J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 2 - 2011

1. orientering om projekt
Bæredygtig økonomi

AF MIKKEL KLINGE NIELSEN, TOVHOLDER FOR PROJEKTET

Projektet startede den 14. februar 2011. Vi har afholdt tre møder i arbejdsgruppen, er i gang med kort og separat at argumentere for henholdsvis en pengereform, en grundskyldreform og en basisindkomstreform - vi har forberedt workshoppen den 9. april i Thisted for JAK, Retsforbundet, Borgerlønsbevægelsen og andre interesserede, har i grove træk et forslag til pengereformen, er i gang med at undersøge, hvordan pengereformen kan lette indførelsen af fuld grundskyld, men har endnu ikke taget hul på basisindkomstsreformen.

 

 

 

 

Arbejdsgruppen:
• Erik Christensen (Borgerlønsbevægelsen)
• Jakob Mikkelsen (JAK)
• Lars Bækgaard (Retsforbundet)
• Mikkel Klinge Nielsen (tovholder)
• Poul Gerhard Kristiansen (Retsforbundet)
• Uffe Madsen (JAK)
• Wolmer Møller (JAK)

Offentlige arrangementer knyttet til projektet:
• 9. april 2011 kl. 13-18 i Thisted: Workshop for projektets “bagland” (for mere information se side 21).
• 17. september 2011 kl. 13-17 i København: Høring af en vid kreds af forskere og organisationer, der beskæftiger sig med forskellige aspekter af bæredygtighed.
• Primo januar 2012 heldagsarrangement i København: Lancering af projektets rapport (den samlede penge-grundskyld-basisindkomst-reform).

Økonomiens ABC
Som økonom giver det mening at inddele alt på planeten i henholdsvis natur, mennesker og produkter. Såvel naturens som menneskers opretholdelse og trivsel forudsætter tilfredsstillelse af visse behov. Naturen kan tilfredsstille sine egne behov. Menneskene må tære på naturen for at få dækket sine – men der er grænser for, hvor meget vi kan belaste naturen.

Hvad produkterne angår, så skelner vi mellem varer (som tilfredsstiller vores behov) og produktionsapparatet (de produktivitets-fremmende hjælpemidler). Med hensyn til naturen, så må økonomen skelne mellem plads (som behøves til at leve og producere på) og naturresurser (som indgår i enhver produktion).
Af hver produktionsfaktor udspringer en indtægtskilde: Af produk-tionsfaktoren plads udspringer indtægtskilden pladsleje, af naturresurse naturresursebetaling, af arbejde løn og af produktionsapparatet profit. Og varens pris = pladsleje + naturresursebetaling + løn + profit. Relationerne mellem de ovenfor introducerede økonomiske begreber er illustreret i skema 1.
Ovenstående vil gælde for et hvilket som helst økonomisk system på planeten. Fordelingen af de 4 indtægtskilder (hvilket i reale termer er lig fordelingen af varerne) afhænger derimod af den konkrete samfundsøkonomiske indretning.
I det nuværende økonomiske system fordeles indtægtskilderne/varerne ikke kun mellem faktorejerne (dvs. pladsejerne, naturresurseejerne, arbejderne og virksomhedsejerne). En del af indtægtskilderne/varerne går til bankejerne som en “særlig profit”, der udspringer af bankernes privilegium til at skabe penge “over balancen”. Jf. skema 2.

Bankernes pengeskabende proces:
Borgeren ansøger banken om et lån; banken bevilliger lånet på de i låneaftalen fastlagte vilkår; borgeren underskriver låneaftalen; og banken debiterer udlånet (hovedstolen) på sin ’konto for udlån’ og modposterer på borgerens anfordringskonto. Det er modposteringen, der er pengeskabende – fordi anfordringstilgodehavende har de facto-status som penge. Pengeskabelsen sker “over balancen”, idet ’konto for udlån’ og anfordringskontoen er henholdsvis en aktiv-konto og passiv-konto på bankens balance.

Endvidere tilflyder en del af indtægtskilderne/varerne de ikke-selvforsørgende som sociale ydelser. Således skal indtægtskilderne/varerne i det nuværende økonomiske system fordeles mellem 6 økonomiske klasser – jf. skema 3.

Økonomiens fundamentale problemer
Strengt taget er arbejderne og virksomhedsejerne de eneste mennesker, som bidrager til produktionen – og i den udstrækning produk-tionsapparatet er erhvervet for løn, er det vanskeligt at argumentere imod virksomhedsejerens profit. Men selvfølgelig er det problematisk, når virksomhedsejere udbytter arbejdere, underleverandører og kunder.
Disse problemer er dog sekundære i forhold til dem, der udspringer af den måde, vi som samfund forvalter pladslejen og har indrettet vores pengesystem på.

Vi finder det ikke nødvendigt i projektet at beskæftige os med naturresursebetalingen, for lovgivningsmæssigt er problemet allerede løst, idet naturresursebetalingen i teorien tilfalder den danske statskasse. I praksis tilflyder en stor del af naturresursebetalingen ufortjent virksomhedsejere – til skade for resten af befolkningen.

Den manglende arbejdsdeling og forholdene vedrørende de sociale ydelser udgør også et stort problem. Sidst, men ikke mindst, er vores lemfældige forvaltning af naturresurserne og forureningen af naturen blevet et enormt problem i takt med befolkningstilvæksten og det øgede forbrugsniveau.
I arbejdsgruppen er vi p.t. i gang med at skrive tre korte artikler: én vedrørende problemet med pladslejen og løsningen herpå – indførelse af fuld grundskyld; én om skadevirkningerne ved pengesystemet og hvordan de afhjælpes; samt én, der vedrører problemerne på arbejdsmarkedet og de sociale ydelser – og indførelsen af basisindkomst. Disse tre artikler vil fra primo april 2011 være tilgængelige på projektets webside (bæredygtigøkonomi.dk). Indholdet af de tre artikler vil desuden blive præsenteret og diskuteret på workshoppen den 9. april (for mere information om workshoppen se side 21).

En national reform af det økonomiske system
En bæredygtig omstilling er ikke mulig inden for rammerne af det nuværende økonomiske system – hverken for en enkelt nation, en gruppe af nationer eller hele verden. Men de store nationer/økonomier synes ikke at være interesseret i at foretage de nødvendige systemmæssige ændringer. Spørgsmålet er derfor, om vi på nationalt plan (eventuelt sammen med nogle få andre fremsynede nationer) kan ændre det økonomiske system, så en national bæredygtig omstilling bliver mulig. Det mener vi faktisk er realistisk. Men vi skal starte med en penge-, grundskyld- og basisindkomstreform. Sammen vil de tre reformer muliggøre den nødvendige fysiske omstilling (af bl.a. vores fødevare-, energi-, transport- og byggeri-sektor). Overfor i skema 4 er sammenhængen mellem den bæredygtige fysisk omstilling og de tre reformer illustreret.
Det første store skridt på vejen til et – i alle henseender – bæredygtigt samfund er derfor at få reformeret pengesystemet og indført fuld grundskyld og basisindkomst. Således er det da også projektets formål at samtænke en pengereform med indførelsen af fuld grundskyld og basisindkomst – og at udforme og markedsføre en samlet reform herfor, der kan forventes politisk realiserbar omkring år 2020, og som i sig selv kan bidrage til øget trivsel for alle mennesker i Danmark og en sundere natur, og som muliggør den nødvendige bæredygtige fysiske omstilling i Danmark.

Grundrids af pengereformen
Vi har i grove træk et forslag til pengereformen. Vores opgave har bestået i at udforme en pengereform, som det vil være realistisk at kunne opnå politisk flertal for omkring år 2020, som fjerner flest mulige skadevirkninger ved det nuværende pengesystem, som letter indførelsen af fuld grundskyld, og som muliggør den nødvendige bæredygtige fysiske omstilling. Skema 5 er et forsøg på at illustrere de store linier i den foreslåede pengereform.
Helt overordnet består forslaget i en nationalisering af pengeskabelsen (og betalingssystemet) og i at omforme den private finansielle sektor efter profit-and-loss-sharing-princippet (som er et både teoretisk og praktisk velfunderet alternativ til det nuværende rentebaserede finansielle system). Præcis hvad Samfundsbanken må finansiere (og på hvilke betingelser), og hvad der er overladt til de private banker (som vi kalder investeringsbanker, idet de kun kan udlåne de penge, som personer og private organisationer har investeret i dem), er vi endnu ikke afklaret omkring.

Baggrundslitteratur til pengereformen

• Vedr. nationaliseringen af pengeskabelsen:
Google fx Joseph Huber & James Robertson’s Creating new money fra 2000 og Towards a twenty first century banking and monetary system, udarbejdet af Positive Money, The New Economic Foundation og Richard A. Werner i 2010.

• Vedr. investering/finansiering på profit-and-loss-sharing-vilkår:
Google ’profit and loss sharing’, ’Islamic banking’ – og specifikt Erling Olsens kronik “Islamiske banker vinder frem” i Politiken den 15. februar 2011.

På workshoppen den 9. april vil den foreslåede pengereform blive fremlagt og debatteret – ligesom dens mulighed for at bane vej for grundskyldreformen vil blive behandlet.
Vi håber at se så mange som muligt til workshoppen den 9. april. Husk også artiklerne på projektets website (bæredygtigøkonomi.dk).

Ønsker du at støtte dette projekt økonomisk, kan indbetaling ske til Landsforeningen JAK reg. nr. 9860 konto 8601700280 mærket: Projekt ”Bæredygtig økonomi”.
 

J.A.K. bladet