J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 3 - 2010

RENTEN SOM ET PROBLEM



Hvad betyder ordet rente?
J.A.K. har hidtil oplyst om renten som en mekanisme, der bestandig overfører resurser fra de fleste af os til nogle få rige mennesker eller organisationer. Men hvad mener vi egentlig med ordet rente?

Slår vi ordet rente op i Bonniers svenske ordbog (skoleudgaven), står der:

RENTE 1: udtagne indvolde af slagtet dyr
RENTE 2: gevinst eller afkast af kapital; afgift af lån, prisen på kredit
RENTABILITET: lønsomhed
RENTEFOD ELLER RENTESATS: rente pr. år, regnet i procent

Realrente er renten, efter at inflationen er fratrukket.


Der findes en klassisk definition af rente, som adskiller sig fra Bonniers ordbog.
Den omfatter tre kriterier:
1. det gælder lån af penge - for den, som låner, er der tale om fremmed kapital
2. det gælder en ”leje” for lån af penge - ikke betaling for en overladelse af kapital mod erstatning fx i form af aktier
3. renten skal være aftalt i forvejen - dvs. lånebeløb, løbetid og rente bestemmes samtidigt.

Skattevæsenets definition af rente lyder: ”Som rente anses omkostning for en kredit, dvs. det beløb, låntageren betaler til långiveren ud over kapitalbeløbet som erstatning for, at han kan låne penge. Det er uden betydning, om erstatningen betegnes som rente eller andet”.
Strafrente må betales af den, som ikke betaler til tiden. Långiver har ret til at kræve strafrente, hvis betaling ikke sker på forfaldsdagen. Selv J.A.K. anvender dette for at undgå for sene betalinger fra låntageren.

Jordrente er det økonomiske afkast af jord, man ejer (Bonniers svenske ordbog).

I ”Termer i Nationalekonomi - innebörd och sammanhang” (Udtryk i Nationaløkonomi - betydning og sammenhæng) af Dickson m.fl. står der bl.a. om rente:

rente (interest)
1. Erstatning for at disponere over kapital; afkast fra kapital. Sædvanligvis er det et spørgsmål om lånt kapital, fx optagne lån i banker, og indlånernes tilgodehavender. Ofte anvendes ordet som forkortelse af rentefod eller rentesats (rate of interest) og betegner da et rentebeløb pr. år i forhold til det kapitalbeløb, af hvilket renten beregnes.

2. Ordet ”rente” har i visse sammenhænge, såsom økonomisk rente, jordrente og forbrugsrente, en anden betydning og modsvares da af det engelske ord rent, som også betyder ”leje”.
Simpel rente = renten beregnes altid af samme beløb, så længe afvikling ikke sker.
Sammenlagt rente = renten bestemmes ud fra en rentetermin af en vis længde. Hvis renten for en rentetermin ikke betales, lægges den til kapitalen, hvorefter renten for næste termin også beregnes af den tilskrevne rente (”rente på rente”).

I bogen ”Hållbar ekonomi” (Holdbar økonomi) af S. Bergström m.fl. står der på side 134: ”Livet forekommer bl.a. i form af produktion af planter, vildt, fisk og svampe. Dette er en levende økonomi. Økosystemets spiselige og reproducerende resurser er, hvad vi alle lever af, siden urtiden har levet af, og altid kommer til at leve af. Ud fra et produktionssynspunkt er økosystemet en naturkapital, som årligt afkaster en rente, som mennesket kan ernære sig ved. Uden denne rente er jorden i alle henseender en død planet”.

Inden for J.A.K. har vi gennem tiderne været temmelig overbevist om, at renten kan betragtes som en afgift, der ikke er udført arbejde for, dvs. at afgiften ikke kan henføres til nogle virkelige eller reale omkostninger, men kun er en slags betaling for, at nogen ejer noget. J.A.K. Medlemsbank skelner imellem rente og låneafgift, idet låneafgiften modsvarer de omkostninger, banken faktisk har for at administrere opsparing og lån. Desuden kan man udskille inflation og tabsrisiko fra det, man betaler for at låne penge. Tilbage bliver da renten, som modsvarer den del af betalingen, som overføres til dem, som foretager opsparing i banken.

Ordet rente har altså mange forskellige betydninger, afhængigt af hvad man anvender ordet til. Det er vigtigt at forklare hvilken rente, man tænker på, når man taler om rente og rentefrihed.

Effektiv rente
Alle banker og andre organisationer, som udlåner penge, skal i ethvert lånetilbud angive den effektive rente. Den effektive rente udregnes på samme måde for alle, og deri indgår alle omkostninger for lånet. Dette gør det lettere for forbrugerne at sammenligne forskellige lånetilbud. Derfor angiver J.A.K. Medlemsbank den effektive rente ved hvert lånetilbud og låneeksempel.

EFFEKTIV RENTE = den rentesats, som bevirker, at alle betalingers nuværdi bliver lig med kreditbeløbet (på tidspunktet for kreditgivningen). Noget forenklet kan man sige, at den effektive rente udgør den totale kreditomkostning pr. år i procent af kreditbeløbet (med hensyntagen til, at gælden formindskes).

Rentepumpen
Hvis du samler dine kvitteringer for et år, kan du konstatere, at en vis procent af dine indkøb er rente. Hertil kan du lægge dine egne renteomkostninger. Den samlede sum kan du så sammenligne med dine renteindtægter på din opsparing. Hvilken sum er størst? Renter ind eller renter ud?

Sammenligning mellem en husholdnings
renteudgifter og renteindtægter
Husholdningers renteindtægter og renteudgifter (mio. kr. 2003) – placeret i 10 grupper efter nettoformue

En sammenligning mellem renteudgifter og renteindtægter for 10 forskellige indkomstklasser med lige mange husholdninger i hver. Husholdninger med laveste indkomster findes til venstre i diagrammet. Husholdninger med højeste indkomster er til højre i diagrammet. Indkomstrentekurven afspejler fordelingen af formuer i samfundet.

Diagrammet viser en sammenligning, som er foretaget i Sverige år 2003. Det viser, at de første 9 grupper betaler flere renter, end de modtager, mens personerne i den tiende gruppe får flere renter, end de betaler. Dette viser enkelt og tydeligt, hvorfor ”de rige bliver rigere og de fattige fattigere”.

Med andre ord: Vort pengesystem bevirker en overførsel af penge fra dem, som har mindre, end de behøver, til dem, der har mere end nok.
Man kan se det som en rentepumpe, som til stadighed pumper renter fra de mindre bemidlede til de rige. Og eftersom de rige udlåner renten igen, bliver der endnu flere renter, som pumpes over til næste år. Er markedsrenten høj, går det stærkere. Er markedsrenten lavere, går det ikke lige så hurtigt, men til stadighed pumpes pengene i samme retning.



Rentepumpen fører til en meget skæv fordeling af tilvæksten, hvilket efterhånden underminerer både økonomi og stabilitet i samfundet.

Kan sparsommelighed redde proletariatet?
Kapitalisterne opfordrer arbejderne til at spare op. Og det kan muligvis lade sig gøre for en enkelt arbejder, som så kan leve af renterne. Men hvis alle arbejdere sparer op og siden skal leve af renter: Hvem betaler dem så?

Atterdag Wermelin, 1886


Rente på rente
Netop fordi renten lægges til kapitalen og lånes ud igen, får vi fænomenet ”rente på rente”. Margrit Kennedy forklarer meget godt i sin bog ”Rente- og inflationsfrie penge” det umulige med rente på rente. Tænk på følgende: At Josef ved Jesus fødsel havde investeret en krone til fem procent årlig rente. Hvis Jesus kom tilbage i 1990, skulle han have udbetalt et astronomisk beløb, som eksperter har beregnet til guldvægten af 10 millioner sole!

Skulle han derimod have haft en konto uden rente på rente, dvs. alene rente på den oprindelige krone i 1990 år, ville summen være 100,50 kr.

Et andet eksempel kunne være et afrikansk land, som for 20 år siden lånte 100 mio. kr. Landet har ikke kunnet betale afdrag eller renter i de 20 år. Følgende diagram viser, hvordan gælden vokser, afhængigt af om landet skal pålignes rente på rente eller blot rente af det oprindelige lån.



Med rente på rente fordobles pengekravet med jævne mellemrum. Det vokser med tiltagende styrke. Det kan jo forklare, hvorfor vi gennem tiden har haft og i dag igen har problemer med vort pengesystem. Læs om rente på rente i Margrit Kennedys bog.

Rente og skat – forskelle i demokrati
Når du kommer hjem fra en forretning, du har handlet i, kan du sætte dig ned og studere kassebonen. Så kan du se, hvor meget du har betalt i moms, som opkræves af staten for siden at anvendes til fællesskabets ve og vel. Hvis vi vil, kan vi være med i den demokratiske proces og påvirke, hvor samfundets skatteindtægter skal havne.

Hvad du ikke kan se på kassebonen er, hvor meget du har betalt i rente.

Tænk dig, at du har købt et spisebord i træ. Fra begyndelsen stod træet i skoven. Skovejeren fældede træet og transporterede det til savværket, som ønskede at købe det. Han fik betaling for sit arbejde, sine omkostninger samt erstatning for de renter, han har betalt, da ejendommen er belånt, og han har taget et lån til at købe vognen.

Savværket sælger træet videre, nu opskåret i planker og brædder, til møbelfabrikken. Det tager en pris, der dækker savværkets omkostninger inklusive renterne for lån til virksomheden.

Møbelfabrikken producerer et fint spisebord og sælger det videre til en møbelforretning. I prisen indgår også en del af fabrikkens renter.

Møbelforretningen har også diverse lån, bl.a. en kassekredit for at kunne have et stort lager. Altså må møbelfabrikken tage en pris, som også omfatter renter.

Når du som forbruger køber bordet, forhøjes udsalgsprisen med en moms på 25 %. Momsen, som er en skat til staten, kan du læse på kvitteringen. Vi ved, at af statens udgifter går en vis andel til at betale renter. I 2002 var det 9 % i Sverige. Det betyder, at en del af momsen også er rente.
På din kvittering kan du altså læse, hvad du har købt, og hvor stort et beløb der er moms. Visse forretninger har også ladet andre oplysninger fremgå af kvitteringen, fx hvor mange miljømærkede varer man har købt. Men hvor stor en andel, der er rente, fremgår ikke. Det vil kræve et større udredningsarbejde at få dette oplyst. Svagheden ligger i, at mange virksomheder er indblandet, og at de har forskellig gældsætning. I dette eksempel har skovejeren og staten stor gæld. Savværket, møbelfabrikken og møbelforretningen har derimod relativt små lån.

Kilde: Undersøgelse foretaget i Säter kommune 1996.
15 % af statens indtægter gik i 1996 til at betale rente. Derfor kan man beregne, at 15 % af momsen går til at betale rente (selve momssatsen er 25 %).

Spisebordet kostede totalt 6.000 kr. Lånerenten bliver mindst 560 kr. Det bliver faktisk mere, eftersom flere leverandører er indblandet (diverse materialer, kørsel etc.), og som alle har renteomkostninger.

Stat og kommune får skatteindtægter af de lønninger, der udbetales for arbejdet med bordet. Af disse skattekroner går også en del til renter. Omfanget afhænger af, hvor gældstynget kommunen er.

Mere end 560 kr. betaler køberen af bordet til dem, som allerede har så mange penge, at de kan udlåne en del af dem. Vi har ingen mulighed for at bestemme, hvordan disse penge skal bruges. De er private i modsætning til momsen, som er vore fælles penge.

De beløb, vi betaler i rente, er egentlig en betaling, som vi foretager for at kunne have et monetært system, dvs. et system for at pengene kan cirkulere. I dette eksempel: Pengene skulle cirkulere mellem alle de parter, der medvirkede til produktion og salg af spisebordet.

Forskning er påkrævet!
Hele vort forbrug er belastet af renter, som vi betaler ved indkøbet. Præcise procentsatser kunne beregnes, hvis nogle forskere ville interessere sig for emnet. Margrit Kennedy mener, at renten i gennemsnit udgør 30-50 % af alle produkter, vi køber. Kennedy oplyser, at andelen af renter i boligomkostningerne andrager endnu mere.
Når vi betaler skat, går pengene bl.a. til mennesker, som er syge, gamle, handikappede og forældreløse. Når vi betaler rente, går en meget stor del af pengene til mennesker, som i forvejen har så mange penge, at de kan udlåne en del af dem. Begge kategorier lever altså på din bekostning. Hvilken føles mest rigtig?

Renteprincippet skaber fejlagtige forventninger inden for økonomien og fører derfor til dårlige beslutninger. Renten kan få os til at tro, at finansielle transaktioner skaber nye værdier, mens de i virkeligheden omfordeler allerede eksisterende værdier. Vi vænner os til den tanke, at vi kan få noget for intet. Tror, at noget kan opnås, uden at det sker en skabende proces, et arbejde.

Kåre Olsson, medlem af J.A.K.

Fradragsret for renteudgifter
Af alle husholdningens omkostninger sker der en særbehandling af renterne. For at tilgodese boligsektoren er der indført fradragsret for renter. Det mildner rentebyrden for alle private låntagere. Det er ikke lige så hårdt at betale renter, når de er fradragsberettigede. I stedet bliver indkomstskatterne til staten lavere. Rentefradraget har bidraget til en øget gældsætning for både husholdningerne og staten. Aktuelt er der sket visse begrænsninger i den private fradragsret.
Virksomhedernes totale renteudgifter er fradragsberettigede omkostninger.

Et byttemiddel
Vi bør tænke på penge som et middel til at gavne almenvellet. Penge bør være et byttemiddel, som vi skal have adgang til for at bytte varer og tjenesteydelser med hinanden.

”Renten som et problem” er endnu et afsnit fra den svenske ”JAK Boken om räntefri ekonomi och ekonomisk frigörelse” - oversat af Poul Busk Sørensen.

I forrige nummer af J.A.K. bladet bragtes artiklen ”Hvilke spilleregler skal vi have i vores økonomi” fra samme bog. Det er tanken at følge op med flere
kapitler fra bogen.
 

J.A.K. bladet