J.A.K.
bladet
Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 3 - 2011
Økonomisk vækst
Måling af økonomien
For at sammenligne økonomien mellem lande og sammenligne den økonomiske
aktivitet i et land fra den ene periode til den anden måler man den
økonomiske vækst.
De etablerede økonomer måler den økonomiske vækst ved at måle strømmen af
varer og tjenesteydelser i et land. Man måler BNP, bruttonationalproduktet -
det vil sige den samlede værdi af varer og tjenesteydelser produceret til
markedet og den offentlige sektor i et land i et år. Økonomisk vækst måles
ved at sammenligne BNP fra år til år.
BNP stiger, jo mere vi producerer, uanset om produktionen er gavnlig eller
skadelig. BNP vil stige, når vi producerer biler, papir eller mælk. Men BNP
stiger også, hvis flere mennesker får brug for lægehjælp. BNP vil stige, når
folk ødelægger ting eller skader dem selv og andre. Jo flere trafikulykker,
jo større BNP. Og så videre.
Økonomisk vækst beregnes i procent
Økonomisk vækst betyder, at vi hvert år producerer og forbruger mere end
året før. Hvis den økonomiske vækst i Sverige er 3 % om året, betyder det,
at BNP er vokset 3 %. Vi producerede 3 % mere end sidste år. Har vi en
økonomisk vækst på 3 % næste år, regnes %-satsen af en større mængde og
udgør en betydelig stigning, selv om %-satsen er den samme. Hvis BNP var
2.340 mia. i 2002 og steg 3 %, var stigningen 70 mia. kr. Næste år er BNP
altså 2.410 mia. Hvis den økonomiske vækst igen er 3 %, svarer det til
næsten 72 mia. kr.
Eftersom økonomisk vækst beregnes som en procentsats, bliver det en kurve,
der fordobler sig selv med jævne mellemrum. Hvis denne metode fortsættes,
vil det kræve enorme resurser at håndtere denne stigning.
Tegningen viser BNP-vækst frem til 2003 i faste priser (2000-priser). Det
betyder, at der ses bort fra inflationen. Stigningen i BNP fra 1950 til 2003
var omkring 3 % om året. I penge svarer til en gennemsnitlig stigning på ca.
34 mia. kr. om året. De seneste 50 år har vi altså hvert år produceret og
forbrugt 34 mia. kr. mere end året før.
Hvis vi fortsætter med at producere og forbruge 3 % mere hvert år, må vi
begynde at bestige den stejle kurve, da 3 % af et større beløb bliver mere
og mere hele tiden. I dag er de 3 % omkring 70 mia. kr. Hvis vi skal følge 3
% kurven opad, så skal vi om 50 år øge med 270 mia. kr. om året for at holde
os på kurven. Bemærk, at inflationen ikke er medregnet.
I gennemsnit over de næste 50 år skal vi have en vækst i BNP på 146 mia. kr.
for at klare 3 % hvert år.
Ting, der ikke måles
BNP omfatter kun produktion og forbrug, der markedsføres. Hvis nogen
plukker bær og sælger dem på markedet, tæller værdien med i BNP. Hvis nogen
plukker bær og lader familien spise dem, tæller de ikke med i BNP. Værdien
burde være den samme. Det tæller heller ikke med, hvis du forærer bærrene
som gave.
Øget hjælp og omsorg måles ikke, såfremt det modsvares af betalte ydelser.
Bedre kvalitet og omhu måles ikke. Der er mange faktorer, der påvirker vores
velfærd og økonomiske aktiviteter, som ikke indregnes i BNP.
BNP viser heller ikke, hvis vi har været økonomiske og sparsommelige ved
brug af resurser. Som den økonomiske vækst måles i dag, kan man ikke se,
hvordan aktiverne tilvejebringes. Økonomisk vækst er sammensat af al
produktion i en pærevælling. Den samlede stigning i produktion og forbrug
har ofte ført til øget forbrug af ikke-vedvarende ressourcer og bidraget til
en øget forurening og en trussel mod biologiske mangfoldighed. Mange
naturlige resurser bliver en mangelvare på grund af den produktion og det
forbrug, som sker i samfundet i dag. Dette er ikke medregnet i BNP. Hvis vor
adgang til de naturlige resurser mindskes, afspejles det altså ikke i målet
for den økonomiske vækst.
Brug af økonomiske vækstmål
Økonomisk vækst er et middel til at nå de mål, vi sætter i samfundet.
Økonomisk vækst er ikke et mål i sig selv. Desværre lyder det ofte, som om
den økonomiske vækst er et mål.
Konsekvenserne af at tillade økonomisk vækst at være et mål i sig selv og at
måle det af BNP-væksten bliver, at vi intet sikkert ved, om de økonomiske
aktiviteter i landet opfylder de mål, vi virkelig har. Det kan være, at de
direkte modvirker vores mål som velstand, bæredygtig udvikling og så videre.
Desværre består en stor del af produktionen i dag af varer og
tjenesteydelser, som driver rovdrift på vores jord. Denne økonomiske vækst
gør os ikke rigere, snarere fattigere, fordi vores naturlige resurser
mindskes og skades. Naturlige resurser omdannes til affald. Jo hurtigere,
desto højere økonomisk vækst, som det måles og vejes i dag.
Den rigtige økonomiske vækst
De fleste er nu klar over, at BNP-målet er en dårlig metode til at måle,
om vi går frem eller tilbage. Men i mangel af bedre bruges det ofte
alligevel. Vi bør naturligvis i stedet have et mål for den økonomiske vækst,
som viser, at de virkelige værdier øges.
Økonomien skal måles positivt for det, som folk har brug for og efterspørger
- og negativt for det, som bare forbruges (fx udnyttelse af naturen). De
økonomiske metoder for vækst bør tilpasses vore mål og ønsker.
Den økonomiske vækst bør beregnes i absolutte tal og ikke i procent.
I et rente-samfund kræves en højere økonomisk vækst end i et rentefrit
samfund. Da vi i JAK tilstræber et rentefrit samfund, kræves ingen “ekstra”
økonomisk vækst for at betale de allerede resurserige.
Økonomisk vækst er godt, hvis man begynder at måle på den rette måde.
Økonomisk vækst giver råderum for de nødvendige investeringer til et
bæredygtigt samfund. Økonomisk vækst er ikke tilstrækkeligt som mål for
samfundet – der er behov for formulering af mere nuancerede mål.
Artiklen
”Økonomisk vækst” er et kapitel fra den svenske ”JAK Boken om räntefri
ekonomi och ekonomisk frigörelse” - oversat af Poul Busk Sørensen.
Fra samme bog bragtes i JAK bladet årgang 2010 (nr. 2, 3 og 4) artiklerne
”Hvilke
spilleregler skal vi have i vores økonomi” -
”Renten som
et problem” -
”Almindelige
argumenter for og imod rente” – og i årgang 2011 (nr. 2) kunne artiklen
”Renten betyder kortsigtede investeringer” læses.
J.A.K.
bladet |