J.A.K.
bladet
Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 - 2010
Læserbrev:
Vanetænkning og uvidenhed angående rentesystemets
virkninger
Det er helt uforståeligt, at vanetænkning kan være så fastgroet
(ønsketænkning), at man ikke kan se, at renten skal betales med penge, der
ikke er sat i omløb. Så hver gang der betales et rentebeløb, er der færre
penge i omløb. Så der må lånes igen, for at der er penge nok til at betale
lånet tilbage. Al rentebetaling forudsætter nye lån – altså en evig
gældsspiral – eller til der kommer en økonomisk krise, som fjerner nogle
milliarder, der sammen med en lavere rente letter rentebyrden så meget, at
den igen er til at bære, og så fortsættes der i samme spor mod næste
økonomiske krise.
En analyse af gælds- og renteudviklingen fra 1870 til 1974 ud fra Danmarks
Statistik viser klart, at gælden vokser årligt med det, der betales i rente.
Så rente er uforeneligt med en sund samfundsøkonomi. Det med at gøre
opmærksom på, at der er mange, som får afviklet deres gæld, ændrer ikke
noget. Der må være et hul et andet sted.
Der er over 90 % af jordens befolkning, som betaler mere i rente, end de
får, så det kan vel kun være uvidenhed og vanetænkning – ønsketænkning om
arbejdsfri indtægt – der holder vort system i gang.
Penge er og bør kun være et middel til omsætning af varer, tjenesteydelser
og større værdier – ikke et middel til at skaffe arbejdsfri indtægter, som
andre må arbejde for.
At hævde, at det må virke ens, enten man køber en service på et bilværksted
eller i et pengeinstitut, holder ikke. På værkstedet betales der med penge,
som er i omløb, medens pengeinstituttet skal betales med penge, der ikke er
i omløb.
Kan vi i det hele taget få rentefrie lån? Pengeinstitutter skal jo have
deres driftsudgifter dækket. Selv om vi ændrer navnet på betaling af
driftsudgiften fra rente til rentefri, vil det stadigvæk være gældskabende,
så længe det skal betales med penge, der ikke er i omløb – omend i et lavere
tempo, hvis ingen aktionærer skal tjene på det.
Er der andre måder, pengeinstitutterne kan få udgifterne dækket, uden det
skaber gæld? Hvordan det kan gøres mest enkelt, ved jeg ikke. En måde kunne
være, at Nationalbanken eller Samfundsbanken (den pengetrykkende bank)
trykker penge til egne udgifter og til filialer eller banker, den
samarbejder med – og så få pengene ind igen gennem administrationsafgifter
på de bevilgede lån. Så er den stigende gæld og rentebyrden væk.
Henry Nielsen, Kystvejen 153, 8400 Ebeltoft
J.A.K.
bladet |