Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 - 2010

Læserbrev:

Vanetænkning og uvidenhed angående rentesystemets virkninger

Det er helt uforståeligt, at vanetænkning kan være så fastgroet (ønsketænkning), at man ikke kan se, at renten skal betales med penge, der ikke er sat i omløb. Så hver gang der betales et rentebeløb, er der færre penge i omløb. Så der må lånes igen, for at der er penge nok til at betale lånet tilbage. Al rentebetaling forudsætter nye lån – altså en evig gældsspiral – eller til der kommer en økonomisk krise, som fjerner nogle milliarder, der sammen med en lavere rente letter rentebyrden så meget, at den igen er til at bære, og så fortsættes der i samme spor mod næste økonomiske krise.

En analyse af gælds- og renteudviklingen fra 1870 til 1974 ud fra Danmarks Statistik viser klart, at gælden vokser årligt med det, der betales i rente. Så rente er uforeneligt med en sund samfundsøkonomi. Det med at gøre opmærksom på, at der er mange, som får afviklet deres gæld, ændrer ikke noget. Der må være et hul et andet sted.

Der er over 90 % af jordens befolkning, som betaler mere i rente, end de får, så det kan vel kun være uvidenhed og vanetænkning – ønsketænkning om arbejdsfri indtægt – der holder vort system i gang.
Penge er og bør kun være et middel til omsætning af varer, tjenesteydelser og større værdier – ikke et middel til at skaffe arbejdsfri indtægter, som andre må arbejde for.

At hævde, at det må virke ens, enten man køber en service på et bilværksted eller i et pengeinstitut, holder ikke. På værkstedet betales der med penge, som er i omløb, medens pengeinstituttet skal betales med penge, der ikke er i omløb.
Kan vi i det hele taget få rentefrie lån? Pengeinstitutter skal jo have deres driftsudgifter dækket. Selv om vi ændrer navnet på betaling af driftsudgiften fra rente til rentefri, vil det stadigvæk være gældskabende, så længe det skal betales med penge, der ikke er i omløb – omend i et lavere tempo, hvis ingen aktionærer skal tjene på det.

Er der andre måder, pengeinstitutterne kan få udgifterne dækket, uden det skaber gæld? Hvordan det kan gøres mest enkelt, ved jeg ikke. En måde kunne være, at Nationalbanken eller Samfundsbanken (den pengetrykkende bank) trykker penge til egne udgifter og til filialer eller banker, den samarbejder med – og så få pengene ind igen gennem administrationsafgifter på de bevilgede lån. Så er den stigende gæld og rentebyrden væk.

Henry Nielsen, Kystvejen 153, 8400 Ebeltoft
 

J.A.K. bladet