J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 2 - 2008

Biodynamiske produkter med
gastronomisk luft under vingerne

Af Klaus Loehr-Petersen, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug


Det stærkt stigende salg af økologiske varer herhjemme og i alle andre vestlige lande smitter også af på interessen for biodynamiske produkter, og hvordan de bliver dyrket. Og ikke mindst for deres smag og duft. En særlig opmærksomhed kommer fra kokke og vinkendere og andre med smag for kvalitetsprodukter. De har i stort tal opdaget, at biodynamiske produkter ofte har ekstra gode gastronomiske kvaliteter. Mange af dem har fået øjnene – og smagsløgene – op for de biodynamiske varers fortræffeligheder ved at smage biodynamiske vine. Inden for toppen af vinavlere har den biodynamiske metode skabt nye høje standarder for kompleksitet og lokal-autencitet i vinens duft og smag. Vinfolk sammenfatter det i begrebet terroir, hvilket også omfatter vinmarkens jordbund, klima, sorten af vinen og den pleje, den får. Det er denne terroir-kvalitet, flere kokke siger, de også finder hos biodynamiske råvarer. Herhjemme er det ikke mindst toneangivende kokke som Rasmus Koefoed fra den biodynamiske restaurant Geranium i Kongens Have, Søren Ejlersen fra Årstiderne og Claus Meyer, der omtaler de biodynamiske produkter meget positivt.

Set fra den biodynamiske side er det interessant, at terroir-begrebet har mange fællestræk med det organisme-begreb, vi bruger til at beskrive en biodynamisk bedrift. I ’landbrugsorganismen’ udgør jord, planter, naturelementer, husdyr og mennesker en form for organer i denne organisme. Det højere mål er at skabe et landbrug med en sådan bevidsthed og fornuft, at man kan tale om en form for landbrugs-individualitet. I det arbejde er anvendelsen af de biodynamiske præparater til gødning og marker helt centrale midler.
De gastronomisk fine resultater fra vinens og madlavningens verden har de senere år betydet en markant større interesse fra medierne, såvel de skrevne som de æterbårne, for at fortælle om den biodynamiske ”variant” af det økologiske.

Det gør også indtryk, at Årstiderne har offentliggjort, at de er i gang med at omlægge deres tre jordbrug til biodynamisk dyrkning. Deres begejstring bliver bemærket, og i det seneste halve år har flere journalister fra aviser og magasiner skrevet om biodynamisk landbrug som en særlig kvalitetsorienteret del af den økologiske bevægelse. Nogle kalder det ”økologiens superliga” eller ”et skridt videre end økologisk”. Det bliver beskrevet som en metode, der bygger på en helhed, og som holder fast på principper om balance mellem jord, afgrøder og dyrehold, mens økologien i stigende grad bevæger sig mod specialisering og industrialisering og dermed bliver mere som det konventionelle landbrug. Det er et meget forenklet billede af den reelle økologiske situation, men sådan kan medierne somme tider lide at tegne det. I den biodynamiske forening er vi meget opmærksomme på ikke at tegne med på dette stereotype billede, men nuancere det med reelle oplysninger om den økologiske udvikling og fortælle, at biodynamiske landbrug også kan være store og teknisk moderne, bl.a. i anvendelsen af de biodynamiske præparater.

Fra tosser til trendsættere og varemangel
Biodynamiske landmænd har gennem mange årtier været vant til at blive betegnet som tossede mystikere, der tror på, at biodynamisk dyrkning har noget særligt at byde på. De seneste 5-6 år er der sket en markant ændring, bl.a. takket være de fine resultater af langtidsforsøg med sammenligning af konventionel, økologisk og biodynamisk dyrkning med kvaliteten af deres produkter. Det spirituelle livssyn, der ligger til grund for den biodynamiske praksis, bliver nu betragtet som en spændende dimension, der passer i tidens søgen efter en dybere mening med tilværelsen.
Som trendekspert Henrik Byager siger til en artikel af journalist Marie Preisler om biodynamisk jordbrug og produkter til det helt nye fagblad ’Spis Bare’ fra Kost- og Ernæringsforbundet, ligger forklaringen på biodynamikkens succes imidlertid lige til højrebenet: Økologien er blevet mainstream, så trendsætterne er nødt til at udse sig en ny darling, og holisme og spiritualitet er nogle af de brancher, der vokser mest globalt.
- Tingene skal både være rene og fine og samtidig have en åndelig og æstetisk overbygning. Og det har biodynamikken med dens fokus på planter og mineraler og kosmiske energier. Det er kvalitetsfødevarer med en vision, og det rammer en længsel hos forbrugeren, der oplever, at traditionelle fødevarer degenererer, siger han.
Samtidig har biodynamikken en lang og spændende historie og opleves ikke længere af forbrugerne som sekterisk.
- Det her er ikke designet i forgårs af Arlas udviklingsafdeling. Biodynamikken er en autentisk filosofi med 100 år gamle rødder og forbindes ikke længere med det sekteriske Rudolf Steiner-univers, siger trendeksperten.

Det er meget interessant og glædeligt for os i den biodynamiske bevægelse, at biodynamikere på ganske få år er blevet trendsættere for en dyrkning og fødevarekvalitet, der har meget at byde på i fremtiden.
Det kræver flere biodynamiske avlere, og heldigvis er der flere, der er i gang med en omlægning. De største biodynamiske grossister Solhjulet, Bageriet Aurion og Dansk Helios efterlyser flere produkter. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug arbejder derfor for at få flere økologer til at lægge om til biodynamisk. Selv om der er en merpris for Demeter-godkendte produkter, skal økonomien ikke være hovedmotivationen til en omlægning. Uden en seriøs interesse for den antroposofiske livsanskuelse, der ligger til grund for det den biodynamiske praksis, giver biodynamisk dyrkning næppe nogen mening og næppe heller den indre kvalitet i produkterne, som vi mennesker skal ernæres af fysisk, psykisk og åndeligt.

Læs mere om biodynamisk jordbrug på:
www.biodynamisk.dk
 

J.A.K. bladet