J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 - 2008

Kapitalfond, venture capital, leveraged buyout, private equity

Hvad er en kapitalfond?
Kapitalfondene startede i USA i 1970’erne, men det var først i slutningen af 1980’erne og i starten af 1990’erne, at kapitalfonde blev dannet i Danmark.

Der findes følgende ejerformer af virksomheder:
- Børsnoteret
- Privatejede
- Fondsejet
- Kapitalfondsejede

En kapitalfond låner penge af investorer (limited partners) til at opkøbe, udvikle og sælge virksomheder. En kapitalfond bruger altså lånefinansierede penge (leveraged buyout, LBO) til at investere i virksomheder på vegne af en række investorer.
Forskellene på kapitalfonde og investeringsselskaber er:

  • en kapitalfond er en aktiv ejer, en investeringsforening er en passiv medejer
     
  • investeringer i kapitalfonde er kun åbent for udvalgte investorer, og en kapitalfond koncentrerer sig typisk om nogle få virksomheder
     
  • investeringen i kapitalfonde er ikke omsættelig på samme måde som et investeringsbevis
     
  • spredningen af risikoen i investeringerne er meget mindre i kapitalfondene end i investeringsforening
     
  • kapitalfondes investeringer er lånefinansieret, mens det typisk ikke er tilfældet for investeringsforeninger

En kapitalfond administreres typisk af et dansk eller udenlandsk kommanditselskab eller et managementfirma, der eventuelt er ejet af medarbejderne, og som har specialiseret sig i virksomhedsopkøb og -udvikling. De modtager et honorar på typisk 1-2 pct. af kapitaltilsagnet og investerer selv i kapitalfonden. Administratorerne har derfor en økonomisk interesse i investeringen. Personerne i kapitalfonden vil ofte indtræde i en opkøbt virksomheds bestyrelse.

Populært sagt
Kapitalfondene ligger sjældent inde med likvider. Ideen er, at kapitalfondene får tilsagn om penge fra deres investorer, og først i det øjeblik, at købet skal gennemføres, overføres pengene til kapitalfondene. Så snart kapitalfonden så sælger den opkøbte virksomhed, modtager investorerne straks deres provenu. Pengene ligger ikke og samler støv hos kapitalfondene - de arbejder hele tiden.
Da investorerne ikke betragter deres tilsagn om at investere penge som et lån, men netop som en investering, kan kapitalfondene låne både hurtigt og billigt af investorerne, og den opkøbte virksomhed kan få dens vækststrategi finansieret hurtigt og billigt i modsætning til f.eks. et børsnoteret selskab, som typisk skal bruge 6 måneder til at fremskaffe kapital. En anden fordel er, at der ikke står nogle aktionærer og hiver penge ud, fordi de hvert eneste år forventer at få udbytte af deres investering. Derfor kan kapitalfondene arbejde med mere langsigtede strategier. Spørgsmålet er så, om de gør det?
Ifølge ATP er 80 pct. af opkøbene unoterede (private) virksomheder og kun 20 pct. børsnoterede (public). Når en børsnoteret virksomhed bliver opkøbt af en kapitalfond, bliver den afnoteret på Fondsbørsen. 6 ud af 10 gange er både køber og sælger en kapitalfond (2005).

Den første kapitalfond så dagens lys i 1994.
Indtil 2003 foretog kapitalfondene ca. 5-10 opkøb om året, og indtil 2004 for et samlet beløb på ca. 15 mia. kr. Alene i 2005 opkøbte kapitalfondene 27 virksomheder, og beløbet var på ca. 200 mia. kr. Opkøbet af TDC udgør alene 100 mia.kr. I 2006 skete ca. 20 opkøb.

Ifølge Nationalbanken formodes de samlede udenlandske kapitalfonde fra 2005 til og med 1. kvartal 2006 at have opkøbt danske virksomheder for i omegnen af 120 mia.kr.

Det typiske er, at kapitalfonden ejer den opkøbte virksomhed i 2-7 år.
De færreste investorer har mulighed for selv at købe unoterede virksomheder op, men da de gerne vil investere i virksomhederne, benyttes kapitalfondene.
Så man kan sige, at kapitalfondene laver lånefinansierede virksomhedsopkøb fortrinsvis blandt unoterede virksomheder.

Værdien af de unoterede virksomheder anslås at være lige så stor som de børsnoterede. I 2006 menes de unoterede selskaber derfor at udgøre halvdelen af verdens investeringsmuligheder.

Kapitalfondene har ikke svært ved at få investorerne til at investere i de unoterede selskaber. Ifølge ATP havde de europæiske kapitalfonde tilsagn fra investorerne på et beløb i nærheden af 60 mia. USD i 2005. Det er mere end en fordobling set i forhold til 2004. De amerikanske kapitalfonde havde i 2005 tilsagn fra investorerne på 160 mia. USD.

Al den kapital, som er tilflydt kapitalfondene i EU de sidste 10 år, er mindre end 3 pct. af den samlede børsværdi i EU.
De dygtige kapitalfonde tjener ikke kun deres penge ved at købe en virksomhed billigt og sælge den dyrt. De dygtige kapitalfonde sørger for, at der i den periode, hvor kapitalfonden ejer virksomheden, skabes en vækst i virksomheden, som giver en merindtjening.

EQT, som er en kapitalfond med en dansk afdeling ledet af statsautoriseret revisor Ole Andersen, der blandt andet har opkøbt Fønix, ISS og Brantex, har indtil januar 2007 opkøbt mere end 50 virksomheder for ca. 43 mia. kr. og har indtil januar 2007 aldrig haft et tab. Antallet af medarbejdere i de overtagne virksomheder er steget hos de EQT-kapitalfondejede virksomheder. EQT har mere end 10 mia. Euro under forvaltning (jan. 2007).

En kapitalfond lever sjældent mere end 10-12 år og oftere endnu kortere. Når virksomhederne sælges, får investorerne nemlig deres investering tilbage og typisk 80 pct. af afkastet. De resterende 20 pct. af afkastet modtager administratorerne. Herefter lukkes kapitalfonden.

Egenfinansieringen overstiger sjældent 40 pct. og er ofte mindre med en fordeling på typisk 1 pct. fra administratorerne og resten fra investorerne. Resten fremskaffes via låntagning. Långiverne får sikkerhed i form af kapitalfondens ejerskab af virksomheden.

Ønsker man at finde ud af, hvor meget udlandet investerer i danske virksomheder, kan man ikke bruge nøgletallet fra de direkte investeringer. Det skyldes, at kapitalfondenes opkøb for ca. 60 pct. vedkommende er finansieret ved banklån optaget af en dansk enhed, og at banklån ikke indgår under direkte investeringer.

Når et opkøb foretages af en kapitalfond, vil størstedelen af kapitalindstrømningen derfor blive rubriceret som andre investeringer og kun en mindre del som direkte investeringer.

Direkte investeringer som følge af udenlandske kapitalfondes opkøb af danske virksomheder var på 35 mia.kr. i 2005 og 1. kvartal 2006. Det formodes, at kapitalfondene har opkøbt i omegnen af 120 mia. kr.

Som kritik af Kapitalfondene
(husk at der, som i så mange andre brancher, findes både gode og dårlige kapitalfonde) er anført:
De af kapitalfonde ejede virksomheder er mere lukkede end børsnoterede selskaber.
Kapitalfondene mangler pli og moral (f.eks. fjendtlig overtagelse, bevægelse i gråzoner, skattely).
Kapitalfondene tænker i hurtige gevinster, som efterlader virksomheden gældsplaget og med en svækket egenkapital og tilfører ikke virksomhederne noget nyt. Det vil skade virksomhederne og samfundet i den globale konkurrence, især under lavkonjunkturer.
Kapitalfondene lokker den administrerende direktør til at sælge ved at tilbyde denne svimlende beløb og andre motiverende ”frynsegoder”.
Kapitalfondene fyrer medarbejdere og er derfor skadelig for beskæftigelsen.
Kapitalfondene truer Fondsbørsen, da børsnoterede virksomheder bliver afnoteret ved opkøb af en kapitalfond.
Kapitalfonde betaler højere priser for de selskaber, de køber. Det kan de blandt andet pga. den billige gældsfinansiering. Kapitalfondenes tilbud har en afsmittende effekt på fondsbørspriserne, og det er en kunstig opjustering af priserne.
Kapitalfondene har nogle finansielle instrumenter (gearing), som betyder, at de virksomheder, som de har overtaget, kan køre med meget lav solvens, og går noget galt f.eks. pga. lavkonjunktur, så går det rigtig galt pga. gearingen.
Kapitalfondene overfører en rentebyrde på de overtagne virksomheder, som betyder, at virksomheden sparer skat, der ikke går i samfundets kasse.
Kapitalfonde er ikke socialt ansvarlige.
Kapitalfonde tænker i hurtige gevinster, hvorfor de ikke regner på værdien af langsigtede investeringer.
Nogen kapitalfonde bliver så store, at de er større end hele landes BNP, hvilket kan give dem stor magt i samfundet.
 

Kilde: www.BrainGain.dk
 

J.A.K. bladet