J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 4 - 2008

En Levende Planet,
Jordens Frugtbarhed
- og Føde til Alle?
Af Ingolf Plesner, Kulleruphøjskolen

Vi lever på en rig planet med en frodig flora og fauna, der beliver hver eneste økologiske niche med særlige vækster og unikke dyr fra pol til pol og fra oceanets dyb til de højeste bjergtinder. Endog i indlandsisen og dybt, dybt ned i jorden findes levende væsener. Der er liv alle steder. Det gror og vokser, kribler og krabler, og næsten alt holdes i live af solens energi. Det er en rigdom uden lige. Det, vi forstår som levende, danner en ganske tynd hinde på bunden af lufthavet omkring klodens faste eller flydende overflade, - men der er en skygge.
 

Fremmest blandt ”ligemænd” står mennesket, der skal forvalte denne rigdom af verdens levende væsener og øvrige ressourcer – desværre ofte med kikkerten for det blinde øje. Alle dyr og planter har samme ret til livet, som vi selv – og vores forvaltning nu danner siden grundlag for alle kommende generationer af planter, dyr og mennesker. Kigger vi i mikroskopet, ser vi levende celler – og måske er molekyler, atomer og elektroner også levende. Alt er underkastet stadig forandring og bevægelse, så alt er på den måde levende. Kigger vi ud i universet, er der kloder, solsystemer, mælkeveje, supermælkeveje, - og så er det for resten svært at se meget længere. Universets eneste begrænsning er vores egen evne til at se og forstå, hvad der gemmer sig derude, hvor alt til sidst går i ét med uendeligheden og evigheden. Men hvorfor skulle kloden, solsystemet, mælkevejen m. m. ikke også selv være levende? Hvem har nogen sinde bevist, at universet er dødt? At det ikke netop består af liv inden i liv? - og at vores egen klode ikke selv er levende? Det er heller aldrig bevist, at vi selv er levende, men det går jo meget godt endda.

Her er vores hjem: Lige midt i universet.
Mennesket har intelligens, en delvis fri vilje og ansvar for det, det gør, men i øjeblikket lever det ikke bæredygtigt eller ansvarligt over for kloden og dens myriader af liv, - så vi må bruge alle vore evner på at ønske og forbedre vores måde at sameksistere på. Alt hvad vi skaber kommer af vore ønsker og vor ihærdighed med at træne og fuldende vore projekter. Vigtigst er det at bevare livet på kloden, at bevare jordens frugtbarhed, og fordele verdens goder, så der er velfærd og sundhed til alle. Et højeste ønske er en verden med lighed og kærlighed, med et bæredygtigt økologisk og retfærdigt økonomisk system og dermed en basis fred mellem alle folkeslag.
Dette ønske må vokse frem i den enkeltes eget hjerte. Men er vi selv parat til at være medskabere af denne tilstand og yde det, der skal til?

Tidligere generationer skulle overleve i en vanskelig verden med sult, krig og alskens sygdom. Vor generation i i-landene er den første i udviklingshistorien, der ikke bare skal overleve, men som kræver ”livskvalitet”: Vi vil have tryghed og fred, sund kost, fysisk og mental sundhed, rent miljø at leve i, gode boliger, masser af energi og materielle goder. Vi kræver og kræver som store utilpassede børn uden at være villige til at dele. En stor part af generationen er misbrugere af energi, mad, stoffer, alkohol, spil, flytrafik m.m. Vi må oppebære et svimlende sygehusvæsen og behandlersystem for at bekæmpe fysisk og psykisk sygdom og nød. Det er, som om vi aldrig har været længere borte fra natur og sundhed, end vi er nu.

Alt har sin plads i udviklingen. Der er ikke noget, der er ”forkert”, og tingene er, som de er. Men meget kan blive bedre med enkle nye beslutninger. Det er en glæde, at vores kultur er nået så langt. Alligevel står vi med ryggen mod muren og må finde nye veje, for at alle jordens mennesker og dyr kan få del i det gode liv, - for det ønsker vi da? - Ikke??
Der produceres rigeligt med føde i verden til, at alle kan leve godt, men viden om, hvad der er sundt, og fordelingen af goderne er absurd og hovedløs. På det areal, hvor der kan dyrkes det, der skal til at mætte en person, som spiser blandet kost af kød og planter, kan der leve hele fem personer, der kun spiser plantekost. Så dyrt er kødet energimæssigt, og hvor vidt det er sundt er et meget stort spørgsmål. Den ultimative hjælp til klodens biosfære og dens fattige mennesker vil derfor være aldrig at fylde potentiel menneskeføde i husdyr eller i biler. Kødspisning giver et voldsomt pres på jord, ressourcer og miljø, og dermed på priserne på fødevarer. Er det det, vi vil? - Når flere og flere med tiden vælger at afstå fra animalsk kost, er der ikke længere behov for enorme landbrugsarealer, kunstgødning, gift, maskiner og diesel. Naturen vil genoprettes, og indsigt og medfølelse vil få os til med selvfølgelighed at dele med verdens fattige og skåne kloden. Her er bare en kødløs dag om ugen bedre end ingenting, men det skader ikke med lidt mere.
Der er endnu et etisk aspekt: Vi ved, at man kan leve sundt og godt af veganer- eller vegetarkost. Mange har levet sådan den største del af livet og er sunde og stærke: Hvor kan vi så nænne at gøre det mod dyrene, som sker lige for øjnene af os i stalde, dyretransporter og slagterier i den blinde tro, at det både er sundt og nødvendigt for os, og at dyrene overhovedet ikke lider? - Troen på dette er en form for blind fundamentalistisk overtro, som vi ofte beskylder andre i verden for at udleve.

Ved traditionel dyrkning optimeres udbyttet tilsyneladende ved brug af kunstgødning og giftsbeprøjtninger. Kunstgødning presser planterne, gør dem sårbare for insektangreb, og så må man jo sprøjte for ikke at miste høsten og for, at afgrøden skal se ”sund” ud. Desværre opsummeres gift og kemikalier i planter, afgrøder, jord, vandløb og hav. Jorden under træerne i frugtplantagerne er ofte gold ørken - en dødens have - også skove med pyntegrønt og juletræer dyrkes på denne måde. Monokulturer erstatter biodiversiteten. Giften slår det livgivende humuslag i jorden ihjel, nyttige smådyr dræbes, jorden forarmes, vilde dyr og planter fortrænges, mens grundvand og vådområder forødes. Frugtbarheden forsvinder. Tror man virkelig, at den føde, der dyrkes således, kan være lige så sund som de økologisk dyrkede planter?
I-landenes hidtidige aftryk på historien er begyndende demokrati og mesterstykker i teknologiske frembringelser i både det gode og det ondes tjeneste, men med en slagskygge af plyndring, sult og forgiftning i fodsporene.

Rapsmarker, frugt af alle slags og de fleste grønsager er afhængige af insektbestøvning? I USA dør honningbierne i lyntempo, en tredjedel af bifamilierne er udslettet på få år. I en provins i Kina er der ingen bier længere. Alle er døde. Man må bestøve frugttræerne med håndkraft. Også flere lande i Europa er ramt, og smitten breder sig. Man har fundet en virus, som man mener er den udløsende faktor, men man har også opdaget, at bilarverne fodres med pollen med giftrester, der nedsætter modstandsdygtighed over for sygdom og død. Hvad mon vi fodrer vores børn med? Hvorfor daler menneskets fertilitet og sædkvalitet? Er vi sikre på, at det vi indtager overhovedet er menneskeføde?

Det vi spiser assimileres i kroppen og går i ét med den. Kroppen bærer så igen vores følelser, opmærksomhed og tankeverden - derfor er det vigtigt, at kosten virkelig har kvalitet. Vi er instinktivt beregnet til at spise den naturligt forekommende føde, der vokser frem af den levende mulds frugtbarhed. Heri findes de næringsstoffer, hvis betydning vi allerede kender, og de utallige sekundære næringsstoffer, som vi endnu ikke kender, men som kan have stor betydning for vores sundhed. ”Slikkeadfærd” er en naturlig måde at sikre, at vi kan få de stoffer, vi mangler. I naturtilstanden putter man forskelligt i munden, til man har fundet det, der er gavnligt. Men når slik er tomme kalorier og kunstige farvestoffer uden næringsværdi, bliver sulten umættelig. Vi ved ikke alt om legeme, kost og ernæring, men troen på, at kroppen bare er en maskine, der skal forsynes med en vis mængde kemikalier for at fungere, er helt utilstrækkelig. Kroppen er bevidsthedens hus. Den skal forsynes med lødig kost for at fungere optimalt og blive hjemsted for et varmt, intelligent og kærligt sind.
Det er et stort problem at finde metoder, der kan måle fødevarers kvalitet. Laveste fællesnævner er ofte usle varer næsten uden smag og duft - discountvarer. Hvorledes ser man, at økologisk dyrkede produkter har højere værdi end traditionelt dyrkede, og at biodynamisk dyrkede endda har endnu højere kvalitet?? Disse varer rådner ikke så let, og de smager bedre. Biodynamikerne (avlere, der dyrker efter Rudolf Steiners anvisninger) benytter en metode, hvor plantesaft sættes til en saltopløsning, der så tørrer ind og danner krystaller i bunden af en skål. Saft fra forskelligt dyrkede plantekulturer påvirker krystallisationsprocessen forskelligt, så finere eller grovere krystallisationsmønstre opstår, mens væsken tørrer ind. De fineste krystaller peger mod højeste kvalitet. Denne metode er registreret som en videnskabelig metode i to phd-afhandlinger ved Landbohøjskolen i Danmark. Det viser sig, at saft fra biodynamisk dyrkede grønsager og frugt skaber de absolut fineste krystaller, dernæst kommer almindeligt økologisk dyrkede planters saft, herefter traditionelt dyrkede – og på sidstepladsen kommer gensplejsede planter. Jordens frugtbarhed er afgørende for kvaliteten. Kræv derfor kvalitet, så er du med til at ændre vore forbrugsmønstre, opbygge dine egne legemsvæv og deres sundhed?

”Af skade bli’r man klog, men sjældent rig!” - men ”Man lærer jo af sine fejltagelser!” - så ”Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget!” Således taler folkets stemme. Vi har intelligens, og vi kan træne nye vaner og afstå fra negative tanker, energifrås, madfrås, instinktiv grådighed og besiddertrang - for glæden ved livet er en indre kvalitet. Det højeste gode er inderlig kærlighed og nærhed med andre levende sjæle og fornemmelsen af naturens fylde: De såkaldt gratis glæder.
Vor fælles skat af myter og tanker aner det:
”Kejseren lå for døden. Det eneste, der kunne redde ham, var at bære en lykkelig mands skjorte. Den eneste lykkelige i riget var svinehyrden, han lå på et skovdige og kiggede ind i himmelen, men han havde ingen skjorte”.
Får man ikke kærlighed som barn, rækker man ud efter det næstbedste: Materiel rigdom.
”Joakim von And-mennesket”, samfundets bedsteborger nummer et: Han har et forsømt indre barn, men er stenrig, sidder på en pengetank, er så gerrig og grådig, at han ikke nænner at dele sin formue med bare sine nærmeste. Han lever i evig belejringstilstand og murer sig inde i et fængsel af tryghed og beton sammen med sine penge, mens bjørnebanden banker på og kræver sin del af kagen. Hans højeste glæde er at bade i penge, i ting. Det stakkels væsen er paranoidt – lige til indlæggelse - Bjørnebanden står på spring alle steder, også i hans onde drømme. Den pæne tegneserie fortæller ikke, hvem der skabte værdierne, og hvilke kneb, samfundet tillader, for at den kloge kan franarre de uvidende deres penge og livsenergi. Den enorme udbytning af mennesker og natur, som en pengetank eller et multinationalt selskab medfører, hører ikke med til historien.

Man kan lære sig at arbejde med livet på dets betingelser i sin egen have, hvor man selv kan følge naturens gang og træne sig i at lave sunde, velsmagende og velduftende fødevarer helt uden brug af kunstgødning og gift. Dette selv at have fingrene i jorden og være med til at forbedre den med kompost er vigtigt. På den måde vil frugtbarheden atter vende tilbage til bevidstheden og til mulden. Egne erfaringer skaber gode argumenter og afliver ”overtroen”, at man ikke kan få noget udbytte uden brug af kemi og gift. Krav om lødige fødemidler må fremsættes massivt. Mange ønsker økologiske og biodynamiske varer, men kan ikke købe dem. Dette er kun begyndelsen i en lang kommende udvikling.

Hanne Kudsk Jensen og Ingolf Plesner driver Kullerup Kurser, Kullerup Byvej 2A, 5853 Ørbæk ved Nyborg.
Stedet rummer åndsvidenskab, selvudvikling, psykoterapi, vegansk og vegetarisk madlavning, sacred dance, biodynamisk have, kreativitet m. m. Hanne er pædagog og underviser i vegetarmadlavning. Ingolf arbejder med åndsvidenskab, foredrag, personlig udvikling, gestalt og familieopstilling.

Kompostdyngen er havens sjæl. Lars Mikkelsen holder hvert år først i april weekendkursus i at dyrke værdifulde biodynamiske grønsager. Det er spændende, ganske nemt, og teorien gives indenfor.
 

J.A.K. bladet