J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 2 - 2009

Rydde op!
Af Finn Bentzen

Det er vel nok en af livets væsentligste opgaver, et rigtigt svært fag i livets skole, et fag – som jeg i hvert fald endnu ikke har bestået.
Nedenfor vil jeg slutte af med en af mine realitetsdråber, der netop analyserer nødvendigheden og vigtigheden af til stadighed at komme ud af sit roderi og finde ind til sig selv.
Som dengang, jeg sagde farvel til bestyrelsen i Landsforeningen, vil jeg sige tak for samarbejdet i redaktionsudvalget og de cirka 15 travle år, hvor antallet af mine mange indlæg heldigvis har markedsført J.A.K. bevægelsen i såvel den skrevne som i den elektroniske presse.
Det er heller ikke, fordi jeg ikke kan enes med nogle af øvrige medlemmer i redaktionsudvalget, eller fordi jeg skal køre så mange kilometre eller skal bruge så meget af min arbejdstid, jeg siger farvel.
Nej, det er faktisk sådan – som det er mange bekendt – at jeg sidder i utrolig mange bestyrelser, og det er nok, fordi jeg ikke sætter bagdelen ”flad”, men arbejder.
Det sidste år er jeg blevet valgt til bestyrelsesformand i flere betydelige fonde, hvilket betyder, at jeg skal bruge endnu mere tid på bestyrelsesarbejde, samtidig med at jeg stadig driver virksomhed, stadig holder foredrag og bruger samtaleterapi som lindring for mennesker, stadig skriver på mine bøger og mine kroniker og artikler og stadig gerne både vil male, skrive og spille musik.
Livet er evigt – og Gud ske tak og lov for det – men det fysiske liv har kun 24 timer, og dem skal også jeg prøve på at prioritere.
Jeg har brugt rigtig mange år af mit nuværende liv på J.A.K. sagen, og det har givet mig en berigende indsigt og møde med mange dejlige og til tider også besværlige og knotne mennesker.
Det har faktisk været det hele værd.
På opfordring får jeg vel tid til at skrive en artikel også i fremtiden!
Desværre har mange af mine artiklers indhold fået en aktualitet og rigtighed, der selv skræmmer mig.

Rydde op!
Det er så vigtigt at rydde op i sit eget liv
og dermed skære fra og skære ned
for ikke at miste sig selv og sit eget indre rum.
Det gælder om at tage livet ind
og være til stede.

Det gælder om at være til stede – hele tiden –
for et menneskeliv er kun et splitsekund
i den store udviklingsproces
og næstekærligheden kan ikke vente.


Artikler af Finn Bentzen
i J.A.K. bladet 1999-2009
På ”www.jak.dk” (J.A.K. bladet) kan du bl.a. finde følgende artikler:

Har vi en plan?
(nr. 5 – 1999)

Skal pengemoralen gradbøjes?
(nr. 2 – 2000)

Fusioner skaber ofte frustrationer
(nr. 8 – 2000)

Store vaskedag
(nr. 2 – 2001)

Mennesket bag pengene
(nr. 3 – 2002)

VEL-BE-KOMME
(nr. 1 – 2003)

Rente- og inflationsfrie penge
(nr. 5 – 2003)

Ikke flere stikpiller!
(nr. 6 – 2003)

Det kræver engagement
(nr. 2 – 2004)

Alternative pengesystemer?
(nr. 2- 2005)

Globalisering
(nr. 2- 2006)

Hvad er velfærd?
(nr. 2 - 2007)

Velstandsbetragtninger
(nr. 5 – 2007)

Kapitalfonde
(nr. 1 -2008)

Hvor sundt kan det blive betyder vel:
Hvor usundt er det?
(nr. 3 – 2008)

Hvor er J.A.K.s pengesystem henne om 5-10 år, hvis de nuværende finansskandaler få lov til at fortsætte?
(nr. 1- 2009)
 

J.A.K. bladet