J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 - 2010

VERDEN BLOMSTRER, NÅR RENTEN FORSVINDER
Værdien af deltagelse på klimakonferencen
den 11. december 2009


Af Henrik Friis

Renten er rodløs, og det er pengemagten absolut også. Det er derfor, at pengeverdenen i sin nuværende form ikke er bæredygtig og er med til at undergrave klimaet. Det ved det menneske, der tør se indad i sig selv. Det er kun egoet, der jubler, når penge løsrives det meningsfulde, og pengene kritikløst strømmer ind på bankkontoen. Det hele menneske med et hjerte vil vide klar besked om, hvor og hvordan pengene blev tjent. Der er intet stort ved en pengestrøm, som er baseret på udbytning af andre mennesker eller vores alles jord.

Viden fra hjertet
Der er rigtig langt fra hjertes klare tale til den egoets grådighedsmode, der præger vores jord. Er livet fanget af travlhed og jagten på den næste sejr, så er det ikke længere den visdom, der bor i hjertet. Den næste sejr er tom, og vejen derhen er ensom. Hjertet er forbundet til andre mennesker og vores alles moder - jorden. I ord og tale er det sådan set let nok at forstå, at vi bør følge hjertet, men menneskets faktiske handlinger viser noget helt andet. Eksistensen af renter og pengemagten er et bevis på den manglende kontakt med hjertet. Det er også derfor, man ikke med et trylleslag kan afskaffe renten. Den er symptomet på noget meget større og gennemgribende.
Det svarer lidt til en mand, som går ned til en psykolog og siger: ”Jeg ønsker ikke længere at være vred. Det skader mit parforhold, og mine børn bliver utrygge”. Her vil psykologen ikke svare: ”Gå hjem og afskaf vreden”. Psykologen ved med sit hjerte, at vreden i manden stikker langt dybere. Derfor vil psykologen forsøge at indkredse, hvorfor manden bliver vred, og sende ham hjem med de iagttagelser. Psykologen vil også bede manden om at komme igen, for han ved godt, at mandens ønske ikke løses på kort tid. Manden skal først lære sin vrede at kende, før han kan sige farvel til den.

Renten og klimaforandringer
Der er ”noget” bag renten, som først skal forstås i hele sin dybde, før renten kan forsvinde. Renten vil ikke blive afskaffet, men forsvinde, når det ”noget”, som står bag den, ikke længere kan opretholdes. Renten i pengeverdenen er kun toppen af et stort isbjerg, hvor det meste er usynligt, fordi det befinder sig under havoverfladen. På samme måde forholder det sig med miljøet. Mennesket skal turde gå bag om deres eget liv og egoets ønsker for at forandre den virkelighed, de lever i. De enkelte mennesker kan gøre meget selv. De kan vælge miljørigtige produkter og løsninger på transport. De kan vælge pengeinstitutter, der ikke er i lommen på pengemagten, og ikke mindst kan de lade ordet gå videre.
Det var derfor, J.A.K. i Danmark og Sverige mødtes på klimakonferencen og gav deres ønske om en rentefri økonomi videre. At oplyse om en anden vej er en vigtig opgave, som alle kan vælge at støtte passivt med medlemskab eller aktivt med frivillige indsatser. Hvad vil der egentlig ske, hvis fx alle danskere begyndte at bruge lidt tid til gavn for miljøet og den danske pengeverden? Ligesom da bølgen af økologiske produkter startede. Har du bemærket udvalget af økologiske produkter i dag sammenlignet med tidligere?

En international bekræftelse fra klimakonferencen
Der er en international bølge i gang, og det blev bekræftet af deltagelsen på klimakonferencen i København. Der er forskere, som søger efter et andet svar. De praktiske foranstaltninger og ideerne bag J.A.K. kan være en særdeles udmærket inspirationskilde. Internationalt har flere erkendt, at penge er gældsbaseret.
Kort fortalt mundede J.A.K. deltagelsen under titlen ”Interest-free economy – Because greed never has been sustainable” (Rentefri økonomi – fordi grådighed aldrig har været bæredygtig) ud i, at en interessant international gruppe faktisk tog til Århus efterfølgende for at undersøge de praktiske foranstaltninger under Folkesparekassen og for at få dybere kendskab til J.A.K. bevægelsen. Gruppen arbejder med at finde og udvikle et nyt globalt monetært system, og de ser en klar kobling mellem klimaforandringerne og det tankesæt, der er bag det nuværende pengesystem. For at beskrive deres formål skriver de følgende i deres projektoplæg:

”An examination of these issues reveals a cascade of interlocking system that rests on the global monetary system, which, in turn is determined by our operating theory of value. Our operating theory of value is, itself, determined by our assumptions about reality”.



I deres projektoplæg redegør de for, hvorledes klimaforandringer er fastlåst af det herskende værdisæt, mennesker følger, og i sidste ende af vores antagelser om virkeligheden.

På billedet ses Robin Temple, Leo Burke og Carolyn Lee, der afsluttede deres tur til Århus med en rundvisning på Friland efter en længere indførelse i principperne med årskroner og muligheden for frivilligt videregivelse af årskroner til tredjemand eller til ØKOntoen.
J.A.K. har en mulighed for indgå i lignende dialoger i fremtiden og dermed være med til at plante ”frø” og få nye impulser udefra. Min konklusion på mødet med gruppen er, at J.A.K. kan indgå i internationale sammenhænge, men det vil kræve større åbenhed, nysgerrighed for andre impulser og kontinuerligt netværksarbejde. Det vil være et arbejde, der vil forpligte - og spørgsmålet er, om J.A.K. har midler til at indgå nogle forpligtelser, som fx konferencer, jævnligt internationalt nyhedsbrev og modtagelse af invitationer ude fra verden.
Hvordan skal man måle betydningen af sådanne tiltag? Mål dem højt, vil jeg sige. ”Frø” og relationer kan ikke måles og vejes, men de kan være med til ændre verden, uden man aner det.

Spørg dit pengeinstitut: Hvorfor?
Forandringer starter, når de, der står midt i det, begynder at se, at deres antagelser er rodløse. Man kan begynde med at spørge sit pengeinstitut, hvad alle disse renter og rentes renter går til? Hvem er det, som får alle disse mange penge, JEG betaler? Meget få af renterne går nemlig til at opretholdelse af pengesektoren. Den største del af pengene i bred forstand er baseret på gæld fra fødsel og er dermed med til at bevare rentesystemet. Hvis du føler, at renten ligesom presser dig til at handle forkert, fx spare de helt forkerte steder, så er der nok noget om det. Din nabo har det højst sandsynligt på samme måde og ved heller ikke, hvad han skal gøre for at forandre det.
Når mennesker har et behov for penge for at kunne virke i økonomien, er det rimeligt at spørge, hvorfor disse penge ikke bare tilvejebringes på den billigste og mest effektive mulige måde uden en masse følgeomkostninger. Hvorfor skal der være en mellemmand - som er en pengemand med pengemagt - imellem? Hvorfor har vi ikke alle en konto i Nationalbanken, hvor vi kan trække indtil en fastsat beløb udregnet i forhold til det sted, vi er i livet? Jeg er overbevist om, at lige så logisk en sådan tanke er, lige så lidt lader den sig indføre ved en systemændring. Mennesket, der vil forandringer, må begynde i sig selv og påvirke andre til det samme. Vi må have tålmodighed og vide, at det, vi gør, gavner og har større effekt, end vi aner. Det, vi gør for at forandre verden, må udføres så tydeligt, at vores børn lærer det som en selvfølge. Kan vi ikke sende det videre til næste generation af viljens frie vej, har vi ikke opnået det, vi ønskede.

Jorden er ramt af en økonomisk epidemi, den ikke vil vedkende sig
Mennesket er ramt af en epidemi, som det ikke er bevidst om. Det er den epidemi, hvor kun toppen af isbjerget er forsømt helbred og manglende omsorg for naturen. Vi er oplært til at overleve og udbytte for at sejre i vores egen lille verden. Det er en virus, der bæres af hele jordens befolkning, og som kun få indser og finder levende svar på. Virussen er utrolig intelligent, for den går til tider i hi og kommer tilbage i en ny forklædning med en kraft, mennesket har svært ved at forstå og modstå. Den får os til at gøre ting, vi ikke synes om, og som vi godt ved er ubæredygtige og meningsløse. Virussen er beslægtet med den negative klimaforandring og menneskets egen fejlernæring. Den følger af den samme energi, der står bag kortsigt grådighed og overlevelse. Et billede, som den før omtalte gruppe fra udlandet var helt enig i.

Det usynlige økonomiske affald
Der er tale om økonomisk affald, vi accepter og videresender hver eneste dag. De fleste vil overhovedet ikke kendes ved omfanget, og meget få vil vide, hvordan de skulle takle den, dersom de fik kendskab til den. De vil ikke tro, at renten er i ledtog med den daglige økonomiske smerte, de oplever. En smerte, mange ikke mærker konkret, men som måske sætter sig i kroppen eller vores spisevaner. Fornægtelsen af epidemien vil afvise muligheden om en anden vej. Modstanden er og vil vedblive med at være meget stor.
Man vil høre folk tale om ”økonomisk nødvendighed” og ”økonomisk virkelighed” og anden retorik, der får os til bøje af, hvis vi ikke står fast på at gøre det rigtige i det daglige. Modstanden vil frygte rentens forsvinden, for pengemagten har ikke fantasi til se den forandring. Modstanderne vil ikke tro, at verden vil blomstre, for de vil mene, at det sker på deres bekostning. Det ses fx i den snart historiske finanskrise. Først skal banksektoren reddes, dernæst de jobs der kan reddes. Naturen og vi mennesker kommer i anden række. Økonomien vil hele tiden have vetoretten og vil blive brugt så længe, vi ikke er virussen bevidst og ikke er begyndt at forandre vores liv efter denne nye bevidsthed. Vi skal vende historien om - mennesket og jorden går forud for økonomien.

Et eksempel på en fejlagtig forudsætning på virkelighed
Det ikke svært at få øje på de fejlagtige forudsætninger, som læres, og som derfor indvirker på vores værdisæt. Alle samfundsøkonomiske lærebøger starter med at sige: ”Økonomi handler om maksimering under knappe ressourcer”. Det har som forudsætning, at der ikke er nok til os alle, så vi derfor skal slås om ressourcerne. Sejrherren kan gå stolt igennem livet, og den ”mislykkede” må gemme sig i skam.
En bestemt mængde penge bliver målet for det at ”lykkes”. Det er den samme kampindstilling, der får magten bag pengene til at kræve en rente, fordi det forudsættes, at pengemængden er begrænset. Det er denne begrænsning, der skaber renter og dermed et pengeomløb baseret på gæld. Hvad vil der ske, hvis mennesket brugte denne ”kampenergi” til at opdyrke andre resurser? Vil vi opdage, at vi ikke er begrænset og derfor ikke behøver at kæmpe en meningsløs kamp? Menneskets indre skabertrang er ikke begrænset, men netop karakteriseret ved at være en uendelig størrelse i sin urtilstand.

Et billede på forskellige værdisæt
J.A.K. i Sverige har en meget pædagogisk og sød historie, der med lidt udbygning tydelig viser epidemiens omfang inde i os selv. Tag udgangspunkt i, at en mand ejer en skov, han har arvet, og som han nu overvejer at fælde for derefter at sælge alt træet og sætte indtægten på renter. Gør han det, vil han resten af livet kunne leve rigtig godt af renteindtægten. Det er økonomisk godt tænkt, vil han sige, velvidende at hans forfædre overlevede ved at arbejde i skoven og fælde træer. Der var hårde tider og bedre tider afhængig af prisen på træ. Disse forfædre havde ikke teknologien til at rydde en hel skov og straks realisere skovens værdi. En person, der ikke tænker økonomisk, men med hjertet, vil sige, at det er bedre at passe på skoven, så og plante samt høste i harmoni med naturens rytmer. Med andre ord: bevare skoven og leve løbende af den.
Teknologien kan anvendes til at afkorte ens arbejdstid, og i dårlige tider kan tiden anvendes til andre produktive skabelser. Et sådant valg vil give et liv med indhold og et skabende liv i skoven og fritiden. Følger man den økonomiske tanke til dørs med at leve af renterne, vil den økonomiske tanke meget vel ikke stoppe her. Renten er rodløs og kan ikke slå rod eller finde hvile. Der kan opnås et endnu større afkast ved at udlåne pengene til andre end bare passivt at sætte dem i banken eller i sikre obligationer. Den tid, der vindes, skal selvfølgelig heller ikke gå tabt. En forretningsmand ligger ikke bare hvilende hen – der skal udrettes ”noget”. Nu er der tid til at udtænke endnu mere udspekulerede indtægtskilder. Det skal nok være muligt at få endnu flere uvidende mennesker til at arbejde på ens egen grådighedsplan.
En sådan plan handler selvfølgelig om ikke at placere pengene alt for længe i ”noget”. De skal hurtigt tilbage med forrentning, så pengene kan bringes i spil igen. Langsigtede projekter som fx bæredygtig energi er ikke særlig attraktive. Det kortsigtede er som regel ikke menneskeligt stemt eller miljøvenligt. Epidemiens mål er ”mere” så ”hurtig” som muligt. Uden hensyn til ”biprodukter” som flere bekymringer og større risiko. Omkostningen ved det kan ikke måles, for det er det, som mennesket bærer for økonomien. De omkostninger registreres ikke i regnskaber – man lærer, at hvad der ikke umiddelbart kan ses, skal ikke med i en maksimering.

Historiens tragedie
Selvom foranstående historie giver mening for de fleste, så behøver det ikke at betyde, at pengemagten er villig til at give afkald på forrentning af egen formue. De fleste mennesker accepterer dette, for masserne kan ikke se, hvad de kan gøre andet end at tjene pengemagten. Det er historiens tragedie, for de siger: ”Hvad kan jeg som lille forbruger gøre?”. De er jo kun de små, som de antyder? Andre mener, at forandringer kræver et politisk systemskifte, som tør udfordre pengemagten.
Personligt mener jeg, at systemer ændrer sig, efter at vi mennesker har ændret os. Der er ingen grund til at vente. Vi kan gøre en forskel ved at tage det først skridt - når vi tør se den økonomiske virkelighed, som den er. Det handler blandt andet om at sige ”nej” til de forkert indstillede lånetilbud og sige ”ja” til de lånetilbud, der forsøger at behandle låntageren fair. Det starter som den økologiske bølge. Forbrugerne skal vælge de rigtige produkter for at skabe mere bæredygtig produktion.

Når verden blomstrer
Jeg er ikke i tvivl om, at mennesket nok skal finde ud af, hvordan vi indretter os bedre, klogt og mere bæredygtigt. Vi skal turde leve efter det, vi hører, vores hjerter siger. Kan du mærke, at ”noget” i dig eller omkring dig arbejder imod det bæredygtige, så gør det til en vane at sige ”nej” - også hvis det er mere besværligt eller stikker ud i forhold til andre. Ved at sige ”nej” til det forkerte på den korte bane, siger vi ”ja” til det mere rigtige på den ”lange” bane.
Husk at bekræfte dig selv, når du gør det rigtige! Så du får lyst til at gøre mere i den retning. Husk at værdsætte andre, som gør det rigtige, så også de får lyst til at gøre mere i den retning. Ser du noget, som er godt for det fælles projekt – en bedre og bæredygtig verden – så fortæl det videre, så andre kan rives med af strømmen. Lad dine penge fortælle den samme historie. Brug dem, således at de, som støtter det fælles projekt, får dem mellem hænderne. På den måde vil renten i stilhed forsvinde, og verden vil med garanti blomstre. Hjertet ser det som en læreproces og siger farvel til alle – også renten.
 

J.A.K. bladet