J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 2 - 2010

Mindeord

Peter Djurtoft
er ikke længere blandt os i J.A.K. Den 10. februar døde han dagen før sin 50 års fødselsdag. Vore tanker og vor medfølelse går til Peters efterladte. Peter gjorde en forskel!

Mange mennesker kommer ind omkring J.A.K. i en kortere eller længere periode, og alle sætter deres mærke. Peter var et stort og generøst menneske, og hans mærke i J.A.K. blev derefter. Da han overtog formandsposten i Foreningen af J.A.K. pengeinstitutter, var det tydeligt, at Peter var samarbejdets mand, og det nød vi alle i J.A.K. godt af. Peter arbejdede for, at Landsforeningen og J.A.K. pengeinstitutterne skulle stå sammen i udviklingen af J.A.K.. Peter tænkte stort og støttede op. Senest i forbindelse med J.A.K.s deltagelse i Klimakonferencen COP15, hvor han formidlede samarbejdet omkring udstilling og workshop, som dansk J.A.K. havde sammen med svensk og italiensk J.A.K.

Det har for mig som formand for Landsforeningen J.A.K. været inspirerende at arbejde sammen med Peter, og jeg er taknemmelig for den indsats, han gjorde for vor fælles sag: J.A.K. Et konkret resultat, som vi alle vil kunne se, er programmet for J.A.K.s årsmøde den 17. april. For første gang i mange år er det lykkedes at finde en form, hvor både pengeinstitutter og Landsforeningen kan holde landsmøde samme dag og på den måde have et fælles arrangement.

Æret være Peters minde!

Jakob Mikkelsen
Landsforeningen J.A.K.
 

Peter Djurtoft
Peter! min gode ven, som jeg kom til at respektere mere og mere for de holdninger, den kreativitet, den vilje og den ærlighed, du altid udviste.
Mange ”faglige” samtaler om J.A.K. bevægelsen og historien bag og fremtiden for blev drøftet, ikke alene med munden, men også med hjertet, når vi sammen kørte til bl.a. redaktionsmøder på J.A.K. bladet.

Peters død kan heldigvis kun føles som fravær af den fysiske respekt og det ærlige venskab, for efter døden lever det mentale venskab videre.
Selvfølgelig mest for den nære familie er Peters afsked med livet et utroligt stort tab.
For os, der gennem mange år ”arbejdede” sammen med Peter, bliver det ligeledes et stort savn, men der er

ingen tvivl om, at de aftryk, han så tydeligt satte, vil blive en del af J.A.K.s fremtid.
Evigheden er, når tid er uendelig og rummets omfang uendeligt.

I dybeste respekt og taknemmelighed.

Finn Bentzen


Hans Jørgen Møller Kristensen

J.A.K. har mistet en af sine store kæmper. Den 31. januar 2010 døde Hans Jørgen Møller Kristensen, 86 år gammel.

I J.A.K. bogen fra 2008 omtales han på side 155 som ”en ildsjæl, der vidste, hvad han talte om, og som kunne forklare selve idealet”. Det fortælles også, at han arbejdede for harmoni og kæmpede for, at begge sider af ”økonomisk og menneskelig frigørelse” kunne nyde fremme.

I årene efter J.A.K. Bankens fusion med Bikuben fandt jeg personligt en stærk forbundsfælle i Hans Jørgen. Det var vigtigt for ham, at J.A.K. kom videre, og jeg har ikke tal på de mange kontakter, vi i de år havde ved møder, rejser, telefon og breve. Når han havde fået ”overtalt” mig til at deltage i et aftenmøde på Fyn, var det en selvfølge, at jeg – inden Storebæltsbroen blev bygget – overnattede i huset på Hunderupgade. Her lærte jeg ham og Lila at kende som et par imødekommende mennesker, der kunne samtale om meget andet end J.A.K.

Han var i nogle år formand for Landsforeningen J.A.K. og var en af de bærende kræfter omkring etableringen af en fælleskasse i Odense - senere Andelskassen J.A.K. Odense.

Den sidste gang, jeg ansigt til ansigt mødte Hans Jørgen, var ved Folkesparekassens jubilæum i Odense 2008. Her mindedes vi, hvordan Hans Jørgen for nogle år siden fikst havde benyttet aftenskolens tema om forurening til at liste J.A.K. ind ad bagdøren ved at få en københavner til at tale om ”økonomisk forurening”.

Masser af J.A.K. folk har oplevet Hans Jørgen som taler ved møder og som skribent i J.A.K. bladet. Med sin store indsigt er det vidt forskellige emner, han har behandlet, men der var ingen tvivl om, at han udtalte sig klarest, når både hjerne og hjerte var med. Et eksempel har jeg fundet på J.A.K.s hjemmeside på Internettet:
”Kan et samfund overleve, hvis etik (læren om den rette handlemåde) og moral kun er begreber, der alene tages frem ved højtidelige lejligheder, mens man til hverdag er rimelig ligeglad med, om der er overensstemmelse mellem det man siger, og det man gør”.
Hans Jørgen Møller Kristensen havde et meget klart svar på det spørgsmål.

Æret være hans minde!

Poul Busk Sørensen
 

J.A.K. bladet