J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 4 - 2009

HVAD ER JORD - ARBEJDE - KAPITAL?
Af Julian Hrasko Sonne, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen J.A.K

Det måske mest interessante punkt i litteraturen om Jord - Arbejde - Kapital er nogle ord, Johannes Hohlenberg og K.E. Kristiansen skriver i ’Bogen om J.A.K.’ fra 1935, på side 26. Lige her er en meget præcis formulering af det problem, som Jord - Arbejde - Kapital er sat i verden for at løse.
Overfor det, at datidens politikere ønskede en statsstyret nationalbank (altså den, vi så lever under nu), udtaler forfatterne: ”at folket nu må sætte sit krav: Udstedelsen af omsætningsmidlet, kontrollen med landets pengevæsen, må tilfalde fællesskabet og ikke staten, så længe staten ikke er udtryk for folkets fællesskab, men for et enkelt partis (regering, red.) eller en klasses interesser”.

Lige præcist her mener jeg, vi finder ideen om Jord - Arbejde - Kapital, i sin reneste og ædleste form. Før retssager, uheldige alliancer, politiske heksejagter, fusioner, overtagelser, overlevelse, interne disputter og medlemsfrafald.
Her er Jord - Arbejde - Kapitals mission, defineret af bevægelsens egen oprindelige filosofiske og praktiske bagmand. Det handler om frigørelsen af det danske folk fra pengemænd, kapital-politiske interesser og elitære vennetjenester. Det er dét, der er bevægelsens opgave.

Ikke for egen vindings skyld, men for folkets. For hele det danske folk. Kvinder, børn, mænd, gamle og unge. Arbejdere, fattigfolk, bønder, entreprenører, alle. For jorden, der giver os alt det, vi behøver for at kunne leve: Mad, vand, luft, hjem, osv.

Jord - Arbejde - Kapital er en bevægelse for folket og af folket. Det er intet politisk parti, men en interesse-organisation, der arbejder bevidst, strategisk og resolut for et andet økonomisk system i Danmark. Det er dette arbejde, vi skal i gang med at udvikle og gennemføre.
Hvad er det egentligt for noget, der står i loven om Danmarks Nationalbank? Om finanssektoren? Hvem ejer og kontrollerer egentlig det danske bankvæsen og Danmark? Hvad er muligt til lovens grænse for økonomiske systemer, der kan frisætte mennesker? Hvordan kommer man udefra ind for at reformere centralbank-systemet? Hvordan kan vi komme til at sikre os, at pengemaskinen i Havnegade 5 ikke trykker gældsættende eurokroner, men frigørende folkepenge efter Jord - Arbejde - Kapitals filosofi?

Vi læser ikke litteraturen om J.A.K. som amen i kirken. Om noget handler historien om J.A.K. om evnerne til tilpasning og fornyelse. J.A.K.s grundlæggende familier og personer havde vel ikke i sinde at efterlade sig en sekt, men snarere en folkelig samfundsfrigørelse.
Jord - Arbejde - Kapital er også historien om en sag, der betød meget for en masse af disse mennesker og alt for nogle af dem. Man havde en ny økonomisk frihed i sigte. Det har givet disse familier al grund til at opfostre en kultur blandt dem, der kunne fortsætte kampen for den frihed, de næsten havde smagt. En frihed, som folk har søgt og søger, og nogle af dem kommer til J.A.K.
Jord - Arbejde - Kapitals historie er ikke en hindring; den er forudsætningen for, at bevægelsen overhovedet eksisterer.

For at opnå vores mål er opgaven vel egentlig ret simpel: At få kontrollen over den lovgivning, der definerer samfundets økonomiske system, så vi kan installere et nyt system. Vores modstandere er vel så alle, der vil prøve at forhindre dette, staten og regeringen inklusive.

Mere nu end nogensinde er der brug for Jord - Arbejde - Kapitals arbejde. Ikke visionen om det, snakken om det, eller intern debat om økonomiske systemer eller teorier, men praktisk strategisk arbejde for at nå de folk, der skriver morgendagens love (den næste regering?).
Enten ved arbejdet med bevægelsens ’propaganda’, eller med strategisk planlægning for, hvordan vi kan udnytte alle muligheder, chancer, alliancer, netværk. Penge, sponsorater og fredelige og lovlige midler for at opnå målet.

Man fristes næsten til at sige: Som en folkelig og åben sammensværgelse, der planlægger og handler efter de muligheder, som er inden for loven, systemet, bankvæsnet, finanssektoren, det monetære system og iblandt de kredse af mennesker og interesser, der kan gøre noget, som fører til bevægelsens mål.
Kampen for en anden økonomi er en kamp, der foregår og foregik på alle fronter, hvor det er og var muligt. Politisk, i retssalene, i foreninger, kaffeklubber, andelsforeninger, blandt erhvervet og ved bankforretning. Men det centrale mål var og må være et nyt økonomisk system.
Spørgsmålet om, hvordan dette system i praksis skal forvaltes, er der ingen af os, der kan give noget meningsfyldt svar på. Vi har idéen om den rentefrie økonomi, men også om jordrenten, grøn økonomi, spirituel økonomi, osv.

Verden er en anden end i 1931, hvor J.A.K. blev stiftet. Der er og vil være en masse spørgsmål, som kun en ny national-økonomisk ’skole’ kan give svar på - svar, som skal til for at drive en rigtig bæredygtig centralbank. De saglige svar, der skal bruges i forvaltningen af den nye centralbank: Samfundsbanken.
Det er den samme nye ’skole’, som vi skal bygge, for at de rigtige kompetencer er til stede, for styre den nye centralbank. Den nye J.A.K. ’skole’, hvorfra nye artikler til J.A.K. bladet og debatindlæg til aviserne skal komme.
Den nye økonomiske ’skole’, vi skal starte ved at samle alle organisationer med interesse for en bæredygtig økonomi (studerende, tænkere, teoretikere, selvlærde, økonomiske filosoffer, samfundsøkonomer, politikere, professorer og andre) til en rigtig debat - ikke en forelæsning! - om fremtidens økonomiske system i Danmark. Her skal vi starte med at præsentere en konkret model for den danske økonomi. Ud fra simple deviser som f.eks.: Økonomien må ikke gældsætte folk, økonomien skal være social og økologisk bæredygtig, og samfundsmidlerne skal investeres i dét, der kan sikre nutidige og fremtidige generationer samme eller bedre vilkår som os. Eller andre.
Vi skal vedtage en basal model - de principielle J.A.K. teser - og få udarbejdet en rapport om en ny dansk samfunds-økonomisk situation på baggrund af denne model.

Når man bevæger sig i ’økonomi-miljøet’ her i København og lytter til, hvad nationaløkonomer, studerende og bankfolk taler om på konferencer og seminarer, lægger man mærke til ting. Der bliver snakket om grøn økonomi, CO²-kreditter, energi, Kyoto og klimamøde i København. Grønne skatter, økologisk nationaløkonomi, eco-system banking osv. Det er økonomi alt sammen, og det er alt sammen inden for J.A.K.s værdier, vil jeg vove at påstå.
Den grønne banksektor vokser, folk køber mere økologi, tænker på klima, fremtidige generationer og i højeste grad på økonomi, kredit og renter.
Folket er gældsat, folket er med os!

Vi må planlægge, hvordan vi får vore idéer til at fremstå som et sandt troværdigt alternativ. Vi må gøre vores økonomiske teorier spiselige for økonomer og politikere og få nogen af dem med os. Vi må rejse en ny folkelig bevægelse ved at vise, at vi vil, vi kan og vi gør.

Nutidens og fremtidens danske centralbank ligger i København. Og de mennesker, der vil styre denne, bor eller vil bo i København. Christiansborg, politikere, medier, økonomer, studerende, klimatopmøde, osv. Alle veje fører til København.
Vi skal være dér, hvor det sker - vi skal have indflydelse på de mennesker, der tager beslutningerne, og dem, der kommer til det. Fremtidens J.A.K. bestyrelse skal have mobilnummeret til fremtidens centralbankdirektør. Vi skal etablere strategiske partnerskaber. Et centralt placeret sekretariat / ’skole’ / mødested / lobbykontor. Vi skal have fat i fremtidens nationaløkonomer, politikere og analytikere. Og i de studerende, give dem praktik, kurser og opgaver til vores fordel.
For at opnå det grundlæggende mål for bevægelsen må Jord - Arbejde - Kapital have indflydelse, politisk og økonomisk.

Foreningen af J.A.K. pengeinstitutter er fod-fronten i bevægelsen. Kampen om danskernes private økonomi. Jo flere, der bruger J.A.K. pengeinstitutter, jo bedre! Kreditkrisen er en historisk mulighed for et nyt kapitel i historien om J.A.K. pengeinstitutter i det hele taget. Og den er ikke slut!
En mulighed, der klart bør udnyttes resolut. Ikke ved at fusionere til én, ikke ved at skilles som uvenner, men ved at opbygge en stærk alliance indadtil og ved at arbejde for at blive en central del af den nye grønne finansielle sektor, som uundgåeligt er fremtiden. Den nye finansielle sektor, der vil vokse frem af kreditkrise, den globale finansreform, af klima- og miljø-protokollerne.
Pengeinstitutterne skal udnytte deres fælles synergi, koordinere bæredygtig finansiel innovation og udviklingsarbejde. Til samlet fordel. Med sunde gode gamle bankværdier og nye innovative bæredygtige finansielle tiltag. Bæredygtige produkter og drift, bæredygtig kapital forvaltning, grøn pensionsfond, CO² offset og kreditter, låneforeninger eller andet.

Hvilken mulighed det er, med en evt. placering af J.A.K.s samlede sekretariat i København (måske for en tid), hvis dette blev lagt i forbindelse med, at ét af J.A.K. pengeinstitutterne (eller flere i samarbejde) også ville etablere sig i hovedstaden. Det kommer til at koste penge under alle omstændigheder, til drift, lønning, osv. Så hvorfor ikke få det optimale ud af sekretariatet. Der mangler J.A.K. pengeinstitutter i Kongens København, J.A.K. mangler i Kongens København.
 

 

J.A.K. bladet