J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 4 - 2010

Denne artikel er delvist uddrag af en opgave, som jeg lavede i Projektledelse i 2007 på SDU. Opgaven er naturligvis for længst udleveret til Folkesparekassen (FSK), da den omhandlede projektledelse i forbindelse med indførelse af Etisk Regnskab i FSK. Om FSK bruger den, er naturligvis helt op til dem, men jeg mener, at også offentlige virksomheder – hjemmepleje, plejehjem, dagpleje, skoler etc. – kan have gavn af at udarbejde etiske og sociale regnskaber.

REGNSKAB – ER DET IKKE FOR ØKONOMER?
Af Helle Oldefar, næstformand i Landsforeningen JAKs bestyrelse

Vi kender de traditionelle regnskabers opstilling i resultat og balance, hvor det er bundliniens røde eller sorte tal, der er bestemmende for den videre udvikling i organisationen. De traditionelle regnskaber aflægges efter regler i Årsregnskabslovgivningen. Disse regnskaber kaldes også ’hårde’ – som modsætning til de alternative såkaldte ’bløde’ regnskaber. Jeg vil bruge udtrykket ’alternative regnskaber’, fordi det indikerer, at man kan måle en virksomheds fremgang, stagnation eller tilbagegang efter andre parametre end de strengt økonomiske. De alternative regnskaber er skudt op som paddehatte i kølvandet på udbredelsen af organisa-tions- og ledelsesformen New Public Management, der er kommet som en følge af bl.a. Anthony Giddens’ debat omkring den refleksive modernitet.

I 2006 udkom Overskud med Omtanke – Praktisk guide til virksomheders samfundsengagement fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det viser, at alternative regnskaber er omgivet af stor interesse også fra regeringens side. CSR – Corporate Social Responsibility er blevet et buzz-word i organisationernes forsøg på at markedsføre sig på andre måder end de rent økonomiske. Der eksisterer bl.a. Arbejdsmarkeds-Etisk Råd (AMER), hvis formål er at: “Skabe opmærksomhed og debat om etiske problemstillinger i erhvervs- og arbejdsmarkeds spørgsmål” og “Forsyne lovgivere, beslutningstagere, organisationer og andre med argumenter og synspunkter om en etisk holdning til aktuelle spørgsmål”.
Først vil jeg kort gennemgå nogle af de alternative regnskaber, for at ende med en lidt længere gennemgang af forudsætningerne for det etiske regnskab – værdier, moral og etik – som jeg vil gå mere i dybden med.

I de grønne regnskaber måler man den fysiske miljøbelastning af virksomheden i forhold til målsætningen, herunder vand- og energiforbrug samt udledning af stoffer. Ved revisionen i 1995 af miljøbeskyttelsesloven blev det bestemt, at visse virksomheder skal udarbejde et grønt regnskab.

Vidensregnskabet, hvor organisationen skal afdække de faktorer, som skaber udvikling og vækst, så de kan styres bedre og øge virksomhedens værdi. Det kan være i form af medarbejdernes viden, IT-systemer eller effektive forretningsprocesser. I vidensregnskaberne måler man den viden, som virksomheden ligger inde med i form af medarbejderne, deres uddannelse etc. (Se www.videnskabsministeriet.dk for yderligere information om denne type regnskab).

Det sociale regnskab skal vise personalesammensætning og -flow, initiativer for at sikre svage grupper på arbejdspladsen, antallet af skånejob, personalegoder, hvordan man socialt behandler sine medarbejdere f.eks. i forbindelse med sygdom, og hvilke tiltag organisationen gør for at leve op til sociale forpligtelser – lokalt som nationalt – som enten er udstukket fra lovgivningens side eller fra organisationen selv.

Frivillighedsregnskabet, som jeg har modtaget fra Nordborg Kommune, fokuserer på det frivillige sociale arbejde, det frivillige arbejde ”udført af borgere, brugere og pårørende på de kommunale arbejdspladser: dagpleje, daginstitutioner, skoler, skolefritidsordninger, ungdomsskolen, biblioteker, Livskraft, plejecentre og Sund By”, samt det frivillige arbejde i ”idræts- og sportsforeninger, spejderkorps samt i kulturelle foreninger”. Kommunen arbejder bevidst med især det frivillige sociale arbejde for at kunne fastholde velfærdssamfundet i en tid, hvor man ikke bare kan øge beskatningen.

Etisk regnskab er en naturlig følge af det moderne samfunds fokus på værdier og etik og moral. Etisk regnskab – værdiregnskab – burde være en naturlig ting hos firmaer og organisationer, der bygger på et værdisæt, men det er ikke typisk dér, at man ser disse former for regnskaber ifølge Villy Dyhr. Næsten tværtimod, så er det f.eks. pengeinstitutter, der er gået forrest med udarbejdelsen af de etiske regnskaber. F.eks. er Nordjylland Bank og Middelfart Sparekasse pionerer herhjemme. Mange offentlige institutioner bygger også på værdier, men heller ikke her spores den store vilje til indførelse af etiske regnskaber. Måske skal der en lovgivning til?

Udviklingen af alternative regnskaber er en naturlig udvikling – fra Max Weber til Lars Kolind – hvor man i starten af det tyvende århundrede gik fra ’den menneske-uafhængige virksomhed’ hos Max Weber, over ’mennesket som arbejdstager’, som var inspireret af fagforeninger, og Management By Objectives (’strategisk planlægning’) til ’mennesket i centrum’.

Fælles for de alternative regnskaber er ifølge Villy Dyhr, at de skal opfylde nogle elementære kvalitative krav: forståelighed, relevans, troværdighed, sammenlignelighed, væsentlighed og fuldstændighed.

Om det etiske regnskab vil jeg indtil videre nøjes med at konstatere, at det involverer tre adskilte, men sammenhængende delprocesser:

• Identificering af værdier
• Identificering af interessenter
• Regelmæssige målinger af, om organisationen lever op til værdierne.

I det følgende afsnit beskriver jeg Folkesparekassens værdier, inden jeg går over til at beskrive de erfaringer, som andre pengeinstitutter har gjort med indførelsen af etisk regnskab.

Værdier
Folkesparekassen og JAK værdierne
JAK er forkortelsen for Jord, Arbejde og Kapital, der defineres som følger:
Jord symboliserer råstoffer og ressourcer, for eksempel ting, idéer og tanker.
Arbejde er det, vi gør med vores råstoffer og ressourcer for at omdanne dem til et færdigt produkt.
Kapital er det resultat, vi får ved at bearbejde råstofferne, og de værdier, der skabes i den proces.
(Brochuren Rentefrihed til gavn for alle, udgivet af Landsforeningen JAK)

Folkesparekassen er på ét plan ’bare’ et pengeinstitut som ethvert andet. På det niveau kan forskellen mellem pengeinstitutter karakteriseres ved parametre som produkternes karakter, beliggenhed, kundevenlighed, positionering i markedsføring osv. For eksempel er både Folkesparekassen og Middelfart Sparekasse netop sparekasser og ikke aktieselskaber, hvor der skal genereres et overskud til aktionærer. Begge bygger på, at kunder tegner sig som garanter, hvor man ved at skyde penge i sparekassen støtter dens eksistens og opnår visse fordele.

F.eks. kan man ved at indskyde 750 kr. om måneden i ti år på en børneopsparings- eller bolig- eller uddannelseskonto, opnå en rentefri lånemulighed på 225.000 kr. med afvikling over fem år. Hvis der løbende købes garantbeviser for indestående, vil lånemuligheden i stedet være steget til 360.000 kr. – ligeledes over fem år (Garant Information, maj 2007).

Men herudover er Folkesparekassen kendetegnet ved, at den bygger på et idealt eller ideologisk projekt – JAK værdierne.

Enhver organisation bygger på et værdigrundlag, som kan indeholde såvel eksplicitte som implicitte værdier. Ole Thyssen, en af pionererne inden for det etiske regnskab, opstiller seks forskellige måder til at bestemme en organisations værdier, efter hvad de er baseret på: tradition, ledelse, interessenter, brugerundersøgelser, eksterne værdier eller hierarki:
1
Tradition. Værdierne opleves som givet i kraft af organisationens tradition og formål. Som Thyssen skriver: “Mange organisationer betragter deres tradition som en del af deres identitet, men sikrer sig, at den er fleksibel nok til ikke at snære”.
2
Værdier fastsat af ledelsen, f.eks. loyalitet, som et idealbillede, hvortil den så søger at tilnærme organisationens virkelighed. Kan risikere at få karakter af regler.
3
Værdier fastsat af en eller flere interessenter i dialog med ledelsen. Kan bruges til at udarbejde en forpligtende kontrakt med interessenten. Risikoen er, at den opleves som en hæmning.
4
Brugerundersøgelser, ris og ros mv. kan bruges uforpligtende af ledelsen til at korrigere organisationens viden og adfærd.
5
Lovgivning, brancheetiske krav, offentlighedskrav mv. For de fleste virksomheder, der er orienterede mod økonomisk overskud, kan de repræsentere et dilemma.
6
Hierarki. Alle værdier har ikke samme vægt, men kan inddeles efter tyngde, dvs. om de “gælder for 100 år, 10 år [eller] for 1 år.” Denne relativering åbner for mængden af mulige beslutninger.

Folkesparekassens erklærede værdier og målsætning ligner ikke de fleste andre pengeinstitutters. FSK er tæt tilknyttet den idealistiske organisation, Landsforeningen JAK, hvilket afspejler sig i FSK’s målsætning, specielt §§ 6 og 7.
Landsforeningen JAK blev grundlagt i 1931, på et tidspunkt, hvor det kapitalistiske system var i alvorlig krise, og hvor det så ud til, at alternativet til et demokratisk system var totalitært: enten kommunismen som i det unge Sovjetunionen, eller fascismen som i Mussolinis Italien.
JAK repræsenterer en tredje vej, som er særligt karakteriseret ved at afvise renter på penge. For at citere JAK bladet:

“Det har altid været JAK bevægelsens opfattelse, at der opstod alvorlige problemer, da man engang for længe siden skabte begrebet “rente på penge”.
Vi mener at kunne føre bevis for, at renten kun kan betales gennem nye lån mod endnu flere renter. En evig gældsspiral er sat i gang og vil først blive afløst af en gældsafviklingskurve den dag, folket gennem en samfundsbank får mulighed for at indføre en rentefri økonomi.
Hvis det lykkes, bliver det nuværende spekulationsstyrede pengevæsen afløst af en økonomi styret af folket selv”.

Andetsteds i JAK bladet nr. 1, 2007 i en artikel af Poul Busk Sørensen “Hvad skaber behovet for JAK?” hedder det om JAKs tanker:

“Disse tanker bygger på, at penge kun skal være et neutralt byttemiddel uden egen værdi (rente). Det skadelige opstår bl.a. i, at ledig kapital gennem den frie markedsøkonomi søger derhen, hvor den giver størst afkast – uanset hvor samfundsskadeligt et formål, der ønskes finansieret”.

Jeg vil ikke her diskutere sandhedsværdien af forestillingen om pengerentens skadelighed eller vurdere, om det er praktisk eller politisk gennemførligt at afskaffe pengerenten. Til dette formål skal jeg blot konstatere, at den ideale fordring om at afskaffe eller minimere renten gør det om muligt endnu mere oplagt at udarbejde et etisk regnskab.
Folkesparekassen er blot ét af flere forsøg på gennem tiden at udmønte JAK værdierne i praksis. FSK blev stiftet i 1983 og har i dag tre afdelinger – Silkeborg, Århus og Odense – med i alt 17 medarbejdere. Det er således et af Danmarks mindste pengeinstitutter.
I Folkesparekassens tilfælde foreligger således JAK værdierne som eksplicit værdigrundlag. I det thyssenske skema er der nærmest tale om værdier, der er fastsat pr. tradition. Historisk har disse værdier i perioder stået i modstrid med de ‘værdier’, der udgøres af en lovgivning, der stillede krav, som stod i modsætning til idealet om rentefrihed.

Andre værdier
Hvilke yderligere, mere implicitte eller uudtalte værdier, der kan komme i spil, må ideelt set komme an på en ‘forhandling’ mellem Folkesparekassen og dens interessentgrupper. Det kunne dreje sig om:

• overskueligheden, den beskedne størrelse, ‘den lille mands bank’.
• den ‘gammeldags’ moral: man må yde, før man kan nyde.
• det helt personlige forhold mellem ansat og kunde.
• uhøjtidelighed, symboliseret ved Folkesparekassens bil. Både uhøjtideligheden og beskedenheden er effektivt symboliseret ved en ganske lille maskotbil, en Fiat 500, der ud over at være dekoreret med Folkesparekassens logo og i dens farver også er forsynet med en overdimensioneret optræksnøgle bagpå.
• det grønne/økologiske engagement
• bæredygtighed i alle forhold
• i det hele taget viljen til at tage et moralsk ansvar for, hvad ens penge bliver investeret i.

Erfaringer fra tilsvarende projekter
Erfaringerne peger på en række forudsigelige vanskeligheder ved indførelsen af etisk regnskab. Her kan især fremhæves to faktorer: tid og værdigrundlag.
Sparekassen Nordjylland var pioner på området etisk regnskab, og som Bak anfører: “ideen blev til igennem processen”. Opstarten, der foregik i samarbejde med Handelshøjskolen i København (senere CBS) i 1988, var “lettere kaotisk”, ligesom det tog tid, førend processen omkring etisk regnskab var integreret i organisationen.
De gjorde også den erfaring, at værdigrundlaget var for omfattende og uoverskueligt, så det var svært for medarbejderne at “svare på, hvad sparekassen står for”.
Også for Middelfart Sparekasse tog det tid at integrere det etiske regnskab i de daglige forretningsgange. Det blev i øvrigt med tiden udvidet til et socialt-etisk regnskab.
Middelfart Sparekasse havde allerede inden starten på projektet med etisk regnskab udarbejdet et værdi-grundlag (“De 6 Bud”):

• Du skal behandle kunderne, som du selv ønsker at blive behandlet.
• Ethvert kundeforhold skal være en forretning, både for kunden og for Sparekassen.
• Skaf aldrig Sparekassen en kunde ved at tale nedsættende om vore konkurrenter.
• Vær ærlig over for dig selv, over for dine kollegaer og over for kunderne.
• Du skal behandle dine kollegaer, som du selv ønsker at blive behandlet.
• Du er Sparekassen, også når du ikke er på arbejde.
(http://midspar.project.cmd.dk/velk/bud/  18.6.2007)

Ifølge Bak er disse bud “i praksis mere forankret i organisationen end de fælles værdier, der er opstillet i sparekassens Etiske Regnskab”.
Der opstod således en slags konkurrenceforhold mellem det indarbejdede værdigrundlag og de værdier, som er aftalt og opstillet i det etiske regnskab. Også i dag optræder de 6 bud som en vigtig del af Middelfart Sparekasses profil, f.eks. på hjemmesiden.
Ud fra et projektledelsesperspektiv er det værd at bemærke, at Middelfart Sparekasse var fast besluttet på at gennemføre projektet, hvorfor de ansatte Christian Bak til opgaven. I dag er en medarbejderstab fast tilknyttet projektet socialt-etisk regnskab.

Vi mener at kunne føre bevis for, at renten kun kan betales gennem nye lån mod endnu flere renter. En evig gældsspiral er sat i gang og vil først blive afløst af en gældsafviklingskurve den dag, folket gennem en samfundsbank får mulighed for at indføre en rentefri økonomi.
 

J.A.K. bladet