J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 3 - 2011

Definitioner:
Udlånsprocent:
Omkostninger:
Udlån i procent af indlån + supplerende kapital + egenkapital.
Samlede omkostninger (incl. afskrivning på maskiner m.v.) i procent af balance + garantier

Opgørelse pr. 31. 12. 2010

JAK pengeinstitutternes årsregnskaber for 2010

AF UFFE MADSEN

I 2010 er der ikke sket sammenlægninger blandt JAK pengeinstitutterne, og derfor kan årsregnskabstallene for 2010 sammenlignes direkte med det foregående år.

Til regnskabstallene kan der knyttes følgende bemærkninger:

Størrelse
Den samlede balance er i forhold til 2009 steget med 7,6 % og har nu passeret 1 mia. kr. Den største beløbsmæssige stigning kan konstateres i Folkesparekassen, men i lighed med 2009 tegner OIKOS sig for den største procentvise stigning, der er helt oppe på 22 %.
Der har været balancetilbagegang i Østervraa.

Heller ikke i 2010 har der været stor efterspørgsel på udlån, og den samlede udlånsmasse er faldet med 5 mio. kr., svarende til 0,7 %. Derimod er stigningen i indlån markant med en samlet stigning på 75 mio. kr., svarende til 10 %. Denne udvikling ses også generelt i landets øvrige pengeinstitutter. Den største indlånsstigning ses hos OIKOS med en stigning på 24 % efterfulgt af Folkesparekassen med 15 %. Derimod er der tilbagegang i Østervraa.

På udlånssiden er der kun mindre ændringer i forhold til 2009. Det skal dog nævnes, at OIKOS fremviser en udlånsstigning på 8 %.

Likviditet
Som følge af den store indlånsstigning i 2010 er likviditeten samlet set forbedret væsentligt. Ved udgangen af 2009 var der et samlet indlånsoverskud (dvs. indlån større end udlån) på 71 mio. kr., hvilket i 2010 er forøget til et indlånsoverskud på 151 mio. kr. Likviditeten kan også aflæses i udlånsprocenten, der i 2010 er faldet til 68 %. Den strammeste likviditet ser vi i Slagelse med udlånsprocent på 77,5 og Østervraa med 71,8. Bedste likviditet ser vi i Funder og OIKOS.

Soliditet
Den samlede indbetalte andels-/garantikapital er nu på 53,5 mio. kr. og udviser en stigning på 3 mio. kr., svarende til 6,4 % i forhold til 2009. Stigningen skyldes hovedsagelig, at Folkesparekassen og Slagelse har valgt at betale den løbende garantiprovision for deltagelse i Bankpakke I med kapitalandele (dvs. garantbeviser og andelsbeviser). Staten er på denne måde blevet indehaver af væsentlige ejerandele i de to pengeinstitutter.

Solvensprocenten er et udtryk for egenkapital i forhold til aktivitetsniveau, hvor stigende aktivitet med uændret egenkapital giver en faldende solvensprocent. Største solvensprocent tegner Funder sig som sædvanligt for med 172 - og laveste hos Slagelse med 15,1.

Indtjening
Den samlede basisindtjening (dvs. resultat før kursregulering og nedskrivninger på udlån m.v.) andrager 6,9 mio. kr., hvilket er en stigning på 13 % i forhold til 2009. Største stigning i basisindtægten er i Slagelse med 1,6 mio. kr. Derimod er der tilbagegang i Østervraa, Funder og Varde.
Basisindtægten er livsvigtig for et pengeinstitut, og derfor er det også bekymrende, at der er negativ basisindtægt i både OIKOS og Østervraa.

Der er en samlet kursgevinst på værdipapirer på 1,3 mio. kr., hvoraf Folkesparekassen har en indtægt på 1,0 mio. kr. og Slagelse på 300.000 kr.

Risiko for tab på udlån m.v. er stigende i disse krisetider, og det kan også ses af regnskabstallene. De samlede nedskrivninger på udlån m.v. er opgjort til 10,2 mio. kr., hvor der i 2009 var nedskrivninger på 8,5 mio. kr. De største beløbsmæssige nedskrivninger i 2010 konstateres i Østervraa, Slagelse og Folkesparekassen. Ser vi på nedskrivningernes størrelse i forhold til størrelsen på udlån og garantier, ligger Østervraa i toppen med størst nedskrivning efterfulgt af Slagelse.
I Funder Fælleskasse er der ingen nedskrivninger, og det har der i øvrigt aldrig været.

Det samlede driftsresultat før skat blev i 2010 desværre negativt med 2,0 mio. kr. Eneste overskud fremkommer i Folkesparekassen og Funder. Største underskud ses i Slagelse og Østervraa.

Omkostninger
Der har tidligere været stor forskel på de enkelte institutters omkostningsprocent, men i de seneste år er der sket en tilpasning mod en omkostningsprocent på omkring 3,50.
Højeste omkostningsprocent findes i Varde med 3,74, og laveste i Østervraa med 3,30. Helt uden for sammenligning ligger Funder som sædvanlig med en omkostningsprocent på 1,27.

Konklusion
Skal en enkelt kasse i 2010 trækkes frem foran andre, må det som i 2009 blive OIKOS, der markerer sig med et stærkt stigende forretningsomfang, men ekspansionen har kostet på solvensen, der nødvendigvis skal følge med op sammen med forretningsomfanget. Samtidig bør der ske en væsentlig opstramning i andelskassens indtjening, som ikke er tilfredsstillende.

I den anden ende kæmper Østervraa med faldende forretningsomfang og stigende omkostninger, samtidig med at der er store nedskrivninger på udlån.
 

 

J.A.K. bladet