J.A.K.
bladet
Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 3 - 2011
Det nye pengesystem
– sådan kan det fungere i praksis
AF MIKKEL KLINGE NIELSEN, TOVHOLDER, PROJEKT ’BÆREDYGTIG ØKONOMI’
Institutioner
De to vigtigste institutioner i det nye pengesystem er Nationalbanken og
Samfundsbanken. Nationalbanken skaber pengene og driver betalingssystemet.
Samfundsbanken udlåner til bygninger, husholdningernes varige forbrugsgoder,
offentlige organisationer og non-profit-organisationer – og forestår
opsparingen. Derudover er der finansielle virksomheder, som modtager indskud
fra investorer og finansierer virksomheder.
Interaktion
Lad os se på husholdningernes og virksomhedernes kontakt med det nye
pengesystems institutioner.
Husholdninger
PENGE: Der findes fysiske penge og elektroniske penge. Førstnævnte er
kontanter, dvs. Nationalbankens mønter og sedler. Sidstnævnte udgøres af
indestående på transaktionskonti i Nationalbanken. Såvel fysiske som
elektroniske penge er lovlige betalingsmidler. Hver person har en personlig
transaktionskonto i Nationalbanken, som følger én hele livet. Via
Nationalbankens netbank kan personer oprette fælles transaktionskonti – og
underkonti til den personlige og fælles transaktionskonti. Via netbanken kan
personer også bestille Dankort til transaktionskonti, tilmelde og afmelde
betalingsservice, samt foretage elektroniske betalinger og andre
pengeoverførsler – også til bankkonti i udlandet.
Da alle transaktionskonti er en del af Nationalbankens balance og ”ligger
på” dets edb-system, som foretager øjeblikkelig clearing ved enhver
elektronisk pengeoverførsel, er elektroniske penge mindst lige så sikkert et
betalingsmiddel som kontanter. Nationalbankens kontantautomater letter
hævning af fysiske penge – og indsættelse heraf på transaktionskonti
(kontanter kan afskaffes på sigt). Virksomheder står for håndteringen af
mønter og sedler i fremmed valuta, samt betalings- og kreditkort, som kan
bruges i udlandet – og tager betaling herfor.
Der betales ikke rente af indestående på transaktionskonti. Derimod opkræver
Nationalbanken ”overliggedagspenge” (demurrage) af indestående på
transaktionskonti over et vist beløb og progressivt stigende, men afmålt i
forhold til den enkelte kontohavers likviditetsbehov. Endvidere opkræver
Nationalbanken et hævegebyr og subsidierer indbetaling af kontanter. Brugen
af elektroniske penge og Nationalbankens elektroniske serviceydelser er
gratis – bortset fra de til valutatransaktionerne knyttede omkostninger, som
finansieres med brugerbetaling.
OPSPARING: Opsparing finder sted på opsparingskonti i Samfundsbanken.
Hver person har en personlig opsparingskonto i Samfundsbanken, som følger én
hele livet. Via Samfundsbankens netbank kan personer oprette fælles
opsparingskonti – og underkonti til den personlige og fælles
opsparingskonti. Der betales ikke renter af indestående på opsparingskonti.
Til gengæld er al opsparingen i Samfundsbanken helt risikofri – og der er
ingen pengesystemskabt inflation.
Så længe pensionsopsparing subsidieres, er der brug for en særlig
pensionsopsparingskonto. Pensions-opsparere benytter sig fortsat af
livsforsikringsselskaber til at forsikre sig mod mistet opsparingsevne og
høj levealder, men selve den risikofrie pensionsopsparing foretager
pensionsopspareren selv i Samfundsbanken.
INVESTERING: Ønsker man at opnå et afkast, skal man investere i
virksomheder – hvilket også indebærer en risiko for tab. Afhængig af om man
er risikosøgende eller risikoavers, vil en større eller mindre del af de
penge, man ”lægger til side” (fx til sin pension), investeres i virksomheder
– resten indbetales på opsparingskonti (fx ens pensionsopsparingskonto) i
Samfundsbanken. Man kan vælge at investere direkte i virksomheder (fx købe
aktier) eller indirekte via finansielle virksomheder (fx en
investeringsforening). I begge tilfælde vil der dog være tale om
egenkapitalfinansiering, og ens udbytte (eller tab) vil være direkte knyttet
til profitten (eller tabet) i de virksomheder, man – direkte eller indirekte
via fx en investeringsforening – har investeret i. Dette princip om
profit-and-loss-sharing ligger også til grund for fundingen af de
finansielle virksomheder.
Det bør understreges, at det finansieringsteoretisk set er mere fornuftigt
at investere indirekte (via en investeringsforening eller lignende typer af
finansielle formidlere, som har investeringseksperter ansat, spreder
risikoen og har andre stordriftsfordele) end selv at lege børshaj. Der kan
dog være andre gode grunde til at vælge direkte investering.
BOLIGLÅN: Samfundsbanken yder boliglån mod underpant i boligen og på
non-profit-vilkår. Det vil sige, at låntageren betaler de til vedkommendes
låns direkte knyttede administrationsomkostninger plus en passende andel af
Samfundsbankens faste omkostninger. Tab på udlån dækkes dog af den kommune,
som er ansvarlig for den tabsramte kommunale afdeling af Samfundsbanken.
Efter at dømme på tal fra realkreditinstitutterne vil de årlige
finansieringsomkostninger, som låntager skal betale til Samfundsbanken,
blive 0,25 % af boliglånets restgæld. (Uden en samtidig indførelse af fuld
grundskyld vil det føre til enorme grundværdistigninger og dermed voldsomt
øget økonomisk ulighed – det er derfor nødvendigt, at pengereformen får
følgeskab af en grundskyldreform). De nærmere lånevilkår – fx krav til
udbetaling, afdrag og løbetid – er endnu ikke afklaret.
LÅN TIL VARIGE FORBRUGSGODER: Samfundsbanken yder også lån til
finansiering af varige forbrugsgoder – mod underpant og på
non-profit-vilkår. De årlige finansieringsomkostninger hertil er noget
højere end for boliglån – men vi taler nok stadig promiller og ikke
procenter. Det overordnede princip for
udbetaling,
afdrag og løbetid er, at restgælden til enhver tid ikke overstiger
underpantets aktuelle markedspris. De mere konkrete lånevilkår er uafklaret.
Virksomheder
PENGE: Hver virksomhed har en ”CVR-transaktionskonto” i Nationalbanken,
som følger virksomheden gennem hele dens eksistens. Via Nationalbankens
netbank kan virksomheden oprette underkonti, bestille Dankort til
transaktionskonti, tilmelde og afmelde betalingsservice, og benytte det
dertil hørende opkrævningssystem, samt foretage elektroniske betalinger og
andre pengeoverførsler – også til bankkonti i udlandet. Ligesom for
husholdningernes vedkommende opkræves demurrage og hævegebyr, og
kontantindsættelse subsidieres. Nationalbankens elektroniske serviceydelser
er gratis, dog er valutatransaktioner behæftet med brugerbetaling.
OPSPARING: Hver virksomhed har en ”CVR-opsparingskonto” i
Nationalbanken, som følger virksomheden gennem hele dens eksistens. Via
Samfundsbankens netbank kan virksomheden oprette underkonti. Ligesom for
husholdningernes vedkommende betales der ikke renter – eller opkræves
demurrage – af indestående på opsparingskonti. De øvrige vilkår er
uafklaret.
LÅN TIL BYGNINGER: Samfundsbanken yder lån til virksomhedens
bygninger – mod underpant heri og på non-profit-vilkår. De nærmere
lånevilkår er uafklaret.
Egenkapitalfinansiering tegner sig for den resterende
virksomhedsfinansiering. Det kan både være finansiering på ubestemt tid (som
fx ved aktier) og for en afgrænset periode (hvilket således minder om et lån
– uden dog at være det). De nærmere vilkår omkring egenkapitalfinansieringen
mangler at blive beskrevet – men der er meget inspiration at hente fra de
seneste tre årtiers Islamic banking.
J.A.K.
bladet |