Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 3 - 2010

MERE PLAT END KRONE?

Som gammelsproglig student læste jeg i sin tid om Sokrates` sidste ord til Kriton, før han døde
”betal Asklepios, hvad vi skylder ham, og husk det nu endeligt”.
Der er gået ca. 2.400 år, men grækernes ansvarlighed ser ikke ud til at være blevet meget bedre siden.
Hvordan kan det så være mere plat end krone?
Jo, er det i realiteten ikke sådan, at grækerne har snydt sig ind i EU og eurozonen ved at rette lidt på nationalregnskabstallene?
Man kan i hvert fald læse, at en stor amerikansk bank har pustet nogle af regnskabstallene højt op i luften og reduceret andre, hvor det var nødvendigt, for at nøgletallene kom til at passe med optagelseskravene.

Er det historien om Askepot igen?
Realiteten er, at Grækenland har et statsunderskud, der er op til 5 gange så stort som tilladt.
Nu er Grækenlands økonomiske problemer ikke så store, at det har gjort det uløseligt for EU på deres topmøde. Så stor en betydning har Grækenland trods alt ikke.
Mon ikke Grækenlands og Danmarks bruttonationalprodukt er næsten ens. Forskellen er vel, at befolkningen i Grækenland er næsten det dobbelte af den danske befolkning og landets størrelse vel det tredobbelte af den danske.

Grækenlands økonomi udgør således kun ca. 3% af EUs samlede økonomi.
Men hovsa - hvad kom så frem på det økonomiske topmøde mellem Euro-landene?
Italien har også store Euro-problemer - og Portugal og Spanien – og?
Den svage Euro over for US-dollar viser for mig, at Europa måske ikke var så rede og så ens, at man var modne til en fælles mønt, som man troede.
Er facit, at vi ikke har alt for troværdige oplysninger om alle Euro-deltagernes økonomier?

EU kunne selvsagt løse grækernes problemer ved, at de øvrige EU-lande ydede det nødvendige solidaritetstilskud. Men det vil i hvert fald tyskerne ikke. Tyskernes kendte disciplin, flid, sparsommelighed og lange arbejdsliv skal ikke bruges til at betale for grækernes manglende flid, overforbrug og tidligere pensionsalder (55 år).
Hvis man ikke kan synge med på samme melodi, så må man finde sig et andet kor, siger tyskerne. Så kunne de vende tilbage til den græske drakmer, lade seddelpressen køre i døgndrift, devaluere i takt med demonstrationer og strejker, og så må grækerne i øvrigt selv klare resten. I forvejen lægger vi jo bunker af penge på de græske strande og hoteller.

Igen må man udtrykke, at så enkelt er det faktisk
dessærre ikke.
Hvad gemmer der sig i sækken – den økonomiske kulisse – når de nævnte øvrige svage eurolande så skal have finansieret deres statsunderskud? Hvem siger, det kun er de ovenfor nævnte lande, der er svage Euro-økonomier?
Realiteten er i hvert fald, at hvis Grækenland må standse betalingerne, så vil nervøsiteten stige for, at lande som Italien, Spanien og Portugal ikke kan få deres gæld finansieret.
Euro-zonen er ikke stærkere end det svageste led, og det betyder selvklart, at Euro-zonen kan falde sammen, og kun få økonomisk stærke lande vil overleve. Så kan eksempelvis den DM-glade tysker klappe i sine hænder og sende en venlig hilsen op til de ”dumme Dänen”, som ikke har været så dumme endda – indtil nu med at holde sig ”udenfor” det fine valutaselskab.

Om Grækenlands krise alene kan tilskrives verdenskrisen/verdensdepressionen, har jeg ingen svar på. Men det kunne for læserne måske være interessant at få at vide:

• at de kolonorme stimulanspakker efterlader en enorm og for de fleste en uoverskuelig gæld
• at i år stiger den amerikanske statsgæld fx med 14.000.000.000 kr. (eller oversat til US$ på 1,9 mia.)
• at USAs statsgæld svarer til, at hver eneste amerikaner har en gældsbyrde på en kvart mio. kr. + den personlige gæld
• at USAs statsgæld i meget vidt omfang er finansieret af udenlandske investorer, fordi amerikanske kreditkortkøb bevirker, at lande som Kina, Japan og Tyskland igen kan øge deres eksport til USA

Hvis et sådant kredsløb af overforbrug er sundt for nogen i verdensøkonomien, så skal man nok tilslutte sig vor statsminister J.O. Krags svar på spørgsmålet: ”Nationaløkonomiske problemer kan ikke løses, men skal udskydes, så de løser sig selv”.

Jeg skal ikke i denne artikel komme ind på de modstridende teorier, der fx er mellem Keynes og Heyek og heller ikke vurdere, om der skal strammes op i gode eller dårlige tider eller om fordelingspolitikken, men derimod hæfte mig ved, at det er en fejl at tro, at det er folket, der vælger.
Pengepolitikken styres alene af centralbankerne.
Hvor dygtige har de så været til det?
Har den tidligere amerikanske centralbankdirektør Alan Greenspan ikke et stort ansvar for den førte amerikanske rentepolitik?

Hvilket system virker så?
Vi kan jo vende tilbage til det gamle Grækenland, til Romerriget og helt op til vor situation i dag, hvor lighedsprincipperne på alle områder og overforbrug og i den grad manglende solidaritet har ført til, at vi står i mudder til knæerne.
Eller hvad med den mere centraliserede, kontrollerende og bureaukratiserende samfundsøkonomi?
Hvad bliver resultatet af den kinesiske, marxistiske planlægningsdiktatur? En styrende verdensmagt?
Hvor ender vi? Jeg ved det ikke, men det ser svært ud.

Verdensøkonomien er fyldt med arrogante snydepelse, der er helt uden moral. Jeg tror ikke engang, at de aner, ordet moral eksisterer.
Skal vi tilbage til handelskrige igen og acceptere, at det åbne marked forsvinder og se en fortsat udmarvning af de fattigste lande i Afrika og Asien?
Hvor er Danmark placeret i dette økonomiske kaos, som jeg ikke tror, har toppet endnu?
De økonomiske tal ligner ikke just en optimistisk forårsdag i maj, men det ser værre ud i flere andre lande.
Danmark har stadig et ganske solidt overskud på betalingsbalancen og endnu vigtigere, så ser det ud til, at arbejdsløsheden, trods de skræmmende tal, er på nedadgående og på et langt lavere niveau end de lande, vi normalt sammenligner os med.

Selvom jeg bestemt er tilhænger af et socialt afbalanceret samfund, så er det min opfattelse, at det offentlige udgiftsniveau er alt for højt og bare stiger og stiger.
Vi klarer os igennem – de fleste af os – og får en god hjælp af det lave renteniveau, som stadig holder mange husejere ”inden” døre.
Lyttede man måske lidt mere til J.A.K. politik på området, så kunne renteeffekten have slået igennem for mange, mange år siden.

Vi i Danmark skal stadig være stolte af, at vort samfund er skabt nedefra og decentralt af ganske almindelige mennesker som fiskere, søfolk, håndværkere, handelsmænd og ikke mindst bønder og husmænd.
På samme måde er det danske demokrati skabt nedefra, men hvordan går det så med udviklingen?
Vore skabte værdier – de bærende – erstattes alt for hurtigt af centralisering, regler og kontrol.
Lad mig blot minde om kommune-sammenlægninger, større hospitaler, færre politistationer, domstolene, store lægehuse, ja, man kunne såmænd blive ved at remse op. Hvor blev grundlaget og nærdemokratiet af?
Der er ingen ”værdiansættelse” af dem, der arbejder med hænderne og i afkrogene. De er for uoplyste.
Det er dem, der sidder de centrale steder på de fine kontorer med jakkesættene, der bestemmer ved at systematisere, finde på nye regler hele tiden og kontrollere.
Det enkelte menneske? Hvor er det lige nu, det er placeret? På et cpr.nr. og i et stort internationalt register.

Alle disse ovenstående ”opstød” er jo realiteter, der mere end understreger, at skal vi et mere menneskeligt samfund, hvor hjertet banker for hjernen, og hjernen tænker for hjertets velbefindende, så er J.A.K. idealer stadig mere end levedygtige.
Skal vi være markeringsspillere, må vi derfor støtte vor landsforening, vor fond og vore pengeinstitutter - ikke for at de nødvendigvis skal blive prangende store, men fordi der burde være langt flere J.A.K. medlemmer og langt flere kunder i vore få tilbageblivende pengeinstitutter.
 

J.A.K. bladet