J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 - 2008

Læserbrev

Uden velstand - Ingen velfærd!

Af Helle Munch Oldefar

Socialdemokratiets Lone Møller tordner (J.A.K. bladet, oktober 2007) med andre frem med nogle slogans, som får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. De er så kede af, at de ikke kan disponere over mine penge mere, at de af al magt forsøger at bilde danskerne en masse løgne og halve sandheder ind. Formålet er klart: De vil have magten til igen at plukke os for vores surt tjente skattekroner.

Inden jeg går i gang med at bearbejde Lone Møllers artikel, vil jeg lige pointere min baggrund: Jeg er en af de ’stakkels’ med en dårlig sygeplejerskeløn (som jeg aldrig har beklaget mig over, for jeg kunne jo ikke gøre noget ved det. Det kunne min fagforening til gengæld, men det ville de åbenbart ikke!), eneforsørger til tre børn og afhængig af en indtægt. Jeg har som eneste sociale ydelse modtaget børnepenge, ellers absolut intet. Jeg har været på ferie i udlandet i alt tre gange med mine børn og selv været på ferie 6 gange siden 1978. Jeg er ikke fra en velhavende familie og arvede 9.000 kr. fra mine forældre!
I Lone Møllers og Socialdemokratiets terminologi er jeg marginaliseret og en af de socialt svage og endog fattige familier.

Socialdemokratiet har altid som mål at skovle så mange penge som muligt ind i skat, for de ved jo nok, hvad velfærd er, og så er det nemlig deres definition, der berettiger til ’tilbagebetaling’ i form af sociale ydelser. Vi er med andre ord alle gjort til sociale klienter gennem de forskellige socialdemokratiske regeringer.

’Velstanden stiger og stiger med galopperende hast’ - Er det ikke noget at være glad for? Som om vi alle er dem, der ’ikke har råd til at være med i den forbrugsfest’? Det er det helt store flertal, der har mærket større velstand, og ja, der er nogle, der har skullet betale mere eller for ydelser, som de før kunne få ’gratis’, men det gør vel ikke noget at give folk muligheden for at kunne vælge, hvad deres penge skal bruges til? Eller er det det, det hele handler om? At vi ikke selv må bestemme, hvad vores skattekroner skal gå til?

Lone Møller kommer med de sædvanlige misundelsesudtalelser, f.eks. vedrørende boligejerne. Boligejerne er dem, der holder sammen på det danske samfund. Hvad ville der ikke ske, hvis de – som lejerne – brugte alle deres penge i stedet for at spare dem op i deres hus? Når de så pensioneres, så kan de typisk ikke få hjælp til noget, for de har jo masser af penge, i modsætning til lejerne, som har brugt dem på øl, f… og hornmusik. Boligejernes disponible indkomst er højere end lejernes. Ja, men den bruges til forbedringer på boligen, og nogle boligejere tjener også rigtig mange penge. Boligejerne er en meget mere heterogen gruppe end lejerne, så det er svært at være troværdig i generaliseringer.

’De socialt svagest stillede kan forvente færre leveår end de socialt bedre stillede’. Ja, kære Lone Møller, sådan har det altid været! Også under jeres regimer, men har I gjort noget ved det? Og kan der gøres noget ved det? Det har jo altid været således, at de bedre stillede hurtigere rettede sig efter helserådene, og derfor er der også stor ulighed vedrørende rygning og fed mad. Jeg er sikker på, at man kan lave et McDonalds index, som viser, at deres kunder tjener mindre end gennemsnittet og tilhører en af de dårligere sociale klasser.

Sygehusene giver flere og bedre behandlinger end før. Det danske sundhedsvæsens deroute har været mange år under vejs. For seks år siden var jeg i USA og så der to sygehuse, hvor jeg til lægerne på det ene måtte sige: ’De danske politikere er nødt til at bilde os ind, at vi har verdens bedste sundhedsvæsen – for ellers kunne de ikke tillade sig at tage så meget i skat!’. Og da jeg kom hjem og fortalte om mine oplevelser, sagde mine kolleger: ’Jamen, de betaler jo også for det.’, hvortil jeg svarede: ’DET GØR VI OGSÅ!’.
Problemet med tandlægeregningen er jo heller ikke nyt (opfundet efter november 2001). At mange vælger privatskole (herunder af religiøse årsager) afspejler både vores multikulturelle samfund, men også at flere ’dårligt’ stillede nu har muligheden for at vælge privatskolen til, hvilket de ikke havde før.

Jeg har levet som enlig forsørger under jeres regime, og jeg havde heller ikke råd til at sende mine børn på efterskole, sommerlejr, ferie eller give dem fladskærme! De fungerer nu godt alligevel, og tænk at en socialdemokrat vil være sig selv – og partiet – bekendt at stå frem og mene, at det er det, der gør forskellen! Jeg har aldrig fortalt mine børn, at vi var fattige, for jeg har ikke følt mig fattig, selvom der var mange ting, vi ikke havde råd til.
For socialdemokrater er velfærd lig med ens tilbud til alle, men jeg skammede mig, da jeg hørte, at min søster havde hentet tilskud til et indlæg i sko, som hun sagtens selv havde kunnet betale, og hvordan hendes søn kunne få tilskud til højskoleophold. De tjener 6 gange så meget, som jeg gør. Ligesom det viser sig, at de fleste brugere af bibliotekerne er velstillede, så er frie – jeg nægter at kalde det gratis – tilbud mest til gavn for de velstillede.

Danskerne er blevet mere gavmilde, selvom man hele tiden prøver at fortælle os, at vi er blevet mere egoistiske. For hver indsamling slås der nye rekorder. Hvordan kan det nu være? Måske fordi vi godt kan lide selv at bestemme, hvad vores penge skal gå til.
’I artiklen er det blevet påvist’, hvordan ulighed på sundheds- og børneområdet altid har eksisteret. Den såkaldte sociale arv har man forsøgt at komme til livs i snart 50 år – uden at der er sket noget som helst! Og jeg tør slet ikke tælle, hvor mange af de år, Socialdemokraterne har haft magten til det. Skal politikerne definere, hvad velfærd er? Eller må vi borgere godt selv have indflydelse på, hvad vi foretrækker? Jeg kan godt se, at det er svært, når selv velstillede og veltalende mennesker ser, at der bliver mere brugerbetaling – samtidig med at de får flere penge, for de vil have både skattelettelser og ’gratis’ ydelser. ’Eksempler er der mange flere af. Velstanden trives’ – HURRA for det - og uden velstand kan der ganske enkelt ikke blive velfærd - så simpelt er det!
 

J.A.K. bladet