J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 4 - 2011

Europæisk gældskrise
AF FINN BENTZEN

Ja, så kom euro-zonen igen ud i stormvejr, fordi den sydeuropæiske ”økonomibehandling” eller mangel på samme har skabt den forventede uro på Europas børser.

Nu taler man igen om økonomisk kollaps i lande som Grækenland, Portugal, Spanien og endnu mere aktuelt Italien. Et italiensk kollaps kan let blive en for stor mundfuld for euro-samarbejdet, uanset hvor mange redningskranse og redningsbåde man sætter i vandet.

Er det den ”fælles mønt”, vi skal lade os lokke af?
€€€€€€€€€€€€€€€€€€€ er for spekulanterne og de mest velhavende, men ikke for euro-landenes fælles udvikling.

Som beskrevet i en tidligere artikel skulle Grækenland aldrig have haft lov til at indgå i euro-zonen, men græsk-amerikanske pengemænd var åbenbart så bestemmende, at EU godkendte Grækenlands optagelse.

Forhåbentlig bliver vi udenfor trods advarsler om det modsatte.

Selvom vi står godt rustet i Danmark til en evt. ny økonomisk nedtur, så bor der jo mennesker uden for Danmarks grænser, der får det overordentlig svært, og i et fællesskab er man vel solidariske?

USA’s økonomi, som jeg også har beskrevet mange gange før, er jo også af en så skrøbelig beskaffenhed, at USA lever på nåde og barmhjertighed fra fx Kina og Saudi Arabien. Det er jo ikke så svært at yde hjælp til højre og venstre i verden og føre krig på mange fronter, når man gør det for lånte penge.

Både Det Hvide Hus, kongressen og økonomiske iagttagere er helt enige om, at USA på langt sigt ikke kan holde bukserne oppe med den manglende økonomiske ansvarsfølelse.
Gælden er på det højeste niveau – målt som % af BNP – siden 1945. Der kræves en langt større balance mellem skatter og offentlige udgifter i USA.

Den økonomiske krise har svækket den danske stats finansielle situation, så det kræver handling for at opretholde den danske stats kreditværdighed.

Så kan man glæde sig over, at uroen på de internationale finansmarkeder sænker renten for de danske boligejere. Ude omkring i udlandet betragtes dansk realkredit som attraktivt – sikkert rigtigt sammenlignet med sydeuropæiske statsobligationer. Det medfører en stigende efterspørgsel og en lavere rente.

Men finanskrisen kan sagtens udradere det målte opsving. Selvom Danmarks offentlige underskud er et af de mindste i euro-området, og det således er muligt at anvende finanspolitikken, så advares der alligevel mod at optage yderligere gæld og opfordre til øget forbrug.
Det er soleklart, at hvad vi ser og måler i dag nærmer sig den globale finanskrise fra 2008. Derfor må man formode, at de politiske beslutningstagere i Europa vil være vågne og gribe ind i tide.

Måler man den offentlige statsgæld i 4. kvartal 2010, viser tal som Portugal 160 mia., Grækenland 330 mia., Spanien 640 mia. og Italien 1840 mia., at hvis ikke der gribes ind i så store økonomier som den italienske, så går bunden hurtigt ud af kassen. Uanset hvilke tiltag, der tages fra den græske stats side, er den græske statsbankerot vel en realitet. Det er vel bare spørgsmål om tid. Den italienske økonomi er langt, langt større end den græske, og begynder der således at være uro i støvlelandet, får det afgørende negativ indflydelse på resten af euro-landene.

Spekulation og begærlighed er godt for de få og til skade for de fleste. Alligevel er det de få, der bestemmer, hvordan økonomien i verden ser ud i dag. Det er faktisk svært at forstå, ikke?

Er det demokrati og solidaritet?
 

J.A.K. bladet