J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 3 - 2008

Det kan blive lige præcist så sundt, som naturen tillader!
Af Britta Christiansen, læge

Jeg vil meget gerne bidrage med nogle ideer og forslag om ”hvor sundt det kan blive” ud fra Mazdaznan.
Det er en gammel lære. Det er intet mindre end hundrede år, siden OZA Hanish startede den bevægelse, som vi siden har kendt som Mazdaznan. Han understregede endda, at han selv kun var en slags budbringer, og at det ikke var hans egen opfindelse, men en endnu ældre samling af viden. Det, at studere Mazdaznan litteratur i dag, er derfor at studere nogle gamle foredragsnotater og artikler samt bøger skrevet ud fra disse notater og artikler. Det er viden, der er fortalt til samfundet, som det var for 100 år siden.
Der er i samfundet sket en kæmpe udvikling i de sidste hundrede år med undersøgelser og viden om sundhed og kost. Der er især i de seneste år blevet talt meget om sundhed og forebyggelse. Det skyldes måske især, at behovet er blevet større, fordi der er sket en dramatisk øget forekomst af livsstilssygdomme som allergi, sukkersyge, kræft og hjertekarsygdomme. Det er tydeligt at vores levevis har konsekvenser. Vi har i dag råd til at spise sunde fødevarer, men vi vælger ikke så tit det sundeste.
Jeg er selv meget interesseret i Mazdaznan, fordi jeg synes den grundlæggende opfattelse af sygdom og sundhed, som Hanish havde for allerede hundrede år siden, har vist sig at være den rigtige. Vores krop er i forbindelse med naturen og følger naturlove som videnskaben i dag slet ikke har fantasi til at forestille sig.

Langt foran nutiden
Min opfattelse er, at Mazdaznan stadig er langt foran nutiden i sin viden om sundhed og derfor stadig har rigtig meget at tilbyde. Mit eneste problem er imidlertid, at vi i dag forlanger fakta og beviser. Vi vil ikke bygge vores liv på tro, overleveringer eller overtro. Det skal vi heller ikke. Det er fuldstændig i ”Mazdaznans ånd” at gribe tingene videnskabeligt an. Det er derfor, jeg har understreget, at læren er, som den blev præsenteret for hundrede år siden. Samfundet har ændret sig meget. Mazdaznan bevægelsen har ikke selv haft folk eller et universitet til at forske og fremstille sine beviser i. Men hvis ens interesse virkelig er, hvor sundt det kan blive, ja så snyd ikke jer selv for at studere den gamle visdom. Mange har afprøvet de gode råd, og mange har fundet uvurderlig hjælp. Det spændende er, at her er der meget præcise beskrivelser, men et meget omfangsrigt materiale, som understreger, at meget små detaljer i vores livsførelse gør en meget stor forskel.
Det vigtige er, at det bygger på grundige observationer igennem tusinde år af intelligente mennesker, som tager afstand fra overtro. De har med stor respekt for naturens love forsøgt at afdække principperne, som vi, hvad enten vi kan lide det eller ej, er underlagt.

Følg naturens love
Naturen følger bestemte love, og det er nok det vigtige for os i dag at forstå. Der er langt flere naturlove og regler for sygdom og sundhed, end vi normalt kender og vil acceptere.
Mazdaznans grundlæggende råd er at følge naturens love. Altså spis og lev naturligt. Hvis vi følger naturlovene, er vi sunde og dermed også i meget bedre humør.
Mazdaznan anvisningerne er skrevet, før den store industrialisering af fødevareproduktionen. Før pesticiderne og alle E-numrene. Men allerede dengang advarede Dr. Hanish mod for eksempel glukosesirup, som også i dag er et meget almindeligt industriprodukt fremstillet ud fra majsstivelse. Det skulle være meget skadeligt for nyrerne. Han skrev også, at sindsstemningen hos den, som laver maden, er meget vigtig. Er det en stresset eller vred person, vil maden videregive uroen og følelserne til dem, som spiser maden, uanset hvor lækker den smager. Selv stressede køer kan være årsagen til søvnløshed hos de små børn. Des mere fabriksfremstillet maden er, des større pres kommer der på vores nervesystem med følger som nervøsitet, stress og udbrændthed. Vi kender det i dag fra forsøgene med de ukoncentrerede og aggressive børn og unge, som bliver roligere, når de sættes på sund kost. Så selv om vi sparer tid ved at bruge mange industrialiserede produkter, så betaler vi nok i sidste ende en meget høj pris med vores helbred og udholdenhed.
Grundlaget for de specielle råd, der gives i Mazdaznan, er altså gode, naturlige, livskraftige, giftfrie råvarer, enkelt og friskt tilberedt. Kød af nogen art indgår ikke i Mazdaznan ernæringen.

Vælg din mad efter årstiden
Det kan godt lyde, som om det er meget besværligt at følge naturlovene, men det er slet ikke tilfældet. Naturen hjælper nemlig selv til. Vi bør hovedsagligt spise de råvarer, der hører årstiden til. Nogle grøntsager kan holde sig hele vinteren, andre har kun en kort sæson.
Jordbær er for eksempel fulde af foryngende virkning på kroppen, hvis de spises i juni og juli, hvor de kommer frem. Til vinter, som marmelade eller fra fryseren, kan de være et forfriskende indslag i menuen. Men skal jordbærrenes medicinske værdi bruges, ja så er det her om sommeren, dyrket lige omkring os, at de har den rigtig gode virkning.
Sommeren er fuld af friske varer. Derfor er det heller ikke lige nu, vi skal leve af hakkede tomater på dåse og tørrede bælgfrugter. Vi kommer langt i det med at følge naturlovene ved blot at åbne øjnene og leve efter årstiden.
I sommermånederne er det dels meget lettere og også sundere at spise meget råkost. Vi har ikke det samme behov for tunge tilberedte retter som om vinteren.

Følg døgnets rytme
Kroppen har forskellige behov morgen og aften. Det er også en af de vigtige grundlæggende ”naturlove”, som de gamle Mazdaznan folk har observeret. Det er ikke for at lave kunstige love og stive regler. Det er ment som en hjælp for os hver og især til at kende kroppens behov, for at vi kan forebygge sygdomme.
Om morgenen har vi brug for noget udskillende. Derfor anbefales det, at vi spiser friske rå frugter eller frugtsaft om morgenen. Gerne sammen med gryn og flager.
Til frokost passer det bedst med salater af forskellige grøntsager og sundt brød.
Brød hævet med gær hører ikke dagligdagen til. Det er, fordi gæren går ind og påvirker tarmfloraen, som er vigtig for sundheden. De sunde bakterier holder sygdomsbakterier i skak. Sygdomsbakterier kan danne giftstoffer og svækker vores sundhed og velbefindende.
Aftensmaden er hovedmåltidet. Der startes med råkostsalater. De kan laves varieret og lækkert med krydderurter og dressing. Herefter kan der spises en eller flere grøntsager dampet i egen saft uden tilsætning af vand men dampet i olie i en tykbundet gryde eller bagt i ovnen. Hertil kan der spises bælgfrugter og forskellige kornretter.
Det er aldrig godt for fordøjelsen, hvis vi drikker til maden. Det bedste tidspunkt at drikke er mellem eller før måltiderne. Det er igen ikke, fordi det er sjovt at lave regler, men fordi de gamle lagde mærke til, at fordøjelsesorganerne fungerer bedst på den måde. Det er det, som hele tiden er udgangspunktet.

Lav ”alkymistiske” blandinger
Det er ikke ligegyldigt, hvad man blander sammen. Der kan opstå forbindelser mellem forskellige råvarer, som kan forstærke hinanden og give specielle virkninger på kroppen. Nogle sammenblandinger er heldige, andre er ikke så gode. Det er for eksempel en af grundreglerne, at frugt og grøntsager ikke skal spises til samme måltid. Enten spiser man et frugtmåltid eller et grøntsagsmåltid. Det er for at tage hensyn til mavesækken, som ellers skal sætte to forskellige fordøjelsesprocesser i gang. Resultatet ved en sammenblanding er, at intet bliver rigtigt fordøjet (æbler, ananas og citrusfrugternes saft kan dog godt bruges sammen med grøntsagerne).
Jeg vil ved at skrive lidt grundigt om citronen give et eksempel på, hvor spændende vores madvarer er, og hvordan man næsten kan trylle med dem og opnå meget forskelligt, netop ved at blande dem og bruge dem på forskellige måder.

Citroner
Citronen har mange helbredende egenskaber og kan bruges i næsten alle sygdomstilfælde. For at få den fulde værdi af citronen, skal den bages i en ca. 100 grader varm ovn, til den er blød. Den må ikke blive brun eller sprænges. Det varer ca. ½ time. Der sker en eftermodning, hvor der dannes organisk salicylsyre. Pres saften ud med det samme, mens citronen er varm.
Til kure kan man drikke saften af 2-3 citroner dagligt. Hvis man bruger flere, skal det højst være i 10 dage. Citronsaft kan prøves i forskellige kombinationer. Det kan være sammen med cayennepeber, med salt, sukker, honning, vand, æg, mælk eller blot rent saft.
Ren citronsaft, ½ ad gangen, brugt frit uddriver urinsyre. Det kan tages efter eller mellem måltiderne. Hvis det bruges over længere tid, kan det opløse nyre- eller galdesten.
Saften af en citron tilsat og rystet godt sammen med ¼ teske salt kan tages i små portioner efter og imellem måltiderne. Nu virker det kraftigt på leveren og kan bedre hjerterytmen. Forstoppelse kan kureres ved dagligt at tage 3-4 citroner med salt på denne måde.
Citronsaft i mælk eller fløde udskiller syre og er dermed helbredende for ledsmerter mm. Hvis det tages efter et måltid, virker det afførende.
Både med og uden salt virker citronen mod hovedpine, nyre og blæreproblemer, lumbago, fordøjelsesproblemer og sure opstød.
Koldt vand med citronsaft virker kølende, og varmt vand med citronsaft fremkalder sved og virker mod forkølelse.
Det er bedst at bruge varm saft til det træge kredsløb og koldt til det overaktive temperament.

Sundhed
Sundhed handler naturligvis ikke kun om mad. Det handler også om livskvalitet, kunst, musik, at tænke positivt og være glad. Og så er der også alle de andre sunde ting, vi kan gøre, som vandreture i dugvådt græs, forskellige fysiske øvelser, som lyder hårdt, men som gør os godt.
Faktisk ville jeg hellere, om vi sagde: Hvor godt kan det blive? Og ikke blot: Hvor sundt det kan blive? Så lyder det nemlig sjovere. Men egentlig er det det samme.
 

 

J.A.K. bladet