J.A.K.
bladet
Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 3 - 2010
J.A.K. PENGEINSTITUTTERNES ÅRSREGNSKABER FOR 2009
Af Uffe Madsen
Se tabellen her - åbner
i nyt vindue
Definitioner:
Udlånsprocent:
Årets gennemsnitlige udlån i procent af gennemsnitligt indlån + supplerende
kapital + egenkapital
Omkostningsprocent:
Samlede omkostninger
(incl. afskrivninger på
maskiner m.v.) i procent af balance + garantier
I forhold til regnskabstallene for 2008 er Thisted Andelskasse og J.A.K.
Andelskassen Brenderup fusioneret med J.A.K. Andelskassen Slagelse og indgår
dermed i Slagelses tal i 2009. I alle sammenligninger indgår de to
andelskasser også i tallene for Slagelse i 2008.
Til regnskabstallene kan der knyttes følgende bemærkninger:
Størrelse
Den samlede balance er i forhold til tallene fra 2008 steget med 4 %. Den
største beløbsmæssige stigning kan konstateres i Folkesparekassen, men den
største procentvise stigning tegner
OIKOS sig for med 28 %, og derefter følger Ebeltoft med 13 % stigning.
Der har været balancetilbagegang i Østervraa og Varde.
Som følge af den finansielle krise har der i 2009 ikke været stor
efterspørgsel på udlån, hvorimod stigningen i indlån er markant. Denne
udvikling ses også generelt i landets øvrige pengeinstitutter. Den samlede
indlånsstigning i J.A.K. pengeinstitutterne andrager 9,5 %. Største stigning
ses hos OIKOS med en stigning på 29 % efterfulgt af Ebeltoft med 18 %.
Derimod er der tilbagegang i Østervraa.
Stigningen i udlån har over det seneste års tid været reduceret væsentligt i
forhold til det foregående år. Den samlede stigning er på 2,6 %, og største
stigning er i Folkesparekassen med 6 % og OIKOS med 5 %. Ud over disse to er
der kun udlånsstigning i Slagelse, og alle øvrige andelskasser må konstatere
et udlånsfald i 2009.
Som følge af den store indlånsstigning i 2009 er likviditeten samlet set
forbedret væsentligt. Ved udgangen af 2008 var der et samlet indlånsoverskud
(dvs. indlån større end udlån) på 25 mio. kr., hvilket i 2009 er forøget til
et indlånsoverskud på 71 mio. kr. Likviditeten kan også aflæses i
udlånsprocenten, der er faldet i 2009. Vi ser den strammeste likviditet i
Slagelse med udlånsprocent på 79,6 og Folkesparekassen med 78,2. Bedste
likviditet ser vi i Funder og OIKOS.
Soliditet
Den samlede indbetalte andels-/garantikapital er nu på 50,3 mio. kr. og
udviser en stigning på 6 mio. kr., svarende til 13,7 % i forhold til 2008.
Den store stigning skyldes hovedsageligt, at Folkesparekassen og Slagelse
har valgt at betale den løbende garantiprovision for deltagelse i Bankpakke
I med kapitalandele (dvs. garantbeviser og andelsbeviser). Staten er på
denne måde blevet indehaver af væsentlige ejerandele i de to
pengeinstitutter.
Solvensprocenten er et udtryk for egenkapital i forhold til
aktivitetsniveau, hvor stigende aktivitet med uændret egenkapital giver en
faldende solvensprocent. Største solvensprocent tegner Funder sig som
sædvanligt for med 194, men også Ebeltoft har en høj solvens med 42 og
Østervraa med 33. Laveste solvensprocent findes hos Slagelse med 15,2.
Indtjening
Den samlede basisindtjening (dvs. resultat før kursregulering og
nedskrivninger på udlån m.v.) andrager 6,0 mio. kr., hvilket er et fald på
13 % i forhold til 2008. Folkesparekassen har stigende basisindtægt, og i
Ebeltoft er den uændret. I alle øvrige kasser er der faldende basisindtægt
med største fald i OIKOS.
Der er en samlet kursgevinst på værdipapirer på 2,1 mio. kr., hvoraf
Folkesparekassen har en indtægt på 1,9 mio. kr., og OIKOS på 300.000 kr.
Risiko for tab på udlån m.v. er stigende i disse krisetider, og det kan også
ses af regnskabstallene. De samlede nedskrivninger på udlån mv. er opgjort
til 8,5 mio. kr., hvor der i 2008 var nedskrivninger på 4 mio. kr. De
største beløbsmæssige nedskrivninger i 2009 i forhold til 2008 konstateres i
Folkesparekassen og Østervraa. Ser vi på nedskrivningernes størrelse i
forhold til størrelsen på udlån og garantier, ligger Østervraa i toppen med
størst nedskrivning efterfulgt af Slagelse. I Funder Fælleskasse er der
ingen nedskrivninger, og det har der i øvrigt aldrig været.
Det samlede driftsresultat før skat blev i 2009 desværre negativt med
330.000 kr. Største overskud fremkommer i Folkesparekassen efterfulgt af
Funder og
Ebeltoft. Største underskud ses i Slagelse og Østervraa.
Omkostninger
På trods af stigende aktivitet er omkostningsprocenten som følge af
forøgede omkostninger generelt steget fra 3,36 til 3,50. Hovedårsagen til
denne stigning er den omkostning, der er påført de pengeinstitutter, som har
tilsluttet sig Bankpakke I. Funder og Varde er eneste kasser, der ikke har
tilsluttet sig pakken.
Omkostningsprocenten, der er et udtryk for omkostningernes størrelse i
forhold til aktiviteten, ligger meget tæt omkring 3,5. OIKOS, der tidligere
år har ligget meget lavt i omkostninger, har tilsyneladende påført sig
ekstraordinære store omkostninger i 2009 og ligger i top med 4,09 %. Funder
og Østervraa ligger markant under de øvrige kasser, hvilket heller ikke er
usædvanligt.
Konklusion
Skal en enkelt kasse i 2009 trækkes frem foran andre, må det blive
OIKOS, der markerer sig med et stærkt stigende forretningsomfang, men det
har kostet på bundlinjen med meget stigende omkostninger. Ekspansionen har
også stillet forøget krav til solvensen, som i 2009 blev styrket med
ansvarligt kapitalindskud på 750.000 kr.
Såfremt OIKOS skal opnå en positiv basisindtjening, kræver det et væsentligt
større forretningsomfang kombineret med stram omkostningsstyring. En højere
indtjening gennem rentemarginalen er også en mulighed.
Den svageste udvikling ses hos Varde, hvor der ikke har været vækst i flere
år. Til gengæld er der en fornuftig omkostningsstyring og indtjening hvert
år, ligesom solvensen er tilfredsstillende.
J.A.K.
bladet |