Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 3 - 2010

J.A.K. PENGEINSTITUTTERNES ÅRSREGNSKABER FOR 2009
Af Uffe Madsen

Se tabellen her - åbner i nyt vindue

Definitioner:
Udlånsprocent:
Årets gennemsnitlige udlån i procent af gennemsnitligt indlån + supplerende kapital + egenkapital

Omkostningsprocent:
Samlede omkostninger
(incl. afskrivninger på
maskiner m.v.) i procent af balance + garantier

I forhold til regnskabstallene for 2008 er Thisted Andelskasse og J.A.K. Andelskassen Brenderup fusioneret med J.A.K. Andelskassen Slagelse og indgår dermed i Slagelses tal i 2009. I alle sammenligninger indgår de to andelskasser også i tallene for Slagelse i 2008.
Til regnskabstallene kan der knyttes følgende bemærkninger:

Størrelse
Den samlede balance er i forhold til tallene fra 2008 steget med 4 %. Den største beløbsmæssige stigning kan konstateres i Folkesparekassen, men den største procentvise stigning tegner
OIKOS sig for med 28 %, og derefter følger Ebeltoft med 13 % stigning.
Der har været balancetilbagegang i Østervraa og Varde.

Som følge af den finansielle krise har der i 2009 ikke været stor efterspørgsel på udlån, hvorimod stigningen i indlån er markant. Denne udvikling ses også generelt i landets øvrige pengeinstitutter. Den samlede indlånsstigning i J.A.K. pengeinstitutterne andrager 9,5 %. Største stigning ses hos OIKOS med en stigning på 29 % efterfulgt af Ebeltoft med 18 %. Derimod er der tilbagegang i Østervraa.

Stigningen i udlån har over det seneste års tid været reduceret væsentligt i forhold til det foregående år. Den samlede stigning er på 2,6 %, og største stigning er i Folkesparekassen med 6 % og OIKOS med 5 %. Ud over disse to er der kun udlånsstigning i Slagelse, og alle øvrige andelskasser må konstatere et udlånsfald i 2009.

Som følge af den store indlånsstigning i 2009 er likviditeten samlet set forbedret væsentligt. Ved udgangen af 2008 var der et samlet indlånsoverskud (dvs. indlån større end udlån) på 25 mio. kr., hvilket i 2009 er forøget til et indlånsoverskud på 71 mio. kr. Likviditeten kan også aflæses i udlånsprocenten, der er faldet i 2009. Vi ser den strammeste likviditet i Slagelse med udlånsprocent på 79,6 og Folkesparekassen med 78,2. Bedste likviditet ser vi i Funder og OIKOS.

Soliditet
Den samlede indbetalte andels-/garantikapital er nu på 50,3 mio. kr. og udviser en stigning på 6 mio. kr., svarende til 13,7 % i forhold til 2008. Den store stigning skyldes hovedsageligt, at Folkesparekassen og Slagelse har valgt at betale den løbende garantiprovision for deltagelse i Bankpakke I med kapitalandele (dvs. garantbeviser og andelsbeviser). Staten er på denne måde blevet indehaver af væsentlige ejerandele i de to pengeinstitutter.

Solvensprocenten er et udtryk for egenkapital i forhold til aktivitetsniveau, hvor stigende aktivitet med uændret egenkapital giver en faldende solvensprocent. Største solvensprocent tegner Funder sig som sædvanligt for med 194, men også Ebeltoft har en høj solvens med 42 og Østervraa med 33. Laveste solvensprocent findes hos Slagelse med 15,2.

Indtjening
Den samlede basisindtjening (dvs. resultat før kursregulering og nedskrivninger på udlån m.v.) andrager 6,0 mio. kr., hvilket er et fald på 13 % i forhold til 2008. Folkesparekassen har stigende basisindtægt, og i Ebeltoft er den uændret. I alle øvrige kasser er der faldende basisindtægt med største fald i OIKOS.

Der er en samlet kursgevinst på værdipapirer på 2,1 mio. kr., hvoraf Folkesparekassen har en indtægt på 1,9 mio. kr., og OIKOS på 300.000 kr.

Risiko for tab på udlån m.v. er stigende i disse krisetider, og det kan også ses af regnskabstallene. De samlede nedskrivninger på udlån mv. er opgjort til 8,5 mio. kr., hvor der i 2008 var nedskrivninger på 4 mio. kr. De største beløbsmæssige nedskrivninger i 2009 i forhold til 2008 konstateres i Folkesparekassen og Østervraa. Ser vi på nedskrivningernes størrelse i forhold til størrelsen på udlån og garantier, ligger Østervraa i toppen med størst nedskrivning efterfulgt af Slagelse. I Funder Fælleskasse er der ingen nedskrivninger, og det har der i øvrigt aldrig været.

Det samlede driftsresultat før skat blev i 2009 desværre negativt med 330.000 kr. Største overskud fremkommer i Folkesparekassen efterfulgt af Funder og
Ebeltoft. Største underskud ses i Slagelse og Østervraa.

Omkostninger
På trods af stigende aktivitet er omkostningsprocenten som følge af forøgede omkostninger generelt steget fra 3,36 til 3,50. Hovedårsagen til denne stigning er den omkostning, der er påført de pengeinstitutter, som har tilsluttet sig Bankpakke I. Funder og Varde er eneste kasser, der ikke har tilsluttet sig pakken.

Omkostningsprocenten, der er et udtryk for omkostningernes størrelse i forhold til aktiviteten, ligger meget tæt omkring 3,5. OIKOS, der tidligere år har ligget meget lavt i omkostninger, har tilsyneladende påført sig ekstraordinære store omkostninger i 2009 og ligger i top med 4,09 %. Funder og Østervraa ligger markant under de øvrige kasser, hvilket heller ikke er usædvanligt.

Konklusion
Skal en enkelt kasse i 2009 trækkes frem foran andre, må det blive OIKOS, der markerer sig med et stærkt stigende forretningsomfang, men det har kostet på bundlinjen med meget stigende omkostninger. Ekspansionen har også stillet forøget krav til solvensen, som i 2009 blev styrket med ansvarligt kapitalindskud på 750.000 kr.
Såfremt OIKOS skal opnå en positiv basisindtjening, kræver det et væsentligt større forretningsomfang kombineret med stram omkostningsstyring. En højere indtjening gennem rentemarginalen er også en mulighed.

Den svageste udvikling ses hos Varde, hvor der ikke har været vækst i flere år. Til gengæld er der en fornuftig omkostningsstyring og indtjening hvert år, ligesom solvensen er tilfredsstillende.
 

J.A.K. bladet