J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 - 2011

Jubilæum - JAK 8O år
AF UFFE MADSEN

Landsforeningen JAK’s formål er ”gennem oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse – samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til gennemførelse af dette formål”.

Det er hovedsageligt i den sidste sætning af formålsparagraffen for Landsforeningen JAK, at Landsforeningen udskiller sig fra mange andre idealistiske foreninger. Netop det at iværksætte et praktisk arbejde for at gennemføre et idealistisk formål er en væsentlig styrke i Landsforeningen JAK. Og dette praktiske arbejde har også ved flere lejligheder været hovedårsagen til, at Landsforeningen JAK nu kan fejre 80 års jubilæum.

De praktiske funktioner har gennem de 80 år været meget forskelligartede, men de har alle haft det samme formål – på en praktisk måde at arbejde med penge, der ikke er pålagt rente. Den mest spektakulære funktion var nok udstedelse af JAK’s egne penge i de første år. Dengang var det ikke forbudt at udstede sine egne pengesedler, men da omløbet af JAK’s pengesedler blev omfattende, opstod der en frygt hos regeringen, og det blev forbudt at udstede pengesedler. Kun Danmarks Nationalbank blev bemyndiget til at udstede penge.

En stor og kendt aktivitet blev oprettelsen af JAK-Banken A/S i 1958 med hovedkontor i Middelfart. Banken fik en stærk vækst, og gennem 60’erne blev der etableret afdelinger af banken over det meste af landet. Som følge af vanskeligheder med at overholde lovgivningens krav til likviditet blev banken i 1972 overtaget af den københavnske sparekasse Bikuben, som dermed blev landsdækkende og derudover fik omkring 200 bankuddannede medarbejdere samt rigtig mange gode og loyale kunder. Uden for emnet kan man så tænke på, at Bikuben senere blev til BG Bank, som blev opslugt af Danske Bank. På denne måde var JAK-Banken A/S på forunderlig vis medvirkende årsag til, at Danske Bank i dag er landsdækkende!!!

Efter tabet af JAK-Banken A/S havde Landsforeningen JAK behov for en ny praktisk funktion, og i 1973 begyndte de små lokale JAK fælleskasser at dukke op. Den første fælleskasse blev oprettet i Rødding. Fælleskasserne var helt lokale økonomiske foreninger, som kun måtte have medlemmer i eget kirkesogn og tilgrænsende sogne. Medlemmerne hæftede solidarisk for hinanden, hvilket var acceptabelt i den udstrækning, medlemmerne kendte hinanden, men det satte naturligvis en begrænsning i udviklingen. Alligevel blev der i årene fra 1973 til 1983 oprettet 55 fælleskasser landet over. Alle var selvstændige enheder med egen ledelse, men med det fælles formål at modtage indlån uden rente og igen låne pengene ud til medlemmerne uden rente.

Fælleskasserne var oprettet under de samme lovmæssige rammer, som også omfattede landets traditionelle andelskasser, og de var ikke underlagt Finanstilsynet. Netop dette forhold ønskede myndighederne gøre noget ved, og i 1985 fik fælleskasser og andelskasser tilbudt at blive ”rigtige” pengeinstitutter på lige fod med banker og sparekasser, men samtidig skulle de underkaste sig Finanstilsynet og operere inden for pengeinstitutternes lovgivning. Med undtagelse af et par fælleskasser gjorde JAK fælleskasserne brug af denne mulighed og blev dermed til JAK andelskasser. De snærende geografiske krav til medlemskredsens bopæl blev ophævet, og den solidariske hæftelse blev fjernet. Dette gav mulighed for større kundetilgang, og samtidig kunne der ske sammenlægninger af andelskasserne.

De efterfølgende år viste en pæn kundetilgang til JAK andelskasserne, hvor antallet af kasser til gengæld blev reduceret. Ved udgangen af 1992 var der 19 JAK andelskasser og en enkelt fælleskasse. Den samlede balance var 214 mio. kr. 10 år efter – dvs. ved udgangen af 2002 – var der 15 JAK andelskasser og stadig en enkelt fælleskasse. Den samlede balance var nu steget til 504 mio. kr. På nuværende tidspunkt, dvs. ved udgangen af 2010, er der 6 JAK andelskasser tilbage, og de har en balance på tilsammen 971 mio. kr.

Ud over andelskasserne skal Folkesparekassen i Silkeborg også nævnes som en af JAK’s praktiske funktioner. Sparekassen blev oprettet i 1983 med det formål at servicere fælleskasserne og deres kunder. Gennem årene har Folkesparekassen også været en medvirkende årsag til, at
JAK andelskasserne kunne yde deres kunder en service og muligheder, som svarer til niveauet i andre danske pengeinstitutter. Derudover har Folkesparekassen også oparbejdet sin egen kundekreds – bl.a. igennem fusioner med en række JAK andelskasser. Ud over hovedsædet i Silkeborg har Folkesparekassen i dag afdeling i Odense og Århus. Der er en balance på omkring 475 mio. kr. og ca. 6.000 kunder.

På Landsforeningen JAK’s jubilæumsdag i 2011 består de praktiske funktioner af JAK andelskasser og Folkesparekassen, der alle fungerer som selvstændige pengeinstitutter, men med et godt samarbejde gennem Foreningen af JAK pengeinstitutter. I størst muligt omfang løses opgaver i fællesskab, og det har især betydning i disse år, hvor der af myndighederne pålægges pengeinstitutterne en stadig stigende strøm af administrative byrder. Den samlede balance nærmer sig 1,5 mia. kr., og der er omkring 15.000 daglige brugere af pengeinstitutterne. Det er en samlet størrelse, som vel kan sammenlignes med et mellemstort lokalt pengeinstitut. Med forretningskonceptet om rente- og spekulationsfri økonomi er denne størrelse et rigtigt godt udgangspunkt for en positiv udvikling i de kommende år.
 

 

J.A.K. bladet