J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 4 - 2008

ØKOnto anno 2008

Af Morten Schjøtt

Når vi fra tid til anden gør status i ØKOnto udvalget, så er antallet af tilsluttede J.A.K. pengeinstitutter, af kunder med ØKOnto og af lån naturligvis omdrejningspunktet.
Men det er vigtigt, når tallene har været på bordet, at huske på, at det kun er tal. Den underliggende udvikling, den, som skal føre til en beslutning hos låntager, er lige så reel og lige så vigtig, også hvis den ikke fører til et engagement, men måske til et andet initiativ.


For dem, som endnu ikke kender til ØKOnto, er det på sin plads med en kort introduktion. ØKOnto er en ”kasse i kassen”, hvor indlånere med deres konto afgiver lånemulighed til en pulje, hvorfra andre kan ansøge om bæredygtige lån. Hvad der er bæredygtigt, afgøres af ØKOnto udvalget, som er sammensat af personer, udpeget af hhv. de medvirkende pengeinstitutter og Landsforeningen J.A.K. Kreditvurderingen foretages af pengeinstitutterne. Udlånsrenten er lav; låntager er forpligtet til at tegne medlemskab af J.A.K. - og at tegne andels- eller garantbeviser svarende til en tiendedel af lånet.

For nylig gennemgik vi i vores lille gruppe, hvad vi havde opnået. Og vi har opnået en del. Arbejdet er sat på skinner i form af en positivliste for låneansøgninger til brug i pengeinstitutterne, og et skema til selve låneansøgningen er det også blevet til. Rådets vurdering af tvivlsspørgsmål fungerer, vi afholder møder én til to gange årligt og medvirker ved udstillinger og messer, samt ved direkte kontakt til de medvirkende pengeinstitutter. Set med udviklingsøjne er ØKOnto en klar succes, som nyder tilslutning fra tre J.A.K. pengeinstitutter: Folkesparekassen, J.A.K. Andelskassen Østervrå og J.A.K. Andelskassen Varde.

I forbindelse med gennemgangen gravede vi helt tilbage til starten. Som jeg husker det, var startskuddet en føler fra Uffe Madsen til et årsmøde i lokalafdelingen af Folkesparekassen i Odense. I den hedengangne J.A.K. andelskasse Fyn havde vi haft en Spirekasse under det, som i dag er Lokalrådet. Den havde stået for lånetildeling efter ca. samme principper, som ØKOnto gør det i dag. Efter fusionen med Folkesparekassen lå det arbejde stille, men Uffe kunne se perspektivet og fik samlet de af os, som gerne ville gå videre med det. Plus en repræsentant fra andelskasserne i Ebeltoft og Slagelse samt Jakob Mikkelsen - dengang også formand for Landsforeningen - til et møde i Odense, hvor vi efter et forarbejde forhandlede. På spil var også kapitalen og erfaringerne fra Regnbuekassen. Det blev dengang til et spørgsmål om J.A.K. i forreste linie eller ej, og det spørgsmål splittede gruppen. Resultatet kender vi, i dag er der to – næsten ens – grønne låneformer inden for J.A.K. Og når der ”kun” er to, skyldes det, at Fælleskassen i København har valgt at forlade fællesskabet; ellers ville der have været tre! Om der vedblivende skal være to, må tiden vise. Det afhænger i høj grad af, hvor meget vi kan lære af hinanden, og hvilken udvikling, der så bliver valgt.

I dag er jeg ikke i tvivl om, at Jakob gjorde klogt i at stå fast på J.A.K, der ikke kan være anstødsstenen i vores arbejde. Tværtimod skiller vi os på de grønne lån netop ud fra Merkur på det rentefri grundlag, og det må vel siges at være meningen, når der nu er forskel. Og forskellen er, at vi yder lån til bæredygtige tiltag ud fra en rentefilosofi, hvor pengene er stillet til rådighed af kunder uden profitinteresser og uden ønske om at påføre andre en rentebyrde. J.A.K. filosofien fører så at sige til en foreningsbank, hvor alles vel og lige mulighed er i højsædet. At det også er noget af forklaringen på, at det går langsomt, må vi lære at leve med. Lad blot alle vælge, hvad de helst vil have, bare de kender mulighederne!

Det er så vigtigt, at vi når ud over rampen med vores mulighed. De bedste ambassadører, der findes, er dem med lån. Og heldigvis, kort efter vi var klar med vedtægter, udvalg og retningslinier, fik vi noget konkret at tage stilling til. Opstart af et økologisk bageri, køb af privat vindmølle, lån til den Selvforsynende Landsby i Hundstrup, til halmhus og til masseovn er status nu og her, hvor også to andre lån er bevilget i Østervrå. På indskudssiden er der oprettet 55 ØKOnto’er i Folkesparekassen alene. Er det meget eller lidt? Med en rentesats på 4,5 % må vi sige at have tiderne med os, nu hvor friværdibølgen har toppet og den uhyre uretfærdige husprisfest er slut. Jeg tror, et ØKOntolån vil være mere attraktivt for dem, der overvejer at gøre et eller andet for at spare på energien ved at anskaffe ”noget andet”, men som også er nødt til at være omkostningsbevidste. Med andre ord: Enten er de kunder, eller også har de lige den profil, vi sætter højt!

Tilbage til positivlisten: For at gøre samarbejdet med de medvirkende pengeinstitutter så smidigt som muligt udarbejdede vi en positivliste. På den står alle de typer af projekter, vi er parat til at forhåndsgodkende som bæredygtige. Det er for eksempel et multlokum eller et solcellepanel; begge dele vil almindeligvis mange gange tjene den energi hjem, der er lagt i fremstilling og etablering. For toilettets vedkommende dog mest i sammenligning med alternativet, det traditionelle vandskyllende. Dertil kommer så spørgsmålet om anvendelsen af komposten fra multlokummet, og der mangler den almene erfaring. Så selv om fornuften siger et rungende ja, er det ikke alle formål, som er let gennemskuelige.

Netop det, at de mest bæredygtige tiltag også er de mindst traditionelle og ukomplicerede, og dertil ofte økonomisk tvivlsomme, er en hæmsko for den hurtige udbredelse. Der er mange eksempler på, at bæredygtighed er blevet integreret i produkter, det være sig fra brændeovne over biler til varmepumpeteknologien, men fælles for disse er, at tænkningen ikke nødvendigvis følger med. En bil, der kører mange unødige kilometer, vil altid forurene mere end en cykel. Det er et faktum. Derfor måtte et lån til en ”grøn” bil nødvendigvis følges op af en god begrundelse for, hvorfor det var nødvendigt med denne bil. Det samme gælder varmepumper; de fungerer på strøm, og denne strøm er ikke nødvendigvis bæredygtig, selvom den samlede belastning falder, når husstanden installerer et varmepumpeanlæg til opvarmning. I dette spørgsmål arbejder vi ud fra varmepumpens effektivitet. samtidig med, at vi kræver, at husstanden skal, som forudsætning for et ØKOntolån, indføre yderligere tiltag med vedvarende energi, som vil gøre forbruget af strøm til pumpen mere acceptabelt. I den slags sager fungerer rådet også som sparringspartner, efter at vi på de indre linier har set på, hvad vi kan grave op af dokumentation og taget debatten. Men som udgangspunkt er vi tilskuere til jeres kreative låneforslag – og det er spændende!

Rådet er kun i frontlinien med de initiativer, vi tager. Seneste af slagsen er en henvendelse til pengeinstitutterne med en opfordring til selv at se på deres mulighed for at lave bæredygtige installationer og bygningsforbedringer. Derforuden bruger vi vores møder til at afstikke kursen og tager de dialoger op, vi har ført fra sidste møder, med os selv og med pengeinstitutterne og til tider også med låneansøgere.
Den direkte kontakt til kontohaverne oplever vi derimod aldrig. Derfor er de afhængige af de opgørelser, som kommer i J.A.K. bladet to gange årligt. Og hvis de er mere nysgerrige end det, kan de rette henvendelse til rådsmedlemmerne via hjemmesiden. Vi står i et almindeligt omfang til disposition for interesserede.

Skal ØKOnto blive en kæmpesucces, skal der ske et mirakel! Det vil jeg ikke udelukke kan ske, men det er svært at planlægge. Den sandsynlige udvikling er langsom, svarende til de medvirkende pengeinstitutters, og det kan ikke siges klarere end således: Hvis pengeinstitutterne vil bruge ØKOnto aktivt, nævne det, minde om det, understrege vigtigheden af det og tage en dialog med kunderne om det, når lejlighed byder sig, så er væksten sikret, og med den også muligheden for at blive interessant for alle, især boligejerne. Og fremtiden? Ja, den er under alle omstændigheder grøn!
 

J.A.K. bladet