J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 - 2011

Tanker om
rentefrie penge

AF JAKOB MIKKELSEN, FORMAND FOR LANDSFORENINGEN JAK

 

Allerede i 1918 iværksatte de to brødre Kristian Engelbrecht Kristiansen og Frederik Karl Kristiansen et forsøg på ejendommen Friheden på heden uden for den lille landsby Fasterholdt ved Brande. Eksperimentet bestod i at udmønte ejendommen i andele og tilbyde disse andele som betalingsmiddel. Forsøget blev en succes, idet flere handlende i området accepterede andelene som betalingsmiddel i stedet for Nationalbankens penge. Desværre viste det lille fællesskab sig for sårbart over for uheld, og det lille eksperiment gik i sig selv igen. At jeg indleder dette indlæg med at erindre denne lille parentes i historien skyldes, at det ofte er i parenteserne, det vigtigste skal findes, hvilket også er tilfældet her. Succesen med at få mennesker til at acceptere andele med sikker-hed i jord som betalingsmiddel lagde grunden til det initiativ, som vi fejrer den 11. februar 2011, nemlig JAKs 80 års fødselsdag.

Det var på Friheden, de to brødre fik afprøvet andelspengene, der var det centrale princip, da JAK blev stiftet den 11. februar 1931. JAK brød Nationalbankens eneret på at udstede pengesedler og ikke nok med det: JAK gjorde det i værdisikrede rentefrie penge, der i visse egne af landet blev mere almindelige end Nationalbankens penge. Folket havde tillid til JAKs andele eller kvitteringer, som de også blev kaldt.

Den centrale tanke i JAK er, at penge nødvendigvis må være et neutralt omsætningsmiddel, der gratis stilles til rådighed af samfundet. Det skal forstås på den måde, at al fast værdi kan udmøntes og gøres til brugbare betalingsmidler, der repræsenterer en værdi. Pengene – ligegyldigt om de repræsenteres ved en mønt, en seddel eller blot et tal på en konto – har ingen værdi i sig selv, men har den værdi vi tillægger dem, for det de repræsenterer, altså den sikkerhed, der står bag dem! Tror vi ikke på den værdi, de repræsenterer, vil vi ikke acceptere dem som betalingsmiddel.

I det nuværende pengesystem er det ikke muligt at få penge stillet gratis til rådighed! Hvis en husejer vil udmønte sin friværdi, må han gå til kreditforeningen, der vil afkræve ham rente – en rente der ikke kan betales, uden at der skabes ny gæld, hvorved den ødelæggende inflation opstår. Derfor sigter JAK mod oprettelsen af en samfundsbank, der rentefrit stiller betalingsmidler til rådighed for den danske befolkning, som derved kan gøre sig fri af rentens ødelæggende virkninger. Men hvad er Samfundsbanken?

Samfundsbanken er det banksystem, der står for udstedelsen af penge samt finansieringen af samfundets nødvendige aktiviteter. Strukturen kunne være en samfundsbank med afdelinger i kommunerne, således at der i enhver kommune var en afdeling af Samfundsbanken, der rentefrit stiller finansiering til rådighed ud fra de rammer, regeringen har fastlagt, ligesom vi i dag kender det med Nationalbanken.

Samfundsbanken vil finansiere de aktiviteter, som bestyrelsen, altså befolkningen, finder det hensigtsmæssigt at støtte! Og hvilke kriterier vil Samfundsbanken så lægge til grund for en vurdering af, om et projekt er hensigtsmæssigt at støtte? Det vil være projekter, der er til gavn for samfundet, hvilket vil give en demokratisk kontrol med udviklingen i samfundet, som rækker længere, end det vi kender i dag, hvor det eneste kriterium, der lægges til grund, er rentabilitet!

Samfundsbanken vil kunne se på investeringen i et større perspektiv: hvilken effekt vil det få på det lokalsamfundet, vil det forurene osv. Samfundsbankens bestyrelse vælges ligesom byrådet, nemlig af folket – og ikke af politikerne, som det sker i Nationalbankens bestyrelse i dag.

I de banker, vi kender i dag, er det evnen til forrentning, der er kriteriet – enten direkte eller indirekte! Hvis en kommerciel bank giver penge til velgørende formål, er det, fordi det på sigt vurderes at give et bedre afkast! Samfundsbanken kan som sagt lægge andre vurderinger til grund.

Men hvad så med min opsparing, spørger du så. Får jeg heller ingen rente på den? Nej, det gør du ikke, men husk at der heller ikke er nogen inflation, så pengenes købekraft forringes jo heller ikke! At tage rente af penge vil være forbudt!

Hvordan et sådant økonomisk system præcist skal indrettes, kan der være flere bud på, men en ting er sikkert: det vil nok være svært at forestille sig et økonomisk system, der er helt enstrenget, altså alene med afdelinger af Samfundsbanken. Der vil være aktiviteter, der ikke vil få stillet finansiering til rådighed af Samfundsbanken, og de vil søge finansiering ad anden vej. Der vil således givetvis opstå private banker ved siden af Samfundsbanken, hvor folk vil kunne placere deres penge for at støtte de aktiviteter, der ikke opnåede finansiering via Samfundsbanken, og for et sådant banksystem skal der naturligvis opstilles præcise regler for, hvordan de skal fungere, så der ikke sniger sig rente og spekulation ind. Det kunne være i form af investeringsbanker.

Folk får derved to muligheder for at placere deres opsparing: enten i Samfundsbanken, hvor deres penge er sikre, eller i det private banksystem, hvor de enten kan vinde eller tabe på deres investering, som det er i dag. Det centrale er, at der ikke kan betales en rente for indskud, og at der ikke kan etableres pengetanke med en egenkapital, der skal forrentes! Renten er inflationsskabende, idet den tilskrevne rente kun kan betales gennem etablering af nye lån, og så er det uden betydning, om det er en rente, der tillægges egenkapitalen, eller det er en rente, der opkræves på et lån.

Men er det ikke bare noget socialistisk vås? Nej, tværtimod: det er en støtte til folk med initiativ. De vil blive fri for at få rentebyrdens tunge lod om benet. De skal kun få overskud i firmaet og ikke først skulle betale en betragtelig andel i rente, uanset om de får overskud eller ej. Min påstand er så, at vi oven i købet vil få et mildere økonomisk klima, da den rå og kyniske grådighed, der efterhånden har udviklet sig på kapitalmarkederne, ikke ville få de samme vilkår.

Etableringen af en samfundsbank vil blot være en del af de nødvendige ændringer, vi står overfor. Dette var stifterne af JAK også klar over, men de prioriterede det økonomiske system, da det var så enkelt og ligetil at ændre. Desværre havde de undervurderet modstandernes styrke og måske især fejlvurderet, hvem modstanderne ville være! Situationen er dog ikke anderledes i dag: der er mange ting, som skal ændres, og det skal gå hurtigt. Vi ser klimaet ændre sig, og uanset hvad nogen siger, har vi ikke sikkerhed for, at det ikke er menneskeskabt. Derfor er vi nødt til at gøre noget, for venter vi, til vi har beviser for, at det er menneskeskabt, er det for sent. JAK er derfor repræsenteret i arbejdet med udarbejdelsen af en model for ændringer af samfundet i en mere bæredygtig retning, hvor vi selvfølgelig lægger vægt på etableringen af et rentefrit økonomisk system baseret på en samfundsbank! Meget er endnu uklart, men sikkert er det, at mange mennesker kan se, vi må gøre noget, og mange vil lytte til de bidrag, vi måtte komme med. Der arbejdes med anderledes beskatningssystemer, økologisk økonomi osv. – et vigtigt arbejde, hvor JAK naturligt hører hjemme!

De seneste års økonomiske krise har fået flere til at forstå, at noget må ske, og det er spændende at møde mennesker, der har tanker om rentens skadevirkninger uden at have mødt JAK. Lad os holde fanen højt, både i Landsforeningen JAK og i de pengeinstitutter, der bygger på JAKs tanker!
 

J.A.K. bladet