J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 2 - 2009

Det begyndte
med et nyt tag…

Af Bo Nielsen

I sommeren 2007 fik vi endelig lagt nyt tag på vores stuehus. Det var tiltrængt, og vi havde taget tilløb til det i flere år, men den lokale tømrer havde så rigeligt at lave.

Fra begyndelsen af var vi enige om, at vi naturligvis skulle have monteret solfangere på taget, da huset har en stor tagflade vendt mod syd. Taghældningen er også så stor, at udnyttelsen af sollyset er optimal især i vintermåneder. Om sommeren er det lige meget med hældningen, idet solen er så rigeligt til stede. Vi kontaktede den lokale VVS-mand, som i øvrigt er meget miljøorienteret, og fik den besked, at skulle vi have solfanger op, så skulle det være et anlæg fra DJURS. Ikke fordi deres solfangere er bedre end andres, men fordi de har lavet en styring, der opfylder det almindelige brugerbehov og kan betjenes af alle. Det vil sige, at selv jeg ville kunne finde ud af det.

Den ene tanke fører jo som bekendt ofte den anden med sig, så vi begyndte at se lidt skævt til vores fastbrændselsfyr, der havde en alt for lille udnyttelsesgrad. Der var ingen tvivl om, at vi burde få installeret et nyt inden for den nærmeste fremtid. Eftersom murerne i forvejen lå og kravlede rundt på taget, fik vi derfor muret en ny ”top” på skorstenen.

Det viste sig hurtigt, at et stokerfyr af den kvalitet, som vi krævede, var temmelig kostbart. Hertil kom, at vi stadig skulle slæbe brændsel til fyret i kælderen. Endvidere havde vi gennem de seneste år set gevaldige prisstigninger på træpiller, så ”Projekt varme i hus” blev sat på standby, indtil min kloge kone, Gitte, en dag foreslog, at vi jo bare kunne installere jordvarme. Slut med alle trængsler. Lidt dyrt, kunne jeg forestille mig, men spændende.

Vi skrev en ansøgning til ØKOntoen med en beskrivelse af vort projekt og blev gevaldigt opstemte, da der blev givet grønt lys for 120.000 kr.
VVS-manden blev igen kontaktet, og svaret var det samme som med solfangeren. Hvis han skulle opstille anlægget, så skulle det være en varmepumpe fra VAILLANT GEOTHERM, et tysk produkt med over 30 år på bagen. Tyskerne har ”desværre” altid været foran rent miljømæssigt. Det skal dog siges, at der i dag kan købes gode danskproducerede anlæg. Grunden til dette efterslæb skyldes nok et for lille marked og danskernes konservative vinkel til, om noget kan betale sig her og nu.

En konsulent blev hidkaldt og så med rynkede øjenbryn på vores tørre sandjord og anbefalede 600 m slange nedgravet i stedet for de normale 400 m til et anlæg af vores størrelse. Dette ville indebære, at vi skulle grave ind i et område med vand og elkabler med risiko for at beskadige disse. Så nu var gode råd dyre. På nettet kunne vi se, at man på Sjælland havde boret 80 m dybe huller, hvori de havde nedsænket et rør i stedet for at grave slanger ned. Formodentligt fordi deres grunde er så mikroskopiske, at der ikke er plads til 400 m slanger, men den metode var man ved at opgive igen. Ifølge oplysninger fra Vaillant frøs hullerne simpelthen til. Det kunne skyldes jordbundsforholdene; især manglende grundvand til at lede varmen til boringen, men det skulle ikke være et problem her i Mølholt bakker. Her er masser af grundvand.

Vi kontaktede så brøndboreren, som står for alle boringer til vandværket her i området. Han skulle hjælpe med ansøgning til kommunen vedr. tilladelse til at bore ned i vandførende lag. Det skal her nævnes, at vores matrikel ligger lige uden for grænsen til det lokale vandværks indvindingsområde.
Brøndboreren var meget ivrig. Han kunne allerede se alle de huller for sig, som i fremtiden skulle bores her i Vendsyssel, hvis projektet faldt heldigt ud. I vort tilfælde ville der blive tale om et hul på 40 cm i diameter og 100 m dybt. 400 m slange splittet op i 4 og placeret ”kvartersvis” i kanten af hullet. Vi skulle få det gjort billigt – 40.000 kr. - da han naturligvis ikke kunne give nogen garanti, udover at han vidste, at der forefandtes grundvand i rigelige mængder.
At brøndboreren ikke ligger på den lade side viste sig også på vores ”alternative energimøde” kort tid efter i Region Nord regi, hvor han mødte op med en mindre delegation af folk, der havde forstand på varmepumper. Desuden havde han haft kontakt til svenske forbindelser og kunne fortælle, at man i Sverige borer ned i fjeldet eller lægger slangerne ned i søer, hvilket giver en meget høj effekt. I Tyskland og andre steder i Europa bores der huller til varmepumper i endda meget stor stil. Ingen tvivl om, at metoden vil være fremtiden!

Nok om det. Tilbage til ansøgningen, som blev sendt omkring september 2007 til Frederikshavn Ny Kommune. Og så skal jeg love for, at processen gik i stå! Også selvom brøndboreren vidste, hvilke knapper han skulle trykke på. Ved henvendelse til kommunen prøvede jeg at foreslå, at de kunne henvende sig til én af de sjællandske kommuner, hvor der var blevet boret, men nej, kommunen ville udarbejde deres egne miljømæssige retningslinjer i samråd med miljøministeriet, så de havde deres ryg fri. Det var vel egentlig også fornuftigt nok, eftersom det handler om grundvand, men at der skulle gå 4 måneder, inden vi fik det første livstegn fra kommunen, var kritisabelt!

På det tidspunkt var vi på vej ned i Katakomberne i Rom, hvor de første kristne menigheder begravede deres døde i al hemmelighed. I mobilen fortalte en venlig dame stolt, at nu var Forvaltningen nået ned til vores sag i den meget store ansøgningsbunke. Jeg havde efterhånden vænnet mig til, at alting i Rom var et par tusinde år gammelt, så meldingen om, at sagen ville blive behandlet hurtigst muligt, gjorde ikke større indtryk på mig.

I august 2008 kom tilladelsen, og vi kontaktede brøndboreren. Nu kunne han bare gå i gang, men han havde så travlt andre steder, at han ikke turde love et tidspunkt for boringen, men han ville gøre alt, hvad han kunne. Det skal dog lige nævnes, at den omtalte VVS-mand nåede at gå på efterløn, inden sagsbehandlingen var tilendebragt, så vi måtte finde en anden VVS-mand til at fuldføre opgaven.

Den 24. oktober 2008 blev varmepumpen, som er på 10 Kwh, startet op og har kørt upåklageligt siden! Kølevandet består af 33 % rent alkohol og vand, så skulle der ske et udslip, kan det kun blive en smule sjovere at drikke vand et stykke tid.
Det skal siges, at kommunen har gjort et godt og grundigt arbejde, idet der nu er blevet udarbejdet retningslinjer og skemaer for ansøgninger på landsplan. I skrivende stund, den 19. februar 2009, har pumpen produceret varme svarende til 15.964 Kwh, men fidusen er, at vi kun har brugt 3.553 Kwh af den dyre strøm. Hvad forbruget bliver på årsplan, kan vi jo kun spændt vente på.

Lige en ting mere: I denne frostperiode henter vi stadig kølevand op af hullet 6 til 8 grader varmt, og så supplerer solfangeren i solskinstimerne, og dem har vi haft rimeligt mange af i denne vinterperiode.
 


Generelle overvejelser om miljøvenligheden af jordvarmeanlæg
ØKOntoudvalget

Hvis du får 3-4 gange så megen energi, som du har investeret strøm, er du godt på vej til at mindske CO²-udslippet. Men det skal ikke glemmes, at 1 kWh el blev produceret på et værk langt væk med et anlægstab på selve el-værket og en vis del transportenergi fra kulskibet osv.
Derfor bruges i bygningsreglementets energirammeberegning en faktor 2,5 som korrektion af diverse tab i el-distributionen frem til slutforbrugeren.

Indtil videre har det i Bos artikel beskrevne anlæg haft en energiudnyttelseseffekt på næsten 4,5. (Citat: Varmeproduktion 15.964 Kwh, men fidusen er, at vi kun har brugt 3.553 Kwh). Nu skal man helst se på et helt år ad gangen, men det ser dog meget lovende ud. Det kan være, at solfangeren har haft sin andel i succesen.

Alle jordvarmeanlæg kan vurderes på www.teknologisk.dk. Det mest interessante for lægmænd er den regningsmæssige effekt, anlægget har. COP. 3,6 og derover er rigtig lovende anlæg (de fleste typer ligger imellem 3,1 og 3,6).

Ved vurderingen af anlægget havde ØKOnto-udvalget bl.a. følgende overvejelser:
Solfangere kan lave varmt vand på sol – om sommeren kan der også nemt laves masser af varmt vand på jordvarme.
Når det er rigtigt koldt om vinteren, kniber det med begge dele. Hvor megen fidus er der så i at investere i disse to komponenter samtidigt?
Hvis det var solceller - eller en lille vindmølle - var sagen en helt anden, så producerede han selv den strøm, som han bruger til driften af varmepumpen.

De fleste undersøgelser om energieffekten af varmeanlæg viser stadigvæk træpillefyr og stoker som de mest CO² neutrale anlæg.

Fra ØKOntos positivliste
Forudsætningen for fuld belåning af varmepumpeanlæg, herunder jordvarme:
Der skal være integreret andre løsninger med vedvarende energi i det samlede anlæg.
Det er ikke nødvendigt at høre ØKOntoudvalget, såfremt der opføres solceller til produktion af elektricitet.
Ved andre former for tilkoblet vedvarende energi skal sagen fremlægges for udvalget.
Det valgte varmepumpeanlæg skal have dokumentation for en god udnyttelseseffekt (COP > 3,5, værdien hæves gradvis i takt med tekniske fremskridt på området).
Varmepumpeanlæg alene kan ikke udløse ØKOntolån

J.A.K. bladet