som
har mindre, end de behøver, til dem, der har mere end nok.
Man kan se det som en rentepumpe, som til stadighed pumper renter fra de
mindre bemidlede til de rige. Og eftersom de rige udlåner renten igen,
bliver der endnu flere renter, som pumpes over til næste år. Er
markedsrenten høj, går det stærkere. Er markedsrenten lavere, går det ikke
lige så hurtigt, men til stadighed pumpes pengene i samme retning.

Rentepumpen fører til en meget skæv fordeling af tilvæksten, hvilket
efterhånden underminerer både økonomi og stabilitet i samfundet.
Kan sparsommelighed redde proletariatet?
Kapitalisterne opfordrer arbejderne til at spare op. Og det kan muligvis
lade sig gøre for en enkelt arbejder, som så kan leve af renterne. Men hvis
alle arbejdere sparer op og siden skal leve af renter: Hvem betaler dem så?
Atterdag Wermelin, 1886
Rente på rente
Netop fordi renten lægges til kapitalen og lånes ud igen, får vi fænomenet
”rente på rente”. Margrit Kennedy forklarer meget godt i sin bog ”Rente- og
inflationsfrie penge” det umulige med rente på rente. Tænk på følgende: At
Josef ved Jesus fødsel havde investeret en krone til fem procent årlig
rente. Hvis Jesus kom tilbage i 1990, skulle han have udbetalt et
astronomisk beløb, som eksperter har beregnet til guldvægten af 10 millioner
sole!
Skulle han derimod have haft en konto uden rente på rente, dvs. alene rente
på den oprindelige krone i 1990 år, ville summen være 100,50 kr.
Et andet eksempel kunne være et afrikansk land, som for 20 år siden lånte
100 mio. kr. Landet har ikke kunnet betale afdrag eller renter i de 20 år.
Følgende diagram viser, hvordan gælden vokser, afhængigt af om landet skal
pålignes rente på rente eller blot rente af det oprindelige lån.

Med rente på rente fordobles pengekravet med jævne mellemrum. Det vokser med
tiltagende styrke. Det kan jo forklare, hvorfor vi gennem tiden har haft og
i dag igen har problemer med vort pengesystem. Læs om rente på rente i
Margrit Kennedys bog.
Rente og skat – forskelle i demokrati
Når du kommer hjem fra en forretning, du har handlet i, kan du sætte dig
ned og studere kassebonen. Så kan du se, hvor meget du har betalt i moms,
som opkræves af staten for siden at anvendes til fællesskabets ve og vel.
Hvis vi vil, kan vi være med i den demokratiske proces og påvirke, hvor
samfundets skatteindtægter skal havne.
Hvad du ikke kan se på kassebonen er, hvor meget du har betalt i rente.
Tænk dig, at du har købt et spisebord i træ. Fra begyndelsen stod træet i
skoven. Skovejeren fældede træet og transporterede det til savværket, som
ønskede at købe det. Han fik betaling for sit arbejde, sine omkostninger
samt erstatning for de renter, han har betalt, da ejendommen er belånt, og
han har taget et lån til at købe vognen.
Savværket sælger træet videre, nu opskåret i planker og brædder, til
møbelfabrikken. Det tager en pris, der dækker savværkets omkostninger
inklusive renterne for lån til virksomheden.
Møbelfabrikken producerer et fint spisebord og sælger det videre til en
møbelforretning. I prisen indgår også en del af fabrikkens renter.
Møbelforretningen har også diverse lån, bl.a. en kassekredit for at kunne
have et stort lager. Altså må møbelfabrikken tage en pris, som også omfatter
renter.
Når du som forbruger køber bordet, forhøjes udsalgsprisen med en moms på 25
%. Momsen, som er en skat til staten, kan du læse på kvitteringen. Vi ved,
at af statens udgifter går en vis andel til at betale renter. I 2002 var det
9 % i Sverige. Det betyder, at en del af momsen også er rente.
På din kvittering kan du altså læse, hvad du har købt, og hvor stort et
beløb der er moms. Visse forretninger har også ladet andre oplysninger
fremgå af kvitteringen, fx hvor mange miljømærkede varer man har købt. Men
hvor stor en andel, der er rente, fremgår ikke. Det vil kræve et større
udredningsarbejde at få dette oplyst. Svagheden ligger i, at mange
virksomheder er indblandet, og at de har forskellig gældsætning. I dette
eksempel har skovejeren og staten stor gæld. Savværket, møbelfabrikken og
møbelforretningen har derimod relativt små lån.

Kilde: Undersøgelse foretaget i Säter kommune 1996.
15 % af statens indtægter gik i 1996 til at betale rente. Derfor kan man
beregne, at 15 % af momsen går til at betale rente (selve momssatsen er 25
%).
Spisebordet kostede totalt 6.000 kr. Lånerenten bliver mindst 560 kr. Det
bliver faktisk mere, eftersom flere leverandører er indblandet (diverse
materialer, kørsel etc.), og som alle har renteomkostninger.
Stat og kommune får skatteindtægter af de lønninger, der udbetales for
arbejdet med bordet. Af disse skattekroner går også en del til renter.
Omfanget afhænger af, hvor gældstynget kommunen er.
Mere end 560 kr. betaler køberen af bordet til dem, som allerede har så
mange penge, at de kan udlåne en del af dem. Vi har ingen mulighed for at
bestemme, hvordan disse penge skal bruges. De er private i modsætning til
momsen, som er vore fælles penge.
De beløb, vi betaler i rente, er egentlig en betaling, som vi foretager for
at kunne have et monetært system, dvs. et system for at pengene kan
cirkulere. I dette eksempel: Pengene skulle cirkulere mellem alle de parter,
der medvirkede til produktion og salg af spisebordet.
Forskning er påkrævet!
Hele vort forbrug er belastet af renter, som vi betaler ved indkøbet.
Præcise procentsatser kunne beregnes, hvis nogle forskere ville interessere
sig for emnet. Margrit Kennedy mener, at renten i gennemsnit udgør 30-50 %
af alle produkter, vi køber. Kennedy oplyser, at andelen af renter i
boligomkostningerne andrager endnu mere.
Når vi betaler skat, går pengene bl.a. til mennesker, som er syge, gamle,
handikappede og forældreløse. Når vi betaler rente, går en meget stor del af
pengene til mennesker, som i forvejen har så mange penge, at de kan udlåne
en del af dem. Begge kategorier lever altså på din bekostning. Hvilken føles
mest rigtig?
Renteprincippet skaber fejlagtige forventninger inden
for økonomien og fører derfor til dårlige beslutninger. Renten kan få os til
at tro, at finansielle transaktioner skaber nye værdier, mens de i
virkeligheden omfordeler allerede eksisterende værdier. Vi vænner os til den
tanke, at vi kan få noget for intet. Tror, at noget kan opnås, uden at det
sker en skabende proces, et arbejde.
Kåre Olsson, medlem af J.A.K.
Fradragsret for renteudgifter
Af alle husholdningens omkostninger sker der en særbehandling af
renterne. For at tilgodese boligsektoren er der indført fradragsret for
renter. Det mildner rentebyrden for alle private låntagere. Det er ikke lige
så hårdt at betale renter, når de er fradragsberettigede. I stedet bliver
indkomstskatterne til staten lavere. Rentefradraget har bidraget til en øget
gældsætning for både husholdningerne og staten. Aktuelt er der sket visse
begrænsninger i den private fradragsret.
Virksomhedernes totale renteudgifter er fradragsberettigede omkostninger.
Et byttemiddel
Vi bør tænke på penge som et middel til at gavne almenvellet. Penge bør
være et byttemiddel, som vi skal have adgang til for at bytte varer og
tjenesteydelser med hinanden.
”Renten som et
problem” er endnu et afsnit fra den svenske ”JAK Boken om räntefri ekonomi
och ekonomisk frigörelse” - oversat af Poul Busk Sørensen.
I forrige nummer af J.A.K. bladet bragtes artiklen ”Hvilke spilleregler skal
vi have i vores økonomi” fra samme bog. Det er tanken at følge op med flere
kapitler fra bogen.
J.A.K.
bladet |