J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 3 - 2011

Fuld grundskyld

 

 

AF LARS BÆKGAARD, LEKTOR VED HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN I HERNING, AARHUS UNIVERSITET

 

 

 

 

 

 

Den private ejendomsret til jordens økonomiske værdi påvirker de økonomiske kredsløb som en gigantisk kraft, der desværre hverken har de dominerende politikeres eller økonomers opmærksomhed. En af konsekvenserne er en daglig omfordeling af store beløb, uden at det har noget at gøre med arbejdsindsats eller brug af teknologi. En anden konsekvens er en spekulationsøkonomi, der fører til økonomiske kriser og pres på naturgrundlaget.
Formålet med denne artikel er at tydeliggøre jordens økonomiske betydning og se på konsekvenserne af, at private ud over brugsretten til jorden også har ejendomsretten til dens økonomiske værdi. Og formålet er at introducere fuld grundskyld som en metode til at skabe et økonomisk system med en mere retfærdig fordeling af goderne og færre indbyggede tendenser til at skabe økonomiske kriser.

Jordrente
De fleste ved, at jorden i dagens Danmark og mange andre lande er en vare, der kan købes og sælges. Jorden har en handelsværdi, der afhænger af dens beliggenhed og for landbrugsjordens vedkommende dens dyrkningsværdi. Hvis vi vil overtage et stykke jord for at bygge en bolig eller dyrke hvede, må vi betale ejeren et beløb for at afgive jordstykket.
Det er imidlertid tilsyneladende kun ganske få mennesker, der er opmærksomme på, at jordens handelsværdi er baseret på det økonomiske fænomen, der kaldes jordrenten. De følgende eksempler illustrerer, hvad jordrente er.

EKSEMPEL 1. To lige dygtige og lige flittige landmænd dyrker hver sit stykke jord. De to jordstykker er lige store. Selv om deres arbejds- og kapitalindsats er ens, giver A’s jord 500 hkg korn, mens B’s jord giver kun 300 hkg korn. A’s merudbytte på 200 hkg skyldes, at hans jord er bedre. Merudbyttet er en naturgiven jordrente.

EKSEMPEL 2. To personer driver hver sin kiosk. A’s kiosk ligger i Københavns centrum – B’s kiosk ligger i en landsby. A har på grund af beliggenheden mulighed for at sælge langt flere aviser og ispinde end B – ikke fordi han er flittigere eller dygtigere, men fordi jorden under hans kiosk har den bedste beliggenhed. Merudbyttet er en samfundsskabt jordrente.

Det meste af jordrenten skyldes i et moderne samfund jordens samfundsskabte beliggenhedsværdi. For jordejeren er jordrenten et arbejdsfrit merudbytte, der ikke skyldes hans egen indsats. Det er en sidegevinst ved produktionen, som er helt uafhængig af producentens indsats. Jo mere udviklet samfundet er, des større er “sidegevinsten”, og i de store bysamfund er det for længst blevet til den store hovedgevinst.
Jordrenten kan opfattes som en årlig fordel ved at have brugsretten til et stykke jord. Ejeren af et stykke landbrugsjord kan dyrke jorden og inkassere en jordrente, der afhænger af jordens dyrkningskraft. Ejeren af et stykke boligjord kan udleje jorden og inkassere en jordrente, der afhænger af beliggenheden.

Kapitalisering
Når jordejerne kan inkassere og beholde jordrenten, bliver den til en handelsvare, der kan købes og sælges. Ingen jordejer vil – uden kompensation – give retten til at inkassere jordrenten på et stykke jord fra sig.
Økonomiske fremskridt øger efterspørgslen efter velbeliggende jord. Den stigende efterspørgsel kan ikke modsvares af en tilsvarende stigning i udbuddet – derfor stiger prisen på velbeliggende jord. Fremskridt i samfundet bliver kapitaliseret og bliver til større jordværdi, idet man beregner, hvor stor den forventede fremtidige årlige jordrente – merudbyttet – er ved at eje det pågældende areal.
Dette beløb omregnes til en kapitaliseret værdi – jordens handelsværdi. Ofte sker det med et stort tillæg for værdien af kommende fordele. I beregningen indgår en lang række faktorer: erhvervsmæssige, samfundsøkonomiske (skatter, renter, inflation, offentlige tilskud og sociale støtteordninger osv.) og lokale forhold - alle har de indflydelse på efterspørgselen efter jord. Men da der jo ikke kan produceres mere jord, har jordejerne fat i den lange ende, som sagt især i og omkring byerne og i de rekreative områder.
Jordens handelsværdi er afledt af den jordrente, som jordejeren kan inkassere og beholde. Hvis jordejeren ikke kunne beholde jordrenten, ville det ikke være en fordel at sælge, og jordens handelsværdi ville være tæt på nul.
I mange tilfælde kan jordejerne ikke beholde hele jordrenten. De fleste har optaget store lån med pant i jorden, som de via kreditforeningerne forrenter til private obligationsejere og til pengeinstitutterne. Disse inkasserer indirekte store dele af jordrenten sammen med private udlejere, forsikringsselskaber, pensionskasser, fonde, multinationale selskaber, investeringsforeninger og professionelle jordspekulanter. Og så naturligvis dem, der har en ubelånt friværdi af betydning i deres jord.

Problemer
Det eksisterende system – hvor jorden og jordrenten er en handelsvare – har en række problemer. Kapitaliseringen spiller væsentlige roller i forhold til disse problemer.

Ulige fordeling
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregnede for nogle år siden, at værdistigningerne på ejendomsmarkedet – i vid udstrækning jordprisstigninger – var årsag til danmarkshistoriens største omfordeling af formuer mellem befolkningsgrupper.
Kapitaliseringen og den private inkassering af jordrenten medfører en markant skævdeling af indtægter og formuer. Jordejerne kan ved at benytte jorden skabe en indtjening, der både indeholder arbejdsløn, kapitaludbytte og jordrente. Og som en tillægsgevinst får jordejeren friværdier, når samfundet udvikler sig, og efterspørgslen stiger. Både jordrenten og friværdierne tilfalder ejeren uden en tilsvarende modydelse. Jordejere, der bruger jorden til egen bolig, får jordrenten indirekte i form af sparet husleje. Som nævnt betales dele af jordrenten videre til kreditkapitalen, når jorden er belånt.

Spekulation
Kapitaliseringen af de forventede fremtidige jordrentestigninger skaber i fremgangstider forventninger om fremtidige jordprisstigninger. Der opstår derfor et “kapløb” om at købe værdifuld, velbeliggende og dyrkningskraftig jord, der sætter yderligere fart i prisstigningerne.

Øget lånebehov
Stigende jordpriser øger behovet for lån. Kapitaliseringen af jordrenten øger med andre ord lånebehovet i forbindelse med køb af jord.

Kriser
På et tidspunkt bliver jorden så dyr, at udgifterne til renter og afdrag overstiger de produktive muligheder. Jordrenten kan ikke længere dække omkostningerne, og en negativ spiral med tvangsauktioner, virksomhedslukninger og ledighed sættes i gang. Særligt for dem, der for første gang bliver jordejere, mens priserne er på toppen, er det svært at klare de økonomiske forpligtelser. Hvis krisen kommer “udefra” i form af faldende efterspørgsel eller af andre årsager end jordspekulation, vil gældsbyrden i form af betaling af renter og afdrag forblive på et højt niveau og forstærke krisen.

Øget vækst
Friværdier – ubelånte jordværdier – repræsenterer købekraft uden bagvedliggende realværdier. Via pantsætning og belåning kan friværdierne omsættes til købekraft, der øger det samlede forbrug og dermed bidrager til økonomisk vækst.
Gældsforpligtelserne gør det nødvendigt for jordejerne at skaffe penge til renter og afdrag. Når jordpriserne – og dermed gælden – overstiger de produktive muligheder, skal der produceres mere, end der egentlig er behov for – blot for at klare afdragsforpligtelserne.

Mindre bæredygtighed
Væksten øger presset på og belastningen af naturen og dens ressourcer.

Fuld grundskyld
Den skadelige kapitalisering af jordrenten – og de heraf afledte problemer – kan forhindres ved at inddrage jordrenten gennem det, der kaldes fuld grundskyld – en årlig jordleje, der af jordejerne skal betales til fællesskabet for brugsretten til jorden. Grundskyld er en løbende afgift, der skal betales af enhver, der har skøde på et stykke jord.
Fuld grundskyld er en 100 % afgift på jordrenten. Det er en løbende afgift, der skal betales af alle, der har skøde på et stykke jord. Afgiften skal svare til jordrenten på det pågældende jordstykke. På det enkelte jordstykke skal afgiften med andre ord stå i passende forhold til jordstykkets beliggenheds- og dyrkningsværdi.
Formålet er at skabe en mere retfærdig fordeling, at undgå jordspekulation og modvirke kriser, at mindske lånebehovet, at mindske presset på naturresurserne og at skabe grundlaget for et mere bæredygtigt samfund.
Fuld grundskyld sikrer, at de naturgivne og samfundsskabte fordele kommer alle til gode. Jordrenten er ikke skabt af den enkelte, der dermed heller ikke har nogen moralsk ret til at beholde den. Fuld grundskyld indebærer, at hele jordrenten socialiseres – den gøres til en fælles ressource for alle i samfundet.

Fordele ved fuld grundskyld
En væsentlig del af de skabte værdier er knyttet til jordens beliggenheds- og dyrkningsværdi. Hvis hele jordrenten inddrages af samfundet, vil det have en række samfundsmæssige fordele.

Afkapitalisering
Jordens handelsværdi vil være tæt på nul, fordi grundskylden udligner den økonomiske fordel ved at eje et stykke jord. Det bliver derfor billigere at etablere sig med bolig eller virksomhed.

Mere lige fordeling
Den private indkassering af jordrenten og kapitaliseringen medfører en markant skævdeling af indtægter og formuer. Ingen friværdier vil skævvride fordelingen af samfundets goder. Fordelingen af goderne bliver mere retfærdig og lige, fordi alle får del i den naturbetingede og samfundsskabte jordrente. Alle får dermed også del i værditilvæksten, når samfundsøkonomien går frem.

Mindre spekulation
Når jordrenten ikke længere kan kapitaliseres, er der ingen fremtidige prisstigninger at spekulere i. Jordspekulation vil ikke længere være mulig.

Mindre lånebehov
Når jordens handelspris er tæt på nul, falder lånebehovet kraftigt. Nye jordejere kan overtage jorden uden købspris – mod til gengæld at forpligte sig til at betale den fulde grundskyld.

Færre/mildere kriser
Mange økonomiske kriser - der tilskrives mangler ved markedsmekanismen - er i virkeligheden et direkte resultat af jordspekulation, især i storbyerne, hvor jordpriserne som sagt er gigantiske. Jordspekulation vil blive afskaffet og kan derfor ikke længere være årsag til økonomiske kriser. Det bliver lettere at klare dårlige konjunkturer, fordi jordrenten og dermed grundskylden vil falde, hvis samfundsøkonomien går tilbage. Grundskylden vil følge konjunkturerne op og ned.

Vækst
Belåning af friværdier vil ikke længere kunne skabe en lånedrevet vækst.

Bæredygtighed
Det bliver lettere at undgå at presse naturen, når ingen personer og virksomheder skal forrente værdier, der er presset i vejret af spekulation. Hvis fuld grundskyld kombineres med en fornuftig forvaltning af naturresurserne, bliver det lettere at sikre en bæredygtig udvikling.

Offentlige indtægter
Grundskylden vil give det offentlige et stabilt indtægtsgrundlag i en globaliseret verden, hvor næsten alt andet end jord hurtigt kan flyttes fra det ene land til det andet. Det indkomne beløb kan bruges til at nedsætte skatten på arbejde, eller det kan uddeles til alle borgere i lige store portioner.

Afrunding
Der er en række udfordringer, der skal håndteres i forbindelse med indførelse af fuld grundskyld. Disse udfordringer handler først og fremmest om, at jordens handelsværdi stort set vil forsvinde, og at mange jordejere har gæld med pant i deres jord. Disse udfordringer kan for eksempel løses ved, at staten helt eller delvist overtager gældsforpligtelserne, eller ved at overgangen gennemføres over en årrække, hvor fuld grundskyld indføres gradvist.
Jordrenten på det enkelte jordstykke skal vurderes mindst en gang hvert år. Spørgsmålet er, hvordan denne vurdering skal foregå. I dag vurderes jordens handelsværdi med udgangspunkt i gennemførte handler. Når jorden ikke længere har en handelsværdi, skal jordrenten vurderes direkte. Der findes forskellige indikatorer, der kan bruges til at vurdere jordrenten. Hvis der for eksempel er stor efterspørgsel efter jord i et bestemt område, kan det tyde på, at jordrenten er vurderet for lavt.
Et samfund baseret på fuld grundskyld er et dynamisk samfund, hvor der skal betales en årlig afgift for brugsretten til et stykke jord. Dette sikrer, at alle borgere via samfundets opkrævning af grundskyld får jordens andel i jordens værdi. I periode med økonomisk fremgang vil grundskylden stige, og i perioder med økonomisk tilbagegang vil grundskylden falde. Dette vil gøre det lettere at klare de økonomiske forpligtelser i lavkonjunkturer. Til gengæld er skødehaverne forpligtede til at udnytte mulighederne for at kunne betale grundskylden i højkonjunkturer.
 

J.A.K. bladet