J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 3 - 2011

Uffe Madsen om:

Finanskrisen
Jeg synes, den er overstået nu. Min plan var
egentlig, at jeg ville gå af som 60-årig. Men
så kom finanskrisen, og jeg syntes, jeg blev
nødt til at blive, til den var overstået.

Kunderne i Folkesparekassen
Vi er altid meget imødekommende over for alle kunder. Vi forsøger at
forstå og sætte os i kundens sted. Forstå hver enkeltes behov, uanset
om det kan lade sig gøre eller ej. Vores kunder er meget loyale over
for os. Jeg tror blandt andet, det skyldes vores forrentningspolitik.
Med et rentefrit lån skal du selv yde en indsats, og så lover vi dig noget
til gengæld.
Kunderne har noget til gode hos os. Og så flytter man jo ikke.
Hvis du i stedet får rente af dine penge, så skylder dit pengeinstitut
dig intet, og så er det nemt at flytte.
I Folkesparekassen viser kunderne tillid til os ved, at de ikke får nogen
rente. I stedet kan de få et lån en dag. Og hvis de ikke selv får brug
for det, så kan de give det videre til deres børn og børnebørn.

Regnskabsåret 2010 – tab og hensættelser
I 2010 har vi “kun” tabt 57.000 kroner på 6.000 kunder. Altså 57.000
kroner ud af et samlet udlån på 260 millioner kroner. Jeg synes, det er en
drømmesituation i en tid, hvor hver 3. sparekasse har givet underskud
på grund af hensættelser.

Bestyrelsen i Folkesparekassen
Jeg forsøger at informere medlemmerne af bestyrelsen så meget som
muligt. Altså hele tiden inddrage dem mest muligt. Også i de ting,
der går godt. De får nyt om lovgivningen og mine forslag til, hvordan
man løser opgaverne.
Det har givet Folkesparekassen en meget aktiv bestyrelse. Det ser jeg
på konferencer med andre sparekasser, hvor man kan mærke, at Folkesparekassens bestyrelsesmedlemmer er meget bedre klædt på end andre.
De er med til at træffe flere beslutninger, end andre bestyrelser er, og
de engagerer sig også mere.

Medarbejderne
For mig er det vigtigt, at medarbejderne synes, det er sjovt at komme
på arbejde hver dag. Vi har en stor udstrækning af tillid og ansvar for
egne arbejdsopgaver. Det opnår jeg ved at blande mig mindst muligt.
I stor udstrækning opdager medarbejderne selv, når der er nye opgaver,
de skal tage fat i. Det kan være kunder, der henvender sig med nye
behov - eller interne organisatoriske opgaver, der skal løses.
Medarbejderne finder selv ud af tingene. Det nyder jeg meget at se.
For så engagerer de sig. De får medejerskab og er selv med til at påvirke
deres dagligdag.
Min største opgave har været som serviceorgan for medarbejderne.

Folkesparekassens status og fremtid
Nu går det fremad igen. Alene det, at vi havde så små tab på kunderne
sidste år, et tilfredsstillende overskud og god styring på både likviditet og
solvens er tegn på, at krisen er ovre.
Vi er færdige med ombygningen, afdelingerne kører fint, så jeg synes,
jeg afleverer et sundt pengeinstitut.
Men der er også rigeligt at gå i gang med. Blandt andet de organisatoriske krav, der stilles til banker og sparekasser i dag. Dokumentationskrav og krav til forretningsgange.
Dem tager Martha (Petersen – ny direktør) fat i. Det er dejligt at se, at
hun gider gå ind i den rolle. Martha har kvalifikationerne til at tage butikken,
som den er i dag, og få rigtigt meget ud af den.

Rentefri økonomi
Folkesparekassen er født til at fremme den rentefrie økonomi og en økonomisk
sund samfundsudvikling.
Den rentefrie økonomi fremmer vi ved at tilbyde rentefrie produkter.
Den sunde økonomiske samfundsudvikling fremmer vi ved at lave tiltag
for vores 6.000 kunder. Tiltag, der fremskynder miljøvenlige tiltag - for
eksempel miljøforbedringer i boliger og byggeri.

Opgaven at starte et nyt rentefrit pengeinstitut
Man skal tro 100 procent på rentefri økonomi. Ellers ville man ikke kunne
starte et rentefrit pengeinstitut. Jeg har aldrig været i tvivl. Jeg har hele
tiden troet på, at rentefri penge er det rigtige.

JAK Banken
Der var dog én løftet finger: Det måtte ikke gå med Folkesparekassen,
sådan som det gik JAK Banken i 1973. Funder Fælleskasse og Kingo
Carlsen sagde: “Du må ikke køre den her i sænk!”.
JAK Banken havde ydet rentefrie lån. Da krisen kom i 70’erne, og
renteniveauet i samfundet steg ti 10-14 %, ville kunderne optage deres
opsparede lån for at tjene renteforskellen i almindelige pengeinstitutter.
Det kunne JAK Banken ikke indfri.
Derfor blev den og de 200 medarbejdere overdraget til Bikuben, der
dermed blev landsdækkende. I dag er Bikuben overtaget af Danske Bank.
Jeg synes, det er tankevækkende, at den rentefrie JAK Bank faktisk har
været med til at gøre Danske Bank landsdækkende.
Folkesparekassen kan i øvrigt til hver en tid yde de rentefrie lån, som
kunderne har til gode.
 

J.A.K. bladet