J.A.K.
bladet
Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 2 - 2007
Hvad er velfærd?
Af Per Schultz Jørgensen
Indledning
De er svært at definere velfærd kort og præcist. Det er et gammelt nordisk
udtryk: ”at fare vel”, der betyder noget i retning af at få en god rejse.
Omsat til vores sprogbrug: at få et godt liv. I dag tænker vi med begrebet
velfærd især på vores samspil med de støttemuligheder, der ligger i de
sociale og samfundsmæssige omgivelser. Det vil sige, at vi tænker velfærd
fra en samfundsmæssig synsvinkel.
Det er også på denne måde, der i disse år føres en intens debat eller kamp
om, hvilken retning velfærdsudviklingen skal tage i Danmark. Skal vi bevare
velfærden som et socialt sikkerhedsnet, spændt ud af det offentlige under
alle – eller skal vi styre mod et samfund, der i højere grad overlader det
til den enkelte selv at sørge for sin egen velfærd? Er det en statsmodel –
eller en markedsmodel? Det er måske forenklet formuleret, men det handler om
den retning, udviklingen skal følge.
Regeringens Velfærdskommission, der fremlagde sine rapporter i årene 2004,
2005 og 2006, stiller forslag, der peger på en formindskelse af den
offentlige sektor og en forøget vægt på selvforsikring og brugerbetaling.
Her overfor står Den alternative Velfærdskommission, der i sine rapporter
2005 og 2006 vil udbygge den offentlige sektor og få arbejdskraftreserverne
i arbejde. Foreløbig drejer kampen sig om, hvordan kommunerne skal omsætte
den velfærd, der gives plads til i det kommunale budget. Hvilken kvalitet
skal der være i de tilbud, der gives fra det offentlige?
Den nordiske velfærdsmodel
Vores velfærdssamfund er udviklet op gennem 1900-tallet - den omtales
ofte som den skandinaviske model. Den adskiller sig fra i det væsentlige to
andre modeller, nemlig den angelsaksiske og den kontinental-europæiske
model. Den angelsaksiske model i England og USA lægger vægt på, at den
enkelte selv må sikre sig via mulighederne på markedet. Det gælder fx
pasning af børn eller sygeforsikring. Her er der også i betydelig grad
brugerbetaling. Den sociale omsorg træder først fuldt i
kraft over for de
allerdårligst stillede.
Den kontinental-europæiske model i fx Tyskland og Frankrig bygger på, at
virksomhederne yder en betydelig støtte til dem, der presses ud af
arbejdsmarkedet. Hertil kommer familien, kirkelige organisationer og så
selvfølgelig det offentlige. Men det offentliges rolle er langt svagere end
fx i de nordiske lande. Fx er der i nogle af de tyske delstater plads til
omkring 10 pct. af småbørnene i den offentlige dagpasning – i Danmark er
andelen omkring 75 pct.
Den nordiske model bygger på en stor offentlig sektor, der finansieres via
skattebetaling. Denne model er også kaldt en universel model, fordi den i
princippet giver alle ret til at modtage en ydelse fra det offentlige, fx
folkepension, børnepasning, sygeomsorg og uddannelse. Denne model bygger på
et menneskesyn, der er kaldt medborgerskab: det betyder, at den enkelte skal
inddrages i et aktivt samspil med samfundet, arbejdsmæssigt, socialt og
kulturelt. Medborgerskab giver rettigheder og pligter – man er fuldgyldigt
medlem, også selvom man modtager socialt støtte.
Kan den nordiske model klare sig?
Den nordiske model klarer sig fint i konkurrencen med andre modeller. Vi
scorer højt i internationale sammenligninger, også fordi vores model
omfatter et fleksibelt arbejdsmarked. Men modellen forudsætter en høj
skattebetaling. Derfor er skattestoppet ensbetydende med, at det offentlige
skridt for skridt taber fart i forhold til udviklingen i det omgivende
samfund. Det betyder, at det offentlige tilbud om sikkerhedsnet med kvalitet
ikke mere er, hvad det var tidligere. Det betyder også, at den offentlige
sektor i dag skal konkurrere med det private arbejdsmarkedet om arbejdskraft
– og her kan der let opstå betydelige problemer, alene pga. af et lavere
lønniveau i den offentlige sektor. Alt i alt kan vi i de kommende år se en
udvikling, hvor det offentlige servicetilbud på flere områder erstattes af
private tilbud. Eller det offentlige tilbud bliver et bundtilbud, der så kan
suppleres med forskellige former for tilkøb, som den enkelte selv betaler.
Et afgørende træk er, om vi i det kommende år ser en forøgelse af uligheden
i Danmark. Indtil videre er der tale om klare tegn på, at uligheden vokser.
Det betyder, at rådighedsbeløbet for personer på offentlig forsørgelse
(starthjælp, kontanthjælp, folkepension, dagpenge mv.) nærmer sig en
fattigdomsgrænse, eller hvad der er kaldt en discountudgave af et
acceptabelt leveniveau i Danmark.
Men er velfærd så lig med ydelser?
I den korte form kan svaret godt være ”ja”. Velfærd drejer sig om,
hvilken støtte kan man få fra det offentlige i form af service – når man
bliver syg, ældre, har et barn i børnehavealderen osv. Men velfærd er
alligevel ikke udtømmende forstået, hvis der alene tales om ydelser.
Hjemmehjælpen kan godt måles op i en ydelse, der er fastsat i minutter og
opgaver, der må udføres. Men omsorg er jo mere end: den er også noget, der
handler om nærvær og fortrolighed og tillid. Det gælder på børneområdet
såvel som på alle andre velfærdsområder. Hvis velfærden ”digitaliseres”
(”stregkodeomsorg”), mistes alt det, der ikke kan måles og vejes – og det er
måske i visse situationer langt vigtigere.
Den finske sociolog Erik Allardt har beskrevet velfærd i en undersøgelse,
hvor han sammenligner de nordiske landes velfærd. Hans bog hedder ”At have,
at være, at elske”, og det er med disse tre begreber, han definerer velfærd.
”At have” er at have det materielle niveau for velfærden. ”At være” handler
om det sociale fællesskab: velfærd omfatter at høre til i et fællesskab med
andre, hvor man kan indgå og få en plads. ”At være elsket” er at blive
anerkendt og værdsat som det menneske, man er – uden at skulle præstere
noget eller gøre sig fortjent. Man har en rolle og bliver respekteret for
det. Det kan være i et job eller i et parforhold.
Afslutning
Vi har brug for velfærden på alle niveauer som menneske, hvis vi skal
have et godt liv og ”fare vel”. Det skal den enkelte naturligvis aktivt
bidrage til. Men det hele skal også sættes ind i en samfundsmæssig ramme.
Den handler om samfundssyn og velfærdsmodel. Og vores nordiske model er der
mange, der misunder os. Det gør de, fordi den har nogle klare værdier, og så
er den konkurrencedygtig i en global verden. Det er det enestående ved vores
model, fordi tiden ofte lægger op til, at det er markedet, der sætter
dagordenen.
Derfor er velfærd ikke bare noget om økonomi og om at have råd til
velfærden. Vi har råd - derfor skal vi også slås for den. Velfærd handler om
menneskesyn. Vi må tage stilling – og kæmpe for vores model.
Per Schultz Jørgensen er
formand for Socialpolitisk forening
og for
Den Alternative
Velfærdskommission.
www.socialpolitisk-forening.dk
J.A.K.
bladet |