J.A.K.
bladet
Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 - 2010
VERDEN BLOMSTRER, NÅR RENTEN FORSVINDER
Værdien af deltagelse på klimakonferencen
den 11. december 2009
Af Henrik Friis
Renten er rodløs, og det er pengemagten absolut også. Det er derfor, at
pengeverdenen i sin nuværende form ikke er bæredygtig og er med til at
undergrave klimaet. Det ved det menneske, der tør se indad i sig selv. Det
er kun egoet, der jubler, når penge løsrives det meningsfulde, og pengene
kritikløst strømmer ind på bankkontoen. Det hele menneske med et hjerte vil
vide klar besked om, hvor og hvordan pengene blev tjent. Der er
intet stort
ved en pengestrøm, som er baseret på udbytning af andre mennesker eller
vores alles jord.
Viden fra hjertet
Der er rigtig langt fra hjertes klare tale til den egoets
grådighedsmode, der præger vores jord. Er livet fanget af travlhed og jagten
på den næste sejr, så er det ikke længere den visdom, der bor i hjertet. Den
næste sejr er tom, og vejen derhen er ensom. Hjertet er forbundet til andre
mennesker og vores alles moder - jorden. I ord og tale er det sådan set let
nok at forstå, at vi bør følge hjertet, men menneskets faktiske handlinger
viser noget helt andet. Eksistensen af renter og pengemagten er et bevis på
den manglende kontakt med hjertet. Det er også derfor, man ikke med et
trylleslag kan afskaffe renten. Den er symptomet på noget meget større og
gennemgribende.
Det svarer lidt til en mand, som går ned til en psykolog og siger: ”Jeg
ønsker ikke længere at være vred. Det skader mit parforhold, og mine børn
bliver utrygge”. Her vil psykologen ikke svare: ”Gå hjem og afskaf vreden”.
Psykologen ved med sit hjerte, at vreden i manden stikker langt dybere.
Derfor vil psykologen forsøge at indkredse, hvorfor manden bliver vred, og
sende ham hjem med de iagttagelser. Psykologen vil også bede manden om at
komme igen, for han ved godt, at mandens ønske ikke løses på kort tid.
Manden skal først lære sin vrede at kende, før han kan sige farvel til den.
Renten og klimaforandringer
Der er ”noget” bag renten, som først skal forstås i hele sin dybde, før
renten kan forsvinde. Renten vil ikke blive afskaffet, men forsvinde, når
det ”noget”, som står bag den, ikke længere kan opretholdes. Renten i
pengeverdenen er kun toppen af et stort isbjerg, hvor det meste er usynligt,
fordi det befinder sig under havoverfladen. På samme måde forholder det sig
med miljøet. Mennesket skal turde gå bag om deres eget liv og egoets ønsker
for at forandre den virkelighed, de lever i. De enkelte mennesker kan gøre
meget selv. De kan vælge miljørigtige produkter og løsninger på transport.
De kan vælge pengeinstitutter, der ikke er i lommen på pengemagten, og ikke
mindst kan de lade ordet gå videre.
Det var derfor, J.A.K. i Danmark og Sverige mødtes på klimakonferencen og
gav deres ønske om en rentefri økonomi videre. At oplyse om en anden vej er
en vigtig opgave, som alle kan vælge at støtte passivt med medlemskab eller
aktivt med frivillige indsatser. Hvad vil der egentlig ske, hvis fx alle
danskere begyndte at bruge lidt tid til gavn for miljøet og den danske
pengeverden? Ligesom da bølgen af økologiske produkter startede. Har du
bemærket udvalget af økologiske produkter i dag sammenlignet med tidligere?
En international bekræftelse fra klimakonferencen
Der er en international bølge i gang, og det blev bekræftet af
deltagelsen på klimakonferencen i København. Der er forskere, som søger
efter et andet svar. De praktiske foranstaltninger og ideerne bag J.A.K. kan
være en særdeles udmærket inspirationskilde. Internationalt har flere
erkendt, at penge er gældsbaseret.
Kort fortalt mundede J.A.K. deltagelsen under titlen ”Interest-free economy
– Because greed never has been sustainable” (Rentefri økonomi – fordi
grådighed aldrig har været bæredygtig) ud i, at en interessant international
gruppe faktisk tog til Århus efterfølgende for at undersøge de praktiske
foranstaltninger under Folkesparekassen og for at få dybere kendskab til
J.A.K. bevægelsen. Gruppen arbejder med at finde og udvikle et nyt globalt
monetært system, og de ser en klar kobling mellem klimaforandringerne og det
tankesæt, der er bag det nuværende pengesystem. For at beskrive deres formål
skriver de følgende i deres projektoplæg:
”An examination of these issues reveals a cascade of interlocking system
that rests on the global monetary system, which, in turn is determined by
our operating theory of value. Our operating theory of value is, itself,
determined by our assumptions about reality”.

I deres projektoplæg redegør de for, hvorledes klimaforandringer er fastlåst
af det herskende værdisæt, mennesker følger, og i sidste ende af vores
antagelser om virkeligheden.
På billedet ses Robin Temple, Leo Burke og Carolyn Lee, der
afsluttede
deres tur til Århus med en rundvisning på Friland efter en længere
indførelse i principperne med årskroner og muligheden for frivilligt
videregivelse af årskroner til tredjemand eller til ØKOntoen.
J.A.K. har en mulighed for indgå i lignende dialoger i fremtiden og dermed
være med til at plante ”frø” og få nye impulser udefra. Min konklusion på
mødet med gruppen er, at J.A.K. kan indgå i internationale sammenhænge, men
det vil kræve større åbenhed, nysgerrighed for andre impulser og
kontinuerligt netværksarbejde. Det vil være et arbejde, der vil forpligte -
og spørgsmålet er, om J.A.K. har midler til at indgå nogle forpligtelser,
som fx konferencer, jævnligt internationalt nyhedsbrev og modtagelse af
invitationer ude fra verden.
Hvordan skal man måle betydningen af sådanne tiltag? Mål dem højt, vil jeg
sige. ”Frø” og relationer kan ikke måles og vejes, men de kan være med til
ændre verden, uden man aner det.
Spørg dit pengeinstitut: Hvorfor?
Forandringer starter, når de, der står midt i det, begynder at se, at deres
antagelser er rodløse. Man kan begynde med at spørge sit pengeinstitut, hvad
alle disse renter og rentes renter går til? Hvem er det, som får alle disse
mange penge, JEG betaler? Meget få af renterne går nemlig til at
opretholdelse af pengesektoren. Den største del af pengene i bred forstand
er baseret på gæld fra fødsel og er dermed med til at bevare rentesystemet.
Hvis du føler, at renten ligesom presser dig til at handle forkert, fx spare
de helt forkerte steder, så er der nok noget om det. Din nabo har det højst
sandsynligt på samme måde og ved heller ikke, hvad han skal gøre for at
forandre det.
Når mennesker har et behov for penge for at kunne virke i økonomien, er det
rimeligt at spørge, hvorfor disse penge ikke bare tilvejebringes på den
billigste og mest effektive mulige måde uden en masse følgeomkostninger.
Hvorfor skal der være en mellemmand - som er en pengemand med pengemagt -
imellem? Hvorfor har vi ikke alle en konto i Nationalbanken, hvor vi kan
trække indtil en fastsat beløb udregnet i forhold til det sted, vi er i
livet? Jeg er overbevist om, at lige så logisk en sådan tanke er, lige så
lidt lader den sig indføre ved en systemændring. Mennesket, der vil
forandringer, må begynde i sig selv og påvirke andre til det samme. Vi må
have tålmodighed og vide, at det, vi gør, gavner og har større effekt, end
vi aner. Det, vi gør for at forandre verden, må udføres så tydeligt, at
vores børn lærer det som en selvfølge. Kan vi ikke sende det videre til
næste generation af viljens frie vej, har vi ikke opnået det, vi ønskede.
Jorden er ramt af en økonomisk epidemi, den ikke vil vedkende sig
Mennesket er ramt af en epidemi, som det ikke er bevidst om. Det er den
epidemi, hvor kun toppen af isbjerget er forsømt helbred og manglende omsorg
for naturen. Vi er oplært til at overleve og udbytte for at sejre i vores
egen lille verden. Det er en virus, der bæres af hele jordens befolkning, og
som kun få indser og finder levende svar på. Virussen er utrolig
intelligent, for den går til tider i hi og kommer tilbage i en ny
forklædning med en kraft, mennesket har svært ved at forstå og modstå. Den
får os til at gøre ting, vi ikke synes om, og som vi godt ved er
ubæredygtige og meningsløse. Virussen er beslægtet med den negative
klimaforandring og menneskets egen fejlernæring. Den følger af den samme
energi, der står bag kortsigt grådighed og overlevelse. Et billede, som den
før omtalte gruppe fra udlandet var helt enig i.
Det usynlige økonomiske affald
Der er tale om økonomisk affald, vi accepter og videresender hver eneste
dag. De fleste vil overhovedet ikke kendes ved omfanget, og meget få vil
vide, hvordan de skulle takle den, dersom de fik kendskab til den. De vil
ikke tro, at renten er i ledtog med den daglige økonomiske smerte, de
oplever. En smerte, mange ikke mærker konkret, men som måske sætter sig i
kroppen eller vores spisevaner. Fornægtelsen af epidemien vil afvise
muligheden om en anden vej. Modstanden er og vil vedblive med at være meget
stor.
Man vil høre folk tale om ”økonomisk nødvendighed” og ”økonomisk
virkelighed” og anden retorik, der får os til bøje af, hvis vi ikke står
fast på at gøre det rigtige i det daglige. Modstanden vil frygte rentens
forsvinden, for pengemagten har ikke fantasi til se den forandring.
Modstanderne vil ikke tro, at verden vil blomstre, for de vil mene, at det
sker på deres bekostning. Det ses fx i den snart historiske finanskrise.
Først skal banksektoren reddes, dernæst de jobs der kan reddes. Naturen og
vi mennesker kommer i anden række. Økonomien vil hele tiden have vetoretten
og vil blive brugt så længe, vi ikke er virussen bevidst og ikke er begyndt
at forandre vores liv efter denne nye bevidsthed. Vi skal vende historien om
- mennesket og jorden går forud for økonomien.
Et eksempel på en fejlagtig forudsætning på virkelighed
Det ikke svært at få øje på de fejlagtige forudsætninger, som læres, og
som derfor indvirker på vores værdisæt. Alle samfundsøkonomiske lærebøger
starter med at sige: ӯkonomi handler om maksimering under knappe
ressourcer”. Det har som forudsætning, at der ikke er nok til os alle, så vi
derfor skal slås om ressourcerne. Sejrherren kan gå stolt igennem livet, og
den ”mislykkede” må gemme sig i skam.
En bestemt mængde penge bliver målet for det at ”lykkes”. Det er den samme
kampindstilling, der får magten bag pengene til at kræve en rente, fordi det
forudsættes, at pengemængden er begrænset. Det er denne begrænsning, der
skaber renter og dermed et pengeomløb baseret på gæld. Hvad vil der ske,
hvis mennesket brugte denne ”kampenergi” til at opdyrke andre resurser? Vil
vi opdage, at vi ikke er begrænset og derfor ikke behøver at kæmpe en
meningsløs kamp? Menneskets indre skabertrang er ikke begrænset, men netop
karakteriseret ved at være en uendelig størrelse i sin urtilstand.
Et billede på forskellige værdisæt
J.A.K. i Sverige har en meget pædagogisk og sød historie, der med lidt
udbygning tydelig viser epidemiens omfang inde i os selv. Tag udgangspunkt
i, at en mand ejer en skov, han har arvet, og som han nu overvejer at fælde
for derefter at sælge alt træet og sætte indtægten på renter. Gør han det,
vil han resten af livet kunne leve rigtig godt af renteindtægten. Det er
økonomisk godt tænkt, vil han sige, velvidende at hans forfædre overlevede
ved at arbejde i skoven og fælde træer. Der var hårde tider og bedre tider
afhængig af prisen på træ. Disse forfædre havde ikke teknologien til at
rydde en hel skov og straks realisere skovens værdi. En person, der ikke
tænker økonomisk, men med hjertet, vil sige, at det er bedre at passe på
skoven, så og plante samt høste i harmoni med naturens rytmer. Med andre
ord: bevare skoven og leve løbende af den.
Teknologien kan anvendes til at afkorte ens arbejdstid, og i dårlige tider
kan tiden anvendes til andre produktive skabelser. Et sådant valg vil give
et liv med indhold og et skabende liv i skoven og fritiden. Følger man den
økonomiske tanke til dørs med at leve af renterne, vil den økonomiske tanke
meget vel ikke stoppe her. Renten er rodløs og kan ikke slå rod eller finde
hvile. Der kan opnås et endnu større afkast ved at udlåne pengene til andre
end bare passivt at sætte dem i banken eller i sikre obligationer. Den tid,
der vindes, skal selvfølgelig heller ikke gå tabt. En forretningsmand ligger
ikke bare hvilende hen – der skal udrettes ”noget”. Nu er der tid til at
udtænke endnu mere udspekulerede indtægtskilder. Det skal nok være muligt at
få endnu flere uvidende mennesker til at arbejde på ens egen grådighedsplan.
En sådan plan handler selvfølgelig om ikke at placere pengene alt for længe
i ”noget”. De skal hurtigt tilbage med forrentning, så pengene kan bringes i
spil igen. Langsigtede projekter som fx bæredygtig energi er ikke særlig
attraktive. Det kortsigtede er som regel ikke menneskeligt stemt eller
miljøvenligt. Epidemiens mål er ”mere” så ”hurtig” som muligt. Uden hensyn
til ”biprodukter” som flere bekymringer og større risiko. Omkostningen ved
det kan ikke måles, for det er det, som mennesket bærer for økonomien. De
omkostninger registreres ikke i regnskaber – man lærer, at hvad der ikke
umiddelbart kan ses, skal ikke med i en maksimering.
Historiens tragedie
Selvom foranstående historie giver mening for de fleste, så behøver det
ikke at betyde, at pengemagten er villig til at give afkald på forrentning
af egen formue. De fleste mennesker accepterer dette, for masserne kan ikke
se, hvad de kan gøre andet end at tjene pengemagten. Det er historiens
tragedie, for de siger: ”Hvad kan jeg som lille forbruger gøre?”. De er jo
kun de små, som de antyder? Andre mener, at forandringer kræver et politisk
systemskifte, som tør udfordre pengemagten.
Personligt mener jeg, at systemer ændrer sig, efter at vi mennesker har
ændret os. Der er ingen grund til at vente. Vi kan gøre en forskel ved at
tage det først skridt - når vi tør se den økonomiske virkelighed, som den
er. Det handler blandt andet om at sige ”nej” til de forkert indstillede
lånetilbud og sige ”ja” til de lånetilbud, der forsøger at behandle
låntageren fair. Det starter som den økologiske bølge. Forbrugerne skal
vælge de rigtige produkter for at skabe mere bæredygtig produktion.
Når verden blomstrer
Jeg er ikke i tvivl om, at mennesket nok skal finde ud af, hvordan vi
indretter os bedre, klogt og mere bæredygtigt. Vi skal turde leve efter det,
vi hører, vores hjerter siger. Kan du mærke, at ”noget” i dig eller omkring
dig arbejder imod det bæredygtige, så gør det til en vane at sige ”nej” -
også hvis det er mere besværligt eller stikker ud i forhold til andre. Ved
at sige ”nej” til det forkerte på den korte bane, siger vi ”ja” til det mere
rigtige på den ”lange” bane.
Husk at bekræfte dig selv, når du gør det rigtige! Så du får lyst til at
gøre mere i den retning. Husk at værdsætte andre, som gør det rigtige, så
også de får lyst til at gøre mere i den retning. Ser du noget, som er godt
for det fælles projekt – en bedre og bæredygtig verden – så fortæl det
videre, så andre kan rives med af strømmen. Lad dine penge fortælle den
samme historie. Brug dem, således at de, som støtter det fælles projekt, får
dem mellem hænderne. På den måde vil renten i stilhed forsvinde, og verden
vil med garanti blomstre. Hjertet ser det som en læreproces og siger farvel
til alle – også renten.
J.A.K.
bladet |