J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 - 2008

Kreditkrisen og dens følger

Af Uffe Madsen


I de sidste måneder har det ikke været muligt at åbne en avis, uden at der på den ene eller anden måde har været omtale af den såkaldte ”Kreditkrise” eller ”Finanskrise”. Hvad er det så for en krise, der her omtales - hvordan er den opstået, og har den nogen indflydelse på økonomien i Danmark?


En speciel låneform
Krisens rod finder vi i USA og skyldes anvendelsen af en speciel ejendomsbelåning, der i stor udstrækning gøres brug af. En del af huslånene ydes af specielle finansieringsselskaber, der fungerer som formidler af lånene. Når selskabet har ydet en vis mængde lån, sælges de videre til investorer i ”bundter” og aftages af banker, forsikringsselskaber, investeringsfonde m.v., som har overskudslikviditet og ønsker placering til højst muligt renteafkast.

En del af disse lån er ydet til husejere, der har en svag økonomi – ofte førstegangskøbere – og for at hjælpe husejeren med økonomien i den første tid, er lånet udstyret med speciel lav ydelse i de første par år. Renten er naturligvis variabel. Efter perioden med lav ydelse stiger ydelsen markant, og er der samtidig stigning i renteniveauet, kommer det til at gøre rigtig ondt på husejeren. Disse specielle lån benævnes ”subprime lån” og blev især i 2005 og 2006 udstedt i stor stil.

Disse lån er naturligvis ekstremt risikofyldte, og for at dække denne risiko af er der en højere rente på lånene, end det er sædvanligt for huslån i USA. I de senere år har der været en økonomisk vækst i USA, der har betydet faldende renteniveau, stigende beskæftigelse og stigende priser på fast ejendom. Altså en udvikling, hvor husejerne har haft medvind, og hvor alle har været i stand til at betale ydelserne på deres lån eller dække en stram økonomi ind med nye lån i den opståede friværdi. De, der investerede i disse risikofyldte lån, har ikke mærket noget til betalingsproblemer. Ydelserne er betalt rettidigt, og långiveren har skovlet de højere renter ind uden at mærke noget til risikoen.

Banker og andre investorer i såvel USA som i den øvrige vestlige verden har efterspurgt disse højt forrentede papirer, og da husejerne hidtil har betalt de forfaldne ydelser, burde der ikke være problemer med at investere i amerikanske subprime-lån. Investorerne var gennem den gode periode blevet lullet i søvn – de var ikke agtpågivende og så bort fra betalingsrisikoen, når konjunkturerne i USA ville gå den modsatte vej.

De gode tider fortsatte ikke
Renten begyndte at stige, og perioden med lav ydelse på lånene var forbi. Huspriserne stagnerede, og den stramme økonomi kunne ikke reddes med yderligere belåning. De første restancer på lån indfandt sig i starten af 2007 og har været eksplosivt stigende hen over året. De ramte husejere forsøger at sælge husene, hvilket ikke er let, for der er mange huse til salg. Andre er kommet derud, hvor deres huse er på vej til tvangsauktion.

Rent faktisk er der tale om 2 millioner amerikanske huslån, der har risiko for at blive nødlidende. Selv om det kun er 3 pct. af alle huslån i USA, er det nok til både at få banker og politikere til at gå i panik. Politikerne presser på for at få den amerikanske nationalbank til at nedsætte renten og dermed lette byrden for husejerne. De forsøger også at gennemføre frivillige akkordordninger med bankerne, så der gives kollektiv henstand med betalinger af forfaldne ydelser.

Banker i USA og Europa er i færd med at gennemgå deres investeringer i subprime-lån, og næsten hver dag skrives der om tab så store, at overlevelse i nogle tilfælde er tvivlsomt. Ud over meget store tab i amerikanske banker er der meldt om tab i England og Tyskland. De første banker er allerede overtaget af andre banker som følge af tabene. Danske banker har tilsyneladende ikke i væsentligt omfang investeret i subprime-papirer. På nuværende tidspunkt er der i hvert fald ikke offentliggjort tab i danske banker. I Norge har nogle velbeslåede kommuner placeret en del af deres frie likviditet i subprime-papirer med store tab til følge.

Kreditkrisen raser netop nu
Den har bl.a. den følge, at når bankerne taber så store værdier, skal de ud på lånemarkedet for at fylde den manglende kapital op igen. Lånene optages normalt på det internationale pengemarked, og da der hersker stor usikkerhed om bankernes soliditet, er det vanskeligt for bankerne at optage lån – i hvert fald til en rimelig pris. Renten på pengemarkedet er steget væsentligt over det sidste halve års tid.

Netop den manglende mulighed for bankerne for at optage lån har været årsag til bankkrisen i England, hvor banken Northern Rock gennem de seneste år har ekspanderet stærkt med likviditet, der hovedsageligt stammer fra låneoptagelse på pengemarkedet. For at styrke sin likviditet etablerede banken i øvrigt en filial i Danmark i starten af 2007 og forsøgte med tilbud om meget høje renter at tiltrække sig likviditet fra danske indskydere, hvilket også lykkedes i en vis udstrækning. Da banken så ikke kunne optage flere lån på markedet, opstod der likviditetskrise i banken, og blot et løst rygte om situationen bevirkede, at kunderne i flere dage stod i kø foran bankens filialer i England for at hæve deres indskud. Den engelske regering så sig nødsaget til at stille en garanti over for bankens indskydere, og denne garanti omfatter også de danske indskydere. Resultatet er, at bankens aktier er faldet dramatisk til en brøkdel af værdien for mindre end ét år siden, og banken forsøges nu solgt.

Hvad betyder så alt dette for økonomien i Danmark?
Først og fremmest mærker danske banker, at det er blevet måske ikke umuligt at optage lån på pengemarkedet, men at prisen i hvert fald er steget betragteligt. Denne prisforøgelse væltes over på kunderne, hvor især erhvervsvirksomheder må forvente stigende rente på udlån og kreditter, men også privatkunder kan forvente stigende priser på udlån.

Også kapitalfondene vil mærke krisen. De opererer med store låneoptagelser, som de anvender til køb af virksomheder. Da der er opstået knaphed på penge til finansiering, vil det i stor udstrækning gå ud over kapitalfondene, og dermed kan der forventes stort fald i fondenes overtagelse af virksomheder og forretninger.

På nuværende tidspunkt er der ingen, der har fantasi til at forestille sig, hvor denne kreditkrise lander. Der kommer dagligt nye oplysninger frem om situationen på de internationale finansmarkeder, og der er tegn på, at krisen varer ved i lang tid fremover og sandsynligvis forstærkes. En recession i den amerikanske økonomi er langt fra utænkelig, og det vil få en afsmittende virkning på europæisk og dermed også dansk økonomi.

Hvad er så læren af denne udvikling?
Mange nu fyrede direktører og ledende medarbejdere i de største banker må sidde tilbage med en grim følelse af, at de var faldet i søvn og ikke var opmærksom på de signaler, som markedet gav dem. Alle er klar over, at et højt afkast er ensbetydende med en stor risiko, og det er noget, som bankfolk hver eneste dag siger til deres kunder, der ønsker sig et større afkast. Der er naturligvis et forhold mellem investeringens afkast og den risiko, man løber med investeringen. De fyrede direktører vil sandsynligvis påpege, at internationale kreditvurderingsbureauer sagde god for investeringer i subprime-papirer, men på samme måde, som den almindelige bankkunde selv er ansvarlig for sit valg af investering, er topdirektøren også selv ansvarlig for den risiko, som han påfører sin bank.

Der skrives hver dag om nye tab i banker, pensionskasser, forsikringsselskaber og de nu så moderne hedgefonde, der alle har investeret i subprime-papirer. Disse tab betyder på ingen måde, at verden er blevet fattigere. Det er ikke prisen på aktier og andre værdipapirer, der angiver samfundets reelle værdi – det er derimod værdien af den produktion og de serviceydelser, som frembringes i samfundet, og den værdi er ikke påvirket af krisen. Det er alene forventningerne til afkast gennem spekulation, der er faldet, og disse forventninger var tilsyneladende skruet for højt op.

Læren er vel også, at grådigheden for afkast kan blive så stor, at man stirrer sig blind på resultatet og ikke ser farerne i sine handlinger.

 

J.A.K. bladet