J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 - 2010

RISIKOEN FOR UOVERSKUELIGE KLIMAFORANDRINGER?
FIFTY/FIFTY


CO²-kvoter. Klimapanel. To-graders mål. Danskerne har lært en del nye ord op til klimatopmødet. Nu skal vi lære et nyt. Fifty/fifty. Det er nemlig risikoen for alvorlige klimaforandringer efter de foruroligende udmeldinger om dårlige aftaler på klima-topmødet i København.

Ifølge den seneste rapport fra FNs Klimapanel skal verdens ledere blive enige om en nedbringelse af CO2-udslippet på mindst 50 procent for at begrænse temperaturstigningerne til to grader. Lykkes det at holde temperaturstigerne på under to grader, er risikoen for store oversvømmelser, udbredt tørke, kraftige storme, massive flygtningestrømme og uoverskuelige klimaforandringer kun omkring 20 procent. Men det kræver, at verdens ledere bliver enige. Stiger temperaturen mere end to grader, øges risikoen til 50 procent.

Faren for en grønvaskning af en dårlig aftale
En af de største bekymringer blandt mange miljøorganisationer er, at en dårligt resultat bliver udråbt som en succes, en såkaldt “Greenwash”. Med 100 statsledere inkl. Obama er der et stort pres på at komme med et resultat, og hvis man ikke kan blive enige om en rimelig ambitiøs aftale, er det fristende at lave en aftale, der ser på pæn ud på overfladen, men som ikke i praksis sikrer de nødvendige reduktioner. Hvis den så præsenteres som en success for klimaet, er der tale om “Greenwash”.
”Greenwash” kan gøres på forskellige måder. En af mulighederne er at lave en aftale med så mange smuthuller, at ambitiøse mål i praksis ender som næsten ingenting. En anden mulighed er en aftale, som ikke er bindende, fx den “politisk bindende aftale”, som Danmark har talt om. Der er flere andre muligheder, fx en halvfærdig aftale uden nogen plan for færdiggørelse. Eller en kombination af de forskellige strategier. Det er vigtigt, at organisationer og medier ikke lader landene slippe af sted med en “Greenwash” aftale; men klart fortæller, at det går bare ikke. Vi skal have en aftale med mål og midler til at reducere drivhusgasserne.

Den rigtige løsning: Alle skal bidrage – vi skal bidrage mest
FNs klimapanel foreslår, at CO2-udledningen nedbringes til under halvdelen i 2050. I Organisationen for Vedvarende Energi har vi følgende bud på, hvad en klimaaftale skal indeholde:
 

  • Det globale drivhusgasudslip skal toppe i 2015 og herefter reduceres til så tæt på 100 procent som muligt i 2050 ift. 1990.
     
  • De industrialiserede lande skal som gruppe reducere deres udspil af drivhusgasser med mere end 40 procent i 2020 ift. 1990.
     
  • Der skal sigtes efter, at udviklingslandene som samlet gruppe gennemfører aktiviteter, der nedbringer deres udslip med 15 til 30 procent i forhold til den ellers forventede udvikling i drivhusgasudslippet.

En lang række organisationer og personer bakker op om langt mere ambitiøse mål for klimaaftalen. Fordi fifty/fifty er for dårlige odds for fremtiden.
Og for resten: Selv om verden skulle blive enige om at halvere CO2-udledingen, er det måske ikke nok til at opfylde målet om max to graders temperaturstigning. Mange har faktisk vurderet, at udledningen af CO2 skal ned med 85 procent eller helt elimineres inden 2050, hvis det skal nås.
 

J.A.K. bladet