Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 3 - 2010

DET KUNNE VÆRE ANDERLEDES
Af Jakob Mikkelsen, formand for Landsforeningen J.A.K.

I disse måneder hører vi konstant om gældskriser i EURO-zonen, og herhjemme får EU’s konvergenskrav skylden for, at regeringen skærer drastisk på de centrale velfærdsgoder. Gennem flere år har der været kriser i adskillige europæiske lande, fordi man vil lægge pensionerne om og hæve tilbagetrækningsalderen.
Senest har Grækenland fået store lån, der selvfølgelig skal forrentes. Hjælper det grækerne? Det gør det vel på kort sigt, men de renter, der løber på et sådant lån - plus de renter, som løber på den gæld, de har i forvejen - skal jo alle betales! Med hvad? Med produktion. Grækerne skal arbejde længere og længere, før de kan begynde at afdrage på gælden. Hele øvelsen går ud på at flytte penge, der før gik til velfærdsydelser, til betaling af renter og afdrag. Men det kunne være anderledes. Mange tror, at det hele bliver anderledes ved at vælge nye politiske ledere eller en ny regering. Det vil dog højst ændre på, hvem der skal bære krisens byrder, altså på hvem der skal sidde med Sorteper.
I et samfund med et finansieringssystem indrettet efter J.A.K.s ideer ville det aldrig komme dertil. Her ville renterne blive erstattet af skatterne! Hvordan det? Jo, for både renter og skatter beregnes af omsætningen i samfundet. Men der er en væsentlig forskel: I dag betales renterne til pengeejerne og kommer ud i omsætningen igen som ny gæld, der atter skal forrentes – med en evig gældsætning til følge. Skatterne derimod går ind i vor fælles kasse og anvendes til sociale ydelser, lønninger til offentligt ansatte, varekøb osv. Rentekredsløbet skaber gæld, ubalance og fattigdom, hvorimod skatterne er en del af et positivt kredsløb.

Sådan som vi har indrettet os lige nu, betaler vi begge dele, altså både renter og skat, og så er det klart, at det kniber med at få råd til driften af et velfærdssamfund. Pengeejerne snylter jo på produktionen. Alligevel er det konstant skatten, der er i fokus. Skatten skal ned, siger man – for at folk kan bevare lysten til at arbejde mere eller måske endda få lyst til at arbejde endnu mere, så de kan få råd til at forbruge mere og betale endnu flere renter, der skaber endnu mere gæld. Den er jo helt gal! Denne eneste måde virkelig at få skatten ned på er ved at ændre det økonomiske system til et J.A.K. system.

J.A.K. står ikke længere alene!
Flere og flere får øjnene op for, at vi må ændre det økonomiske system, ikke bare gennem etablering af små bytteringe, etablering af komplementære valutaer eller små alternative pengeinstitutter, men helt grundlæggende! Det er ikke nødvendigvis en forståelse af de økonomiske sammenhænge, der har affødt det, men nærmere en naturlig konsekvens. Der har i mange år eksisteret netværk, som har arbejdet for en bedre verden, men det pauvre resultat på COP15 har sat fart i dannelsen af netværk, der vil styrke arbejdet for en bedre verden gennem en bedre/mere bæredygtig udnyttelse af jordens ressourcer, en mere retfærdig fordeling af verdens goder, ikke bare i Danmark, men over hele verden. Alle støder de på det samme problem, nemlig pengenes krav om forrentning og det økonomiske system. At der her må gøres noget drastisk, indser flere og flere, og det fremmes af den magtesløshed, verdens ledere er præget af, når de skal komme med løsningsforslag til de stadig hyppigere tilbagevendende kriser.

J.A.K. er nu inviteret med i et arbejde for en ny samfundsmodel sammen med andre nytænkende mennesker og bevægelser.
 

J.A.K. bladet