J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 - 2011

Stemmeretsbegrænsning i sparekasser og andelskasser

AF UFFE MADSEN, FOLKESPAREKASSEN

Under lovforslag nr. L 49 fremlagde Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen den 9. november 2010 i Folketinget et forslag til ændring af ”Lov om finansiel virksomhed” – som er den lovgivning, der udstikker rammerne for banker, sparekasser og andelskasser i Danmark. Lovforslaget omfattede en række opstramninger af gældende bestemmelser, som bl.a. var fremkommet i kølvandet af den finansielle krise.

Blandt ændringerne var der en ophævelse af den stemmeretsbegrænsning, som altid har været gældende for sparekasser og andelskasser. Hidtil har det været således, at garanter i sparekasser maksimalt kunne opnå 20 stemmer uanset indskudt garantkapital, og at andelshavere i andelskasser kun havde 1 stemme hver. Dette forhold blev der af regeringen lagt op til at ændre på. Forslaget blev begrundet med, at der i tilfældet af kapitalbehov i sparekasser og andelskasser ikke ville være tilstrækkelige muligheder, så længe en eventuel investor ikke samtidig får en bestemmende indflydelse på pengeinstituttet.

Lovforslaget havde inden fremlæggelsen været til høring blandt de involverede parter, og de indkomne høringssvar frabad sig ændringen. Finansrådet, en række sparekasser og andelskasser – herunder også Foreningen af JAK pengeinstitutter – protesterede mod ændringen, og resultatet blev heldigvis, at denne del af lovforslaget blev pillet ud inden fremlæggelsen til 2. behandling i Folketinget. Efterfølgende udtalte den konservative ordfører, at forslaget ikke er skrinlagt, men tages nu op til drøftelse med branchen. Man kan altså risikere, at det blive forelagt igen, hvis der kan fremskaffes et flertal i Folketinget.

Hvad er så problemet med dette forslag, og hvorfor bliver det fremlagt imod branchens ønske?
Årsagen til fremlæggelsen kan måske findes i det forhold, at staten gennem selskabet ”Finansiel Stabilitet A/S” i dag ligger inde med rigtig mange garantbeviser i sparekasser og andelsbeviser i andelskasser. Denne beholdning er fremkommet som følge af Bankpakke 1, der i efteråret 2008 blev etableret i en fælles redningsaktion mellem staten og pengeinstitutterne for at skabe ro og stabilitet om branchen. Staten stillede en garanti i 2 år over for danske pengeinstitutter, og til gengæld skulle pengeinstitutterne betale 15 mia. kr. i ”forsikringspræmie” til statens selskab ”Finansiel Stabilitet A/S” for denne garanti. I det omfang, de enkelte pengeinstitutter ønskede det, kunne de betale beløbet i form af egne aktier, garantbeviser eller andelsbeviser. Stort set alle sparekasser og andelskasser lagde deres betaling i form af garantbeviser og andelsbeviser, og dermed blev staten indehaver af rigtig mange ejerandele i disse pengeinstitutter.

Pr. 1. oktober 2010 er Bankpakke 1 udløbet, og ”Finansiel Stabilitet A/S” har udtalt, at de ønsker at afhænde disse beviser hurtigst muligt. Men hvem vil være interesseret i at overtage beviserne, når der kun er en begrænset mulighed for indflydelse? Svaret er INGEN, og derfor vil det hjælpe på processen, hvis stemmeretsbegrænsningen bliver ophævet. I så fald er det slet ikke utænkeligt, at f.eks. kapitalfonde, individuelle velhavere eller konkurrerende pengeinstitutter kan være interesseret i at overtage en væsentlig beholdning garantbeviser i en sparekasse. Der er ikke noget marked for handel med garantbeviser, som normalt omsættes til kurs 100. I tilfældet af ophævelse af stemmeretsbegrænsningen er det sandsynligt, at kursen vil stige betragteligt, idet alle sparekasser har store formuer, som er optjent igennem mange år. Det er disse formuer, som er interessante for en investor, og som vil påvirke kursen på garantbeviserne. Ophævelsen vil dermed give både staten og en eventuel køber en rigtig god forretning. Staten vil kunne sælge garantbeviserne væsentligt over kurs 100, som de har givet for dem, og køberen, som meget vel kan være en kapitalfond, vil spekulere i at sælge sparekassen, f.eks. i en fusion med en større bank.

Konklusionen vil i så fald være, at det er et spørgsmål om tid, før landets sparekasser og andelskasser er slagtet. En gennemførelse af lovforslaget ville med stor sandsynlighed over en årrække tage livet af landets 105 sparekasser og andelskasser. Derfor var det glædeligt, at denne del af lovforslaget blev taget af bordet i sidste øjeblik. Det bliver nu spændende, om Økonomi- og Erhvervsministeriet igen vil tage spørgsmålet op og mod branchens ønske kan stemme det igennem i Folketinget.
 

J.A.K. bladet