J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 3 - 2010

Krematisten
Af Lyle Chan (oversat af Asbjørn Mikkelsen)

Krematisme er ganske simpelt processen, hvorved man gør brug af penge til at erhverve sig penge. I Aristoteles ”Politiske anskuelser” skelner han mellem to typer af anskaffelse: oikonomía og khrematistiké. Vi har de moderne udtryk “økonomi” og “krematisme” fra dem, selvom måden hvorpå vi i dag bruger ordet økonomi, er noget forvirrende og faktisk indbefatter begge Aristoteles termer. En populær (og tilstrækkelig, om end ikke helt præcis) forståelse af dette er at se ’oikonomia’ som den “normale” måde at tjene penge på, for eksempel ved at producere og udveksle varer. ’Khrematistiké’, derimod, er den “unormale” måde at tjene penge på, såsom spekulation og udlån af penge.

Den mest velkendte krematistiske praksis er banker, der udlåner penge og tager rente. For individet er nogle gode eksempler aktiehandel, terminsforretninger, præmieforretninger eller råvaremarkedet. Man må indse, at selv det at sætte sine penge i banken for at få renter af disse er krematisme på en lav-niveau måde. Omvendt er det ikke krematisme at tjene sine penge i bytte for sin tid eller færdigheder - at have et normalt arbejde. Dette er i stedet oikonomiá - den “normale” måde at erhverve sig varer tilstrækkelige til at tilfredsstille sin husholdning.

Aristoteles talte noget nedsættende om krematisme og ville derfor have været yderst misfornøjet ved det moderne samfund. Han mente, at grådighed var ved roden af krematismen, og at problemerne var dets “ubegrænsede” måde at erhverve sig penge på. Hvorom alting er, er jeg efter megen omtanke kommet til konklusionen, at penge, i modsætning til vidt udbredte overbevisninger i begge retninger, er hverken gode eller dårlige. Eller de kan være begge dele. Penge er simpelthen en manifestation af vores energi. Det er vores forhold til penge, der får os til at dømme penge som enten gode eller dårlige. 

Folk, der ikke stoler på penge, vil erklære sig enige med Balzac, at “bag enhver stor formue står en stor forbrydelse”. Jeg er mere tilbøjelig til at være enig med Jonathan Swift, der sagde, at “En vis mand bør have penge i sit hoved, men ikke i sit hjerte”. Kun en tåbe giver ikke penge sin opmærksomhed, og dog bliver kun en tåbe forelsket i dem. Forstå forholdet mellem penge og lykke - det findes ikke. Lykkelige folk har nok til alt, hvad de ønsker. Ulykkelige folk vil aldrig have nok til det, de begærer.

Min foretrukne krematistiske praksis er køb og salg af tegningsrettigheder. Jeg synes om den, fordi den kræver færdighed, viden, strategi, mod og ikke så lidt selvbeherskelse - kort sagt kan jeg have den slags morskab, man ville have, hvis man spillede et spil som skak eller basketball, Scrabble eller rugby, mahjong eller poker. Krematistisk praksis er et spil og bør behandles som sådan. Som alle spil skal man koncentrere sig om at spille godt, ikke om at vinde eller tabe. Hvis du spiller godt, kommer sejren for det meste af sig selv.

Inden for handel med aktietegningsrettigheder er jeg derfor opmærksom på alt, inklusive den kapital, jeg sætter på spil, og min potentielle profit. Men jeg fokuserer på at spille godt, hvilket vil sige at analysere markedet grundigt og slutte hvilken retning, en stamaktie vil tage. Og ved at spille godt ender jeg som regel med flere penge, end jeg startede med. Hvis jeg fokuserede på at “vinde” penge, ville jeg blive distraheret fra at spille godt, og konsekvensen ville være at tabe penge.

Dette er en filosofi, jeg deler med Carlo Castellano, en “options-trader” (person, der handler med aktietegningsrettigheder), jeg beundrer, og for hvis vejledning og tutoring af sit team hos Traders Circle jeg er taknemmelig.

Snart vil jeg skrive nogle tanker omkring, hvorvidt det er muligt for den krematistiske praksis i sig selv at skabe værdi i samfundet. Jeg tror, som for livet generelt, at det er muligt, men at man skal ville det. I øjeblikket behandler jeg min krematistiske praksis i en større sammenhæng - det tillader mig at støtte min lille komponistvane. Min krematisme befrier mig for at være tvunget til at skrive musik, der følger andres dagsorden. På denne måde er jeg i stand til at skrive den musik, jeg hører – musik, der ønsker at blive nedskrevet. 

Lyle Chan Music
P O box 870
Potts Point NSW 1335
president@lylechanmusic.com
tlf. eller sms + 61 430 787515

J.A.K. bladet