J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 - 2009

BANKKRISEN
Af Uffe Madsen

I løbet af året 2008 har der været stigende fokus på økonomiske problemer i banker, både i udlandet og nu også i Danmark. Vi er ikke vant til at stille spørgsmålstegn ved tilliden til vores pengeinstitutter, men det har vist sig, at det er vigtigt at forholde sig til den sikkerhed, der ligger bag sit pengeinstitut.

Der er følgende tre hovedårsager til, at der nu er opstået problemer i danske pengeinstitutter:
• Stram likviditet
• Usikrede udlån
• Stor beholdning af værdipapirer

Pengeinstitutternes basale samfundsmæssige opgave er at modtage indskud fra kunder og låne disse penge ud igen. Hvis man så ellers sørger for, at udlånene er fornuftigt sikret, og at der er den nødvendige indtjeningsmarginal på rentesatserne, kan det ikke gå helt galt. I de sidste 2 – 3 år har der været meget stor efterspørgsel efter lån i pengeinstitutterne, og da alle indlånsmidler allerede var lånt ud, gik pengeinstitutterne ud på det nationale og internationale lånemarked for pengeinstitutter for derigennem at tiltrække likviditet, som kunne anvendes til udlån. Der var rigeligt med penge i systemet, og derfor var der heller ikke problemer med at optage lån. Ifølge de officielle regnskabstal for 1. halvår 2008 har de danske pengeinstitutter pr. 30. juni 2008 hentet 24 % af udlånene på lånemarkedet, og kun 76 % er fremskaffet i form af egne indlån. Pengeinstitutterne har dermed gjort sig afhængige af de internationale långivere, og hvis disse bliver tilbageholdende med at yde lån eller forhøjer prisen på penge væsentligt, går det ud over danske pengeinstitutter. Som følge af kreditkrisen, der i 2007 startede i USA, er de internationale långivere blevet forsigtige med at låne penge ud, og det mærker danske pengeinstitutter nu. De meget ekspansive pengeinstitutter har dermed vanskeligt ved at optage nye lån til indfrielse af eksisterende lån, når de forfalder til betaling. Vi har netop set, at dette har været årsag til et par bankfusioner, og der kommer ganske sikkert flere af lignende overtagelser.

Det kan også konstateres, at en væsentlig del af den store udlånsstigning er gået til finansiering af ejendoms- og byggesektoren. Mange af de pengeinstitutter, som har vanskeligt ved at skaffe den fornødne likviditet, har også store udlån til bl.a. udlejningsejendomme samt byggeprojekter. Med de faldende priser på udlejningsejendomme og vanskeligheder med at sælge nyopførte boliger, skaber det endnu et problem for pengeinstitutterne, som må konstatere faldende værdi af de stillede sikkerheder for lånene. Institutterne må derfor foretage nedskrivning af værdien på udlån.

Det tredje problem opstår som følge af pengeinstitutternes store beholdning af værdipapirer, herunder især aktier i nationale og internationale selskaber. Siden finanskrisens start i 2007 har der været en stigende mistillid til aktier, og de senere års meget store kursstigninger er vendt til kursfald. Dette problem opstår ikke alene i pengeinstitutter, hvor der har været stor ekspansion, men også mere forsigtige institutter med god likviditet har været tilbøjelige til at placere store midler i aktier og har også i nogle år tjent rigtig godt på denne placering. Nu falder kurserne, og i 1. halvdel af 2008 har rigtig mange af de mindre og mellemstore pengeinstitutter rent faktisk et driftsunderskud som følge af kursreguleringer. Med de stærkt faldende aktiekurser i 3. kvartal 2008 er situationen blevet væsentlig forværret.

De seneste års rigtig gode udvikling for pengeinstitutterne har fået en brat opbremsning og er vendt til en negativ udvikling. En sådan udvikling er ofte tilbøjelig til at være selvforstærkende, og det er ikke usandsynligt, at vi nu står overfor rigtig mange fusioner pengeinstitutterne imellem. De første fusioner vil vi se hos de pengeinstitutter, hvor likviditeten er stram, dernæst hos pengeinstitutter, hvor værdien af udlån ikke er for god, og endelig kan også kurstab på værdipapirer være medvirkende årsag til, at nogle pengeinstitutter bliver nødt til at se sig om efter en fusionspartner.

Krisepakken til danske pengeinstitutter
I lighed med stort set alle andre vestlige lande har danske politikere og pengeinstitutter indgået aftale om en krisepakke til landets pengeinstitutter. Deltagelse i ordningen er frivillig, men stort set alle landets pengeinstitutter har tilsluttet sig aftalen, der går ud på at garantere alle, der har penge til gode i danske pengeinstitutter. Bag denne garanti ligger der en kollektiv hæftelse på 35 mia. kr., som er indskudt af de deltagende pengeinstitutter – dels i form af kontant indskud, og dels i form af garantier. Skulle denne pulje ikke være tilstrækkelig, garanterer Den danske Stat for yderligere tab uden begrænsning. Garantien er gældende for de kommende to år.

Ordningen garanterer dermed samtlige kunder, andre pengeinstitutter m.v. deres tilgodehavende i danske pengeinstitutter. Undtaget er dog indskud som ansvarlig kapital, herunder aktiekapital i banker, garantikapital i sparekasser og andelskapital i andelskasser. Også ansvarlig lånekapital er undtaget af garantien.

Set i sammenligning med tilsvarende ordninger i andre lande er den danske model meget omkostningsbelastende for de danske pengeinstitutter. Blot for at være med i aftalen skal de pengeinstitutter, der er medlem af Foreningen af J.A.K. pengeinstitutter, tilsammen betale i omegnen af 4,0 mio. kr. Hvis der så inden for de kommende 2 år opstår nødlidende pengeinstitutter, der skal have hjælp fra krisepakken, kan betalingen i værste fald komme op på over 9,0 mio. kr., før statens hjælp indtræder. De 5 største af pengeinstitutterne har tilsluttet sig ordningen:

• Folkesparekassen
• Andelskassen J.A.K. Slagelse
• J.A.K. Andelskasse Østervraa
• Andelskassen OIKOS
• Ebeltoft Andelskasse

og følgende har valgt at stå udenfor:

• Funder Fælleskasse, Andelskasse
• J.A.K. Andelskasse Varde
• Thisted Andelskasse
• J.A.K. Andelskassen Brenderup

Hvis der tages udgangspunkt i de pågældende 5 institutters regnskabsoverskud i 2007, andrager alene minimumsgebyret til pakken ca. halvdelen af overskuddet før skat. Skulle det værste indtræffe, vil betalingen stort set svare til det samlede driftsoverskud.

De andelskasser, der har valgt at holde sig uden for krisepakken, slipper umiddelbart for en meget stor omkostning. I stedet skal de leve med, at kunders indlån kun er sikret inden for de normale rammer for Indskydergarantifonden, hvor alle indskud på op til 300.000 kr. er sikret. Derudover er alle indskud, der efter loven er pensionskonti og børneopsparingskonti, sikret uanset størrelsen på indeståendet.
 

J.A.K. bladet