J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 2 - 2008

Usund mad gør ondt på miljøet
Bøf og rødvin belaster miljøet mere end pasta med grøntsager og en øl. Hvis vi spiser sundt, vil det oftest også være det bedste for miljøet, viser ny undersøgelse.

Af Henrik Saxe og Rico Busk

Hvad skal vi have til aften? Hvis miljøet var i stand til at svare på det spørgsmål, ville menuen komme til at stå på noget med grøntsager og fuldkornsbrød, måske en gang pasta, hanevand eller en øl i glasset og frugt til dessert.
Før maden ender i køleskabet og på middagsbordet, vokser ingredienserne op på marken, i svinestien eller bliver fløjet ind fra udlandet, og det er i den periode, at maden gør mere eller mindre ondt på miljøet. Fødevarerne belaster miljøet pga. en række forhold forbundet med produktion, transport, opbevaring, spild og affaldshåndtering. Men det vender vi tilbage til. Lad os lige først se på de daglige valg.
Hver gang, vi går i supermarkedet, eller når vi går på restaurant, står vi over for valget: Hvad vil vi have at spise, og hvad drikker vi til?
Det, vi først og fremmest tænker på, er selvfølgelig, hvad vi har mest lyst til. Vi spørger smagsløgene til råds. Vores kostvalg er også præget af vaner, sociale normer og holdninger. Måske skal kødet være halalslagtet, måske foretrækker vi vegetarmad, eller måske er vi på kur? Nogle spiser økologisk af hensyn til dyrevelfærd og miljø. Andre synes, at økologisk mad smager bedre eller vil undgå tilsætningsstoffer.
Kostvalg handler også om sundhed. Måske har lægen eller din ægtefælle beordret dig til at tænke på dit helbred, før du adlyder smagsløgene? Måske er du overvægtig, har sukkersyge eller har problemer med hjertet?
Så vores beslutning om, hvad vi kommer i indkøbsvognen og siden hen på tallerkenen, bliver taget efter en række overvejelser. Vi skal kunne lide det, det skal være godt for vores helbred og eventuelt også godt for miljøet. Desuden må det gerne være billigt, for vi har jo også andet at bruge penge på.
Med en ny stor undersøgelse fra Institut for Miljøvurdering, der er en uafhængig institution under Miljøministeriet, er valget blevet en lille smule nemmere. Den sunde, den miljørigtige og den billige kostplan kan nemlig godt følges ad.
I den nye undersøgelse hedder de vigtigste konklusioner:

  •  Mad og drikke udgør en væsentlig del af den samlede miljøbelastning forbundet med danskernes privatforbrug.
     
  •  Forbrugeren kan ved at vælge sund kost frem for gennemsnitlig dansk kost ikke blot øge sin egen sundhed, men også bidrage væsentligt til at reducere miljøbelastningen fra kosten.
     
  •  Forbrugeren kan ved at vælge sund kost frem for gennemsnitlig dansk kost opnå en besparelse på omkring 20 procent på sit kostbudget.
     
  •  Forbrugernes frie kostvalg påvirker samfundets udgifter til hospitaler og miljø, hvilket giver politikerne ansvar for at motivere forbrugeren til de mest samfundsgavnlige valg.

Hvordan belaster fødevarer miljøet?
Lad os nu vende tilbage til, hvor og hvordan vores fødevarer påvirker miljøet, når de bliver produceret, transporteret, opbevaret osv.
Fødevarerne er afhængige af maskiner, som pløjer, sår og høster markerne, opvarmning af stalde, afkøling af lagerrum og transport. Alle de ting kræver fossilt brændsel, der giver udledning af kuldioxid.
Rismarker, husdyr og lossepladser afgiver store mængder metan. Jordbakterier afgiver lattergas. Kuldioxid, metan og lattergas er alle luftarter, der øger drivhuseffekten og ændrer jordens klima.
Brug af fossilt brændsel forurener med svovl og kvælstof, der forsurer og overgødsker naturens økosystemer. Marker gødes med kvælstof, der kan give iltsvind i søer og åer. Ved køling af fødevarer bruges freon-lignende gasser, der ved udslip fører til nedbrydning af ozonlaget, som beskytter os mod solens kræftfremkaldende UV-lys. Samtidig er ozon i den luft, vi indånder, giftig for dyr, mennesker og planter – og den dannes ved et samspil mellem bilers udstødning og sollys.
Landmandens brug af kunstgødning og pesticider forurener med tungmetaller og stoffer, der belaster naturen (økotoksicitet) og sandsynligvis også vores helbred (human toksicitet). Jordbrug og dyrehold optager store landarealer, så naturarealer svinder, og arternes mangfoldighed daler. I USA anvender landbruget 50 procent af arealet og forbruger 80 procent af det tilgængelige ferskvand og 17 procent af det fossile brændstof.

Miljøvenlige fødevarer
Institut for Miljøvurdering har sammenlignet miljøbelastningen fra almindelig dansk kost med miljøbelastningen fra anbefalet sund kost (se faktabokse).
Brød, kornprodukter, frugt og grøntsager viser sig at være de mest miljøvenlige fødevarer, mens kød (især oksekød), slik, te, kaffe, vin og alkohol hører til de mest miljøbelastende fødevarer. Det er intuitivt nemt at forstå, at kød er mere belastende for miljøet end grøntsager. En gris æder flere gange sin vægt i form af bl.a. byg, hvede, raps, soja og solsikke, før den bliver slagtet og serveret som menneskeføde. Meget af det, en gris spiser, er i princippet egnet til menneskeføde. Selv med en stigende effektivitet i produktionen, vil der altid være et tab forbundet med at fodre grisen med menneskeføde, før den bliver til flæskesteg eller skinke.
Nogle vegetabilske fødevarer er dog ligesom kød relativt miljøbelastende. Det handler dels om højt forarbejdede vegetabilske fødevarer, dels om grøntsager dyrket om vinteren i opvarmede drivhuse, og dels om frugt dyrket på den anden side af jorden transporteret til de danske forbrugere med fly.
Undersøgelsen viser som nævnt også, at det sunde kostvalg er 20 procent billigere end danskernes gennemsnitskost. Altså endnu et argument for at spise sundt. Men prisen skal tilsyneladende endnu længere ned, hvis flere skal lade sig lokke af det sunde og miljørigtige kostvalg.
Spis rigeligt med kornprodukter, grøntsager og frugt, spis færre fede mejeriprodukter og kød, og skær kraftigt ned på slik, kager, sodavand og alkohol. Sådan lyder opfordringen fra kostpyramiden, og sådan belaster man miljøet mindst.
Det, man skal spise lidt af, og det, man skal spise meget af for at bevare sin sundhed, stemmer altså meget godt overens med det, man skal spise lidt og meget af for at bevare et godt miljø.

Kostvalget betyder noget
Undersøgelsen fra Institut for Miljøvurdering viser, at fødevarers miljøbelastning er betydelig, også set i forhold til andre af familiens aktiviteter, f.eks. kørsel i bil og boligopvarmning. Men vi kan jo ikke undvære mad og drikke, så hvis man skal tro på, at det er afgørende for miljøet, hvad man putter i munden, skal der være forskel på forskellige fødevarers miljøbelastning. Og det skal være en forskel, der batter.
Og undersøgelsen viser faktisk, at det sunde kostvalg er bedre for miljøet end det, vi normalt spiser, målt på alle otte miljøbelastninger – fra drivhuseffekt til arealbeslag. Uanset værdien af den enkelte miljøbelastning er der altså ingen tvivl om, at det sunde kostvalg er godt for miljøet.
Målt på seks ud af de otte miljøpåvirkninger er det sunde kostvalg mellem 2 og 30 gange så effektivt et redskab til miljøbeskyttelse, som hvis man på samme tid sparer 10 procent på benzin til bilen og 10 procent på varme og elektricitet i hjemmet. Det sunde kostvalg er altså et udmærket redskab til at formindske miljøbelastningen.
Miljøminister, Connie Hedegaard, lagde for nylig i en stor kampagne vægt på det personlige ansvar for miljøet og på at inspirere den enkelte til at tage ansvar. Kostvalget blev i denne sammenhæng ikke nævnt. Men med denne undersøgelse i baghovedet er også vores madvaner blevet relevante, når vi diskuterer miljø og miljøbeskyttelse.

Det politiske ansvar
Rapporten fra Institut for Miljøvurdering påpeger, at selvom forbrugeren er fri til at vælge sin kost, så har usund og miljøbelastende mad og drikke konsekvenser for samfundet i form af udgifter til hospitaler og miljø. Politikerne har derfor ansvar for at påvirke forbrugernes kostvalg; og hvor kampagner svigter, dér virker afgiftsreguleringer. Rapporten slår fast, at fødevarers effekter på sundhed og miljø bør indregnes i prisen til gavn for sundhed, miljø og pengepungen. Med den rette afgiftsregulering bliver det endnu billigere at spise sig mæt i gode velsmagende produkter, mens usund og miljøskadelig mad bliver dyrere. Valget er stadig frit, og samfundet får gevinst på alle hylder – folkesundhed, miljø og økonomi, konkluderes der i undersøgelsen. 

Sundere på alle måder
Fødevarer påvirker miljøet både gennem produktion, distribution, opbevaring, spild og affaldshåndtering. I undersøgelsen fra Institut for Miljøvurdering sammenregnes sådanne miljøbelastninger fra fødevarernes produktion til og med levnedsmiddelindustrien som otte typer af miljøbelastning:

  1. drivhuseffekten, der påvirker klimaet
     
  2. nedbrydning af det beskyttende ozonlag i stratosfæren
     
  3. forsuring af økosystemer og syrenedbrydning af materialer
     
  4. næringsstofbelastning af økosystemer
     
  5. dannelse af skadelig ozon i luften, vi indånder
     
  6. giftvirkninger af pesticider, tungmetaller m.v. på naturen (økotoksicitet)
     
  7. og på mennesker (human toksicitet)
     
  8. arealbeslag, så naturarealer svinder, og artsrigdommen daler.

Institut for Miljøvurdering bruger de otte miljøbelastninger til at opgøre miljøeffekterne af vores kostvalg. Men også andre aktiviteter i familien – eksempelvis boligopvarmning og bilkørsel – gøres op efter de otte typer belastning.
De otte miljøbelastninger lægges ikke sammen til en fælles enhed, og man kan derfor ikke umiddelbart sammenligne den totale miljøeffekt af f.eks. boligopvarmning med miljøeffekten af den kost, man indkøber. Sammenligningen må ske på hver af de otte miljøbelastninger for sig – for de har hver deres særegne og væsentlige betydning for kvaliteten af vores miljø. Undersøgelsen viser, at valget af sund kost er mindre miljøbelastende end det, vi normalt spiser, målt på alle otte typer miljøpåvirkning. Det sunde kostvalg er altså bedre for miljøet på alle måder.

To slags kost
Den almindelige kost i undersøgelsen er det, som gennemsnitsdanskeren spiser. Data stammer fra en kostundersøgelse af danskernes kostvaner udført af Danmarks Fødevareforskning. Den sunde kost bygger på de seneste kostanbefalinger konkretiseret af Danmarks Fødevareforskning til brug for IMVs undersøgelser. Den sunde kost kender du i store træk fra kostpyramidens anbefalinger: Spis rigeligt med kornspiser, grøntsager og frugt, spis færre fede mejeriprodukter og kød, og skær kraftigt ned på slik, kager, sodavand og alkohol.

Artiklen er skrevet af chefkonsulent,
dr. Agro Henrik Saxo, Institut for
Miljøvurdering, og Rico Busk
AC-medarbejder på Institut for
Miljøvurdering med tilladelse til optagelse i J.A.K. bladet.
Ligeledes har Samvirke givet tilladelse til
gengivelse af artiklen trykt i Samvirke maj 2006.

 

J.A.K. bladet