J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 - 2009

KAN ET LILLE PENGEINSTITUT KLARE TIDENS UDFORDRING?
Af Poul Busk Sørensen

Som andelshaver i Fælleskassen og garant i Folkesparekassen er jeg naturligvis interesseret i, hvordan små pengeinstitutter kan klare sig gennem finanskrisen.

Begge mine pengeinstitutter har en arbejdende kapital (indlån + egenkapital) på over 250 mio. kroner og er derved rykket fra gruppe 4 op i gruppe 3. Alligevel må de naturligvis betragtes som nogle af landets mindre pengeinstitutter.

For at få en vis klarhed over, om og hvordan et lille pengeinstitut kan klare sig midt i det stormvejr, den danske og ikke mindst den globale økonomi befinder sig i, besøgte jeg medio oktober Fælleskassen i København for at få en snak med direktør Lars Frederiksen.

Den finansielle hjælpepakke
Jeg fandt Lars ivrigt studerende et papir, der sort på hvidt kundgjorde de økonomiske konsekvenser for Fælleskassen som følge af den finansielle hjælpepakke, der netop var vedtaget i Folketinget. Umiddelbart skal Fælleskassen over to år indbetale 2,4 mio. kroner – herudover skal stilles en garanti på 1,6 mio. – og Staten kan på anfordring opkræve yderligere 1,6 mio. I yderste konsekvens kan det altså koste Fælleskassen 5,6 mio. kroner at deltage i redningen af den danske banksektor. Herudover har Fælleskassen bidraget i redningsaktionerne for Roskilde Bank og EBH Bank.

Disse barske kendsgerninger kommer paradoksalt nok i forlængelse af, at Fælleskassen primo oktober i kvartalsinformation til andelshaverne har kunnet præsentere det bedste halvårsresultat i sine 23 år som pengeinstitut. Under overskriften ”Det går godt i Fælleskassen” peges bl.a. på følgende faktorer:

  • Vi har en god likviditet i Fælleskassen, og indlånet overstiger udlånet. Med andre ord: Vi låner ikke flere penge ud, end der er i kassen. Rigtig mange danske pengeinstitutter er i den situation, at de har lånt langt flere penge ud, end de har indlån til, hvilket gør, at de selv skal låne til videreudlån.
  • Fælleskassen har bevidst undgået ejendomsbranchen, som hos flere pengeinstitutter gøres ansvarlig for krisen. Vi låner ud til andelsboliger, ejerlejligheder og huse beboet af vore andelshavere, og dette naturligvis efter en nøje kreditbehandling.
  • Fælleskassen har altid været forsigtig omkring placering af overskudslikviditeten. Investeringer på aktiemarkedet har vi undgået, hvilket har betydet, at vi ikke har fået del i de senere års store kursgevinster - til gengæld har vi ikke i dette kriseår de markante tab på værdipapirer, som andre pengeinstitutter slås med.
  • Fælleskassen har i maj 2008 haft besøg af Finanstilsynet, der bl.a. gennemgik alle større kreditengagementer og i alt svarende til 55% af Fælleskassens udlån. Langt størstedelen af de gennemgåede sager blev betegnet som gode eller meget gode. Kun ganske få procent af sagerne blev betegnet som decideret svage.
     

Det er med en vis stolthed, at Lars kan præsentere det gode resultat, men samtidig er han bevidst om, at Fælleskassen ikke er usårlig. Som et lille pengeinstitut er man afhængig af indskydernes loyalitet, og det er heller ikke uden betydning, at den løbende likviditet kan placeres uden risiko i andre pengeinstitutter. Med den finansielle redningspakke er begge disse forhold tilgodeset. En justering af Fælleskassens rentesatser er dog blevet nødvendig.

Tillid fra andelshaverne
Fælleskassen kan med tilfredshed konstatere, at der ikke har været ekstraordinære hævninger af indskud, og det er vel også værd at bemærke, at indlånene fortsat overstiger udlånene – et forhold, der ikke har været normen i mange af de danske pengeinstitutter. Uden redningspakken kunne der være blevet helt ukontrol-lable forhold i den danske bankverden. Redningspakken var i den givne situation nødvendig – den skaber ro om pengeinstitutterne – og så må man nok lade være med at spekulere på, om det er retfærdigt, at Fælleskassen skal bidrage til at understøtte visse meget større pengeinstitutters risikable forretningsmetoder.

I den forløbne tid inden redningspakken var det glædeligt at opleve den tillid og uformelle tilgang, mange andelshavere og indskydere har til Fælleskassen – en tillid, der blev fulgt op med synlighed som første prioritet af direktør, souschef og alle medarbejdere. Det er i sådanne situationer, samarbejdet på begge sider af skranken viser sit værd.

Når den aktuelle krise på pengemarkedet er afværget, og en normal dagligdag igen indfinder sig, skal Fælleskassen fortsat bevise, at det kan lade sig gøre at drive et lille pengeinstitut i Danmark. Lars Frederiksen forudser, at kontrollen fra samfundets side ikke bliver mindre, og kunderne vil i årene fremover nok være lidt mere opmærksomme på, hvordan deres pengeinstitut gebærder sig. På disse vilkår er det naturligvis påkrævet, at også Fælleskassen finder sin platform for det fremtidige virke.

Fremtidens udfordringer
Lars er bevidst om, at det mere end nogensinde bliver nødvendigt for Fælleskassen at have en bestyrelse, der kan give direktionen såvel medspil som modspil. Et veluddannet personale skal kunne vejlede andelshaverne professionelt uden at være kanonsælgere – og der skal være realiteter bag ordene om, at man kan have tillid til Fælleskassen som ”min egen andelskasse”.

Andelshaverne, der tegner den ansvarlige kapital, må kunne forvente, at Fælleskassen har en opdateret viden om forholdene og mulighederne i den finansielle sektor. Denne viden vil Fælleskassen skaffe sig ved at være et aktivt medlem af organisationer og praktiske samarbejder. En fornuftig indtjening skal sikre en fortsat vækst på kontrolleret basis.

Den aktuelle situation får umiddelbart den dystre mine frem hos direktørerne for landets pengeinstitutter. Lars Frederiksen har dog også positive tanker. Han er overbevist om, at Fælleskassen vil opleve fremgang i årene fremover, og at det fortsat er muligt at drive et anstændigt pengeinstitut, hvis ”vi er vågne, parate til forandring og tilpasser os tidens udfordringer”.

Det var med en vis optimisme, jeg afsluttede samtalen med min gode ven Lars. Jeg var blevet bestyrket i troen på, at mindre pengeinstitutter som Fælleskassen og Folkesparekassen kan klare de opgaver, nutiden og fremtiden måtte stille. Personligt vil jeg ikke have noget imod, hvis de kan støtte hinanden i det arbejde, der venter forude.
 

 

J.A.K. bladet