J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 4 - 2009

J.A.K. pengeinstitutternes
Halvårsregnskaber for
2009

Se tabellen med tallene her - åbner i nyt vindue

I forhold til regnskabstallene fra halvåret 2008 er Thisted Andelskasse og J.A.K. Andelskassen Brenderup fusioneret med Andelskassen J.A.K. Slagelse. Herefter er antallet af J.A.K. pengeinstitutter reduceret til 7, men med en stigende aktivitet.

Til regnskabstallene kan der knyttes følgende bemærkninger:

Størrelse
Aktivitetsstigningen i første halvår 2008 har med en samlet balancefremgang på 11,6 % været lidt større end i 1. halvår 2008. Største balanceændring er sket hos Østervraa og Slagelse som følge af meget stor indlånsstigning på hhv. 55 % og 24 %. I begge kasser er stigningen sket i højt forrentede indlån, der tilsyneladende er taget ind for at forbedre likviditeten.

I OIKOS og Folkesparekassen har der været en mere afdæmpet vækst, og eneste kasse med tilbagegang i aktivitet er Varde.

Derimod har der været en samlet tilbagegang i udlån på 2 %. Denne udvikling ses i øvrigt også i halvårsrapporterne fra landets øvrige pengeinstitutter. I OIKOS og Slagelse har der dog alligevel været en stigning i udlån. Folkesparekassen har størst fald i udlån.

Udviklingen med stigende indlån og faldende udlån giver en væsentlig forbedring i likviditeten. Den strammeste likviditet kan konstateres i Slagelse med udlånsprocent på 80 og Folkesparekassen på 75, og som kassen med bedst likviditet ligger Funder med udlånsprocent på 55.

Soliditet
De fleste af J.A.K. pengeinstitutterne har tilsluttet sig Bankpakke I, der giver en statsgaranti for samtlige indlån, og hvor der til gengæld hver måned skal betales en betragtelig provision til Finansiel Stabilitet A/S. Denne provision kan betales i form af ejerandele (dvs. andelsbeviser og garantbeviser), hvilket de fleste har valgt at gøre. Bl.a. derfor er der i 2009 en pæn stigning i andels-/garantbeviser på 3,5 mio., svarende til 8 %. Derudover har Slagelse fremskaffet en ikke ubetydelig kapitalstigning. Den samlede ansvarlige kapital er dermed steget og har styrket kassernes kapitaldannelse.

Største solvensprocent tegner Funder sig som sædvanligt for med 190. Laveste solvens findes hos Slagelse med 14,2.

Indtjening
Den samlede basisindtjening (dvs. resultat før kursregulering og nedskrivninger) andrager 2,4 mio. kr., hvilket er et væsentligt fald (48 %) i forhold til første halvår 2008. Alle kasser har faldende basisindtægt, og største procentvise fald findes hos OIKOS og Slagelse, og mindst stigning ses hos Varde og Folkesparekassen.

Årsagen til det store fald i indtjeningen skal søges dels i de store betalinger for Bankpakke I og dels i visse kassers store betaling for indlån med høj forrentning.

Driftsresultatet hos især Folkesparekassen, men også hos OIKOS, forbedres dog væsentligt gennem kursgevinster på værdipapirer.

Nedskrivninger og tab på udlån m.v. udgør for halvåret 3,0 mio. kr., hvilket er en væsentlig forøgelse i forhold til 1. halvår 2008. Samme udvikling ses i landets øvrige pengeinstitutter. Dels er kassernes egne kunder i stigende grad ramt af den finansielle krise, og dels er der også væsentlige tab i forhold til Bankpakke I. Største nedskrivninger ses i Folkesparekassen, Slagelse og Østervraa.

Som følge af meget lav basisindtjening er der et samlet driftsunderskud i Slagelse, Østervraa lander på et 0, og alle øvrige kasser har positivt driftsresultat. Det skal dog bemærkes, at OIKOS har negativ basisindtægt, hvilket opvejes gennem kursgevinster på værdipapirer, og dermed bliver det samlede resultat positivt.

Omkostninger
Omkostningsprocenten er for 1. halvår 2009 opgjort til 3,56, hvilket er en væsentlig stigning fra tilsvarende periode i 2008, hvor den blev opgjort til 3,20. Procentvis ses de største stigninger i Østervraa og OIKOS, hvorimod der er flot omkostningsreduktion i Varde.

Højeste omkostninger i forhold til aktiviteten er i OIKOS, og laveste omkostninger er i Funder og Østervraa. De øvrige kasser ligger meget tæt i niveauet 3,4 til 3,8.

Konklusion
Min samlede konklusion er, at der i 1. halvår 2009 har været en pæn fremgang i aktiviteten, men at en væsentlig del af denne fremgang relaterer sig til stigning i indlån med høj forrentning. Dette giver en god likviditet, men tærer gennem de høje indlånsrenter på driftsresultatet.

Solvensen er god de fleste steder, men indtjeningen kan virke bekymrende i en periode, hvor finanskrisen også kan påvirke væsentligt i 2. halvår 2009, og hvor der stadig er betaling til Bankpakke I og meget stor sandsynlighed for fortsatte store tab og nedskrivninger på udlån og garantier.
 

 

J.A.K. bladet