J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 2 - 2010

Tillykke
Den 25. februar 2010 blev Finn Bentzen 70 år.
Dagen blev fejret i ferielejligheden i Frankrig.
Finn blev i 1994 valgt ind i bestyrelsen for Landsforeningen J.A.K.. De første mange år som suppleant for sekretæren og fra 2001 som næstformand.
Samtidig med valget til bestyrelsen indtrådte Finn i J.A.K. bladets redaktionsudvalg, hvor han var og stadig er en flittig skribent, hvilket en søgning på hjemmesiden www.jak.dk på hans navn vidner om.
Finn har endvidere i rigtig mange år været medlem af J.A.K. Fondens bestyrelse.
Selvom Finn er aktiv inden for mange andre bestyrelser, er han altid mødt op til bestyrelses- eller redaktionsudvalgsmøder i J.A.K. med en iver og entusiasme uden lige. Vi har alle nydt godt af Finns store kontaktflade, når der skulle findes skribenter til bladet.
Med denne lykønskning vil vi gerne sige dig Finn tusind tak for dit arbejde for Landsforeningen J.A.K. og for J.A.K. bladet.
Med din arbejdsomme og kontante facon har det altid været en fornøjelse at have dig ved sin side i arbejdet.
Vi ønsker dig hjertelig tillykke med fødselsdagen, og vi glæder os til din næste artikel.
På redaktionsudvalgets vegne
Lis



Et stort tillykke
til Kingo Carlsen, Silkeborg, som den 26. marts
fejrede sin 90 års fødselsdag.
I den anledning bringer vi her et indlæg fra Folkesparekassens 25 års jubilæumsskrift skrevet af Rolf Dorset.

Havde det ikke været for Kingo Carlsen, der var rette mand, på rette tid, på rette sted og med grundfæstet overbevisning om det renteløse samfunds nødvendighed, var Folkesparekassen aldrig kommet op at stå. I begyndelsen af 1980’erne var det nu eller aldrig, fordi en ny, EU-dikteret lov for pengeinstitutter stod foran sin vedtagelse. Før vedtagelsen krævedes fem mio. kr. i egenkapital for at oprette en sparekasse. Efter, ikke mindre end 25 mio., et beløb som langt oversteg J.A.K. bevægelsens formåen.

Funder Fælleskasse, som Kingo Carlsen havde været formand for siden dens grundlæggelse i 1974, og som havde ry for at være den mest effektive og veldrevne af de da mere end 50 J.A.K. fælleskasser, kunne rejse det nødvendige beløb, og på dette grundlag slog man til.

Folkesparekassen blev oprettet – med Kingo Carlsen som bestyrelsesformand.
Han voksede op blandt 12 søskende på et husmandssted i Øster Vrå i Vendsyssel. Moren døde som 44-årig under fødslen af det 13. barn, da han var 13 år. Skolegangen var, som for datidens landbobørn, syv år, derefter var det ud at tjene, hvad Kingo Carlsen kom som 13-årig. Med denne baggrund lå det ikke ligefrem i kortene, at han skulle blive den driftige igangsætter af det, som i dag er et af Danmarks største firmaer inden for nedbrydningsbranchen, Kingo Karlsen A/S.
Vel var hjemmet fattigt, men det var også socialt engageret med forbindelser til samfundskritikere som forfatterne Johan Skjoldborg og Jeppe Aakjær, så da landbrugskrisen tog fart i 1931, var både indstilling og sindelag åbne for K.E. Kristiansens tanker om det rentefri samfund. Fra da af var den dengang kun 11-årige dreng overbevist om ikke kun rigtigheden af J.A.K.s ideer, men også om nødvendigheden af deres realisering, dersom den arbejdende befolkning skulle kaste rentebyrdens åg af sig. Den overbevisning har han endnu:

”Socialdemokratiet følger jo kapitalismens ønsker, det blev fastslået en gang for alle, da J.A.K. loven blev gennemført i 1934.”

”Som alle fornuftige mennesker” blev han militærnægter og oplevede i Kompedallejren – ”det var nærmest en højskole” – både at overvære et foredrag af K.E. Kristiansen og den tyske besættelse i april 1940. Krigen indebar dog også fordele for en driftig mand med trang til at blive selvstændig. Tørv skulle der til, og Kingo gravede tørv, først for andre, efter krigen med egen tørvegrav. Da denne indtægtskilde tørrede ud i efterkrigsårene, vendte han tilbage til landbruget. Indtil han kom ind i den dengang endnu ganske unge nedbrydningsbranche. I 1955 grundlagde han firmaet Kingo Karlsen, som i dag, hvor det ledes af hans barnebarn Thomas Kingo Karlsen, og hammer og mejsel er udskiftet med avanceret maskineri, er vokset til et af Danmarks største med opgaver over hele landet.

Forklaringen på succesen er han ikke i tvivl om. ”Jeg har noget, som aldrig kan læres, nemlig et medfødt forretningstalent”. Denne evne til at se de praktiske muligheder, som også har båret hans mangeårige indsats inden for J.A.K., fik afgørende betydning ved J.A.K. Bankens lukning i 1973, som mange frygtede ville blive visionens død. Årsagen til, at den gik ned, er han ikke i tvivl om: ”De gamle J.A.K. folk var nogle dejlige mennesker, men de havde ikke en skid forstand på at drive forretning. Hvis de havde sikret sig en bankuddannet som direktør, var det aldrig sket, og den kunne i dag have været en af Danmarks største”.
Den fejltagelse skulle ikke gentages. Hverken i Funder Fælleskasse eller i Folkesparekassen. Det har Kingo Carlsen, den konstruktive nedbryder, været garant for.
 

J.A.K. bladet