Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 3 - 2011

Det nye pengesystem
– sådan kan det fungere i praksis
AF MIKKEL KLINGE NIELSEN, TOVHOLDER, PROJEKT ’BÆREDYGTIG ØKONOMI’

Institutioner
De to vigtigste institutioner i det nye pengesystem er Nationalbanken og Samfundsbanken. Nationalbanken skaber pengene og driver betalingssystemet. Samfundsbanken udlåner til bygninger, husholdningernes varige forbrugsgoder, offentlige organisationer og non-profit-organisationer – og forestår opsparingen. Derudover er der finansielle virksomheder, som modtager indskud fra investorer og finansierer virksomheder.

Interaktion
Lad os se på husholdningernes og virksomhedernes kontakt med det nye pengesystems institutioner.

Husholdninger
PENGE: Der findes fysiske penge og elektroniske penge. Førstnævnte er kontanter, dvs. Nationalbankens mønter og sedler. Sidstnævnte udgøres af indestående på transaktionskonti i Nationalbanken. Såvel fysiske som elektroniske penge er lovlige betalingsmidler. Hver person har en personlig transaktionskonto i Nationalbanken, som følger én hele livet. Via Nationalbankens netbank kan personer oprette fælles transaktionskonti – og underkonti til den personlige og fælles transaktionskonti. Via netbanken kan personer også bestille Dankort til transaktionskonti, tilmelde og afmelde betalingsservice, samt foretage elektroniske betalinger og andre pengeoverførsler – også til bankkonti i udlandet.
Da alle transaktionskonti er en del af Nationalbankens balance og ”ligger på” dets edb-system, som foretager øjeblikkelig clearing ved enhver elektronisk pengeoverførsel, er elektroniske penge mindst lige så sikkert et betalingsmiddel som kontanter. Nationalbankens kontantautomater letter hævning af fysiske penge – og indsættelse heraf på transaktionskonti (kontanter kan afskaffes på sigt). Virksomheder står for håndteringen af mønter og sedler i fremmed valuta, samt betalings- og kreditkort, som kan bruges i udlandet – og tager betaling herfor.
Der betales ikke rente af indestående på transaktionskonti. Derimod opkræver Nationalbanken ”overliggedagspenge” (demurrage) af indestående på transaktionskonti over et vist beløb og progressivt stigende, men afmålt i forhold til den enkelte kontohavers likviditetsbehov. Endvidere opkræver Nationalbanken et hævegebyr og subsidierer indbetaling af kontanter. Brugen af elektroniske penge og Nationalbankens elektroniske serviceydelser er gratis – bortset fra de til valutatransaktionerne knyttede omkostninger, som finansieres med brugerbetaling.

OPSPARING: Opsparing finder sted på opsparingskonti i Samfundsbanken. Hver person har en personlig opsparingskonto i Samfundsbanken, som følger én hele livet. Via Samfundsbankens netbank kan personer oprette fælles opsparingskonti – og underkonti til den personlige og fælles opsparingskonti. Der betales ikke renter af indestående på opsparingskonti. Til gengæld er al opsparingen i Samfundsbanken helt risikofri – og der er ingen pengesystemskabt inflation.
Så længe pensionsopsparing subsidieres, er der brug for en særlig pensionsopsparingskonto. Pensions-opsparere benytter sig fortsat af livsforsikringsselskaber til at forsikre sig mod mistet opsparingsevne og høj levealder, men selve den risikofrie pensionsopsparing foretager pensionsopspareren selv i Samfundsbanken.

INVESTERING: Ønsker man at opnå et afkast, skal man investere i virksomheder – hvilket også indebærer en risiko for tab. Afhængig af om man er risikosøgende eller risikoavers, vil en større eller mindre del af de penge, man ”lægger til side” (fx til sin pension), investeres i virksomheder – resten indbetales på opsparingskonti (fx ens pensionsopsparingskonto) i Samfundsbanken. Man kan vælge at investere direkte i virksomheder (fx købe aktier) eller indirekte via finansielle virksomheder (fx en investeringsforening). I begge tilfælde vil der dog være tale om egenkapitalfinansiering, og ens udbytte (eller tab) vil være direkte knyttet til profitten (eller tabet) i de virksomheder, man – direkte eller indirekte via fx en investeringsforening – har investeret i. Dette princip om profit-and-loss-sharing ligger også til grund for fundingen af de finansielle virksomheder.
Det bør understreges, at det finansieringsteoretisk set er mere fornuftigt at investere indirekte (via en investeringsforening eller lignende typer af finansielle formidlere, som har investeringseksperter ansat, spreder risikoen og har andre stordriftsfordele) end selv at lege børshaj. Der kan dog være andre gode grunde til at vælge direkte investering.

BOLIGLÅN: Samfundsbanken yder boliglån mod underpant i boligen og på non-profit-vilkår. Det vil sige, at låntageren betaler de til vedkommendes låns direkte knyttede administrationsomkostninger plus en passende andel af Samfundsbankens faste omkostninger. Tab på udlån dækkes dog af den kommune, som er ansvarlig for den tabsramte kommunale afdeling af Samfundsbanken. Efter at dømme på tal fra realkreditinstitutterne vil de årlige finansieringsomkostninger, som låntager skal betale til Samfundsbanken, blive 0,25 % af boliglånets restgæld. (Uden en samtidig indførelse af fuld grundskyld vil det føre til enorme grundværdistigninger og dermed voldsomt øget økonomisk ulighed – det er derfor nødvendigt, at pengereformen får følgeskab af en grundskyldreform). De nærmere lånevilkår – fx krav til udbetaling, afdrag og løbetid – er endnu ikke afklaret.

LÅN TIL VARIGE FORBRUGSGODER: Samfundsbanken yder også lån til finansiering af varige forbrugsgoder – mod underpant og på non-profit-vilkår. De årlige finansieringsomkostninger hertil er noget højere end for boliglån – men vi taler nok stadig promiller og ikke procenter. Det overordnede princip for udbetaling, afdrag og løbetid er, at restgælden til enhver tid ikke overstiger underpantets aktuelle markedspris. De mere konkrete lånevilkår er uafklaret.

Virksomheder
PENGE: Hver virksomhed har en ”CVR-transaktionskonto” i Nationalbanken, som følger virksomheden gennem hele dens eksistens. Via Nationalbankens netbank kan virksomheden oprette underkonti, bestille Dankort til transaktionskonti, tilmelde og afmelde betalingsservice, og benytte det dertil hørende opkrævningssystem, samt foretage elektroniske betalinger og andre pengeoverførsler – også til bankkonti i udlandet. Ligesom for husholdningernes vedkommende opkræves demurrage og hævegebyr, og kontantindsættelse subsidieres. Nationalbankens elektroniske serviceydelser er gratis, dog er valutatransaktioner behæftet med brugerbetaling.

OPSPARING: Hver virksomhed har en ”CVR-opsparingskonto” i Nationalbanken, som følger virksomheden gennem hele dens eksistens. Via Samfundsbankens netbank kan virksomheden oprette underkonti. Ligesom for husholdningernes vedkommende betales der ikke renter – eller opkræves demurrage – af indestående på opsparingskonti. De øvrige vilkår er uafklaret.

LÅN TIL BYGNINGER: Samfundsbanken yder lån til virksomhedens bygninger – mod underpant heri og på non-profit-vilkår. De nærmere lånevilkår er uafklaret.
Egenkapitalfinansiering tegner sig for den resterende virksomhedsfinansiering. Det kan både være finansiering på ubestemt tid (som fx ved aktier) og for en afgrænset periode (hvilket således minder om et lån – uden dog at være det). De nærmere vilkår omkring egenkapitalfinansieringen mangler at blive beskrevet – men der er meget inspiration at hente fra de seneste tre årtiers Islamic banking.
 

J.A.K. bladet