J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 5 - 2007

Velstandsbetragtninger
den 4. juli år 2007 tidlig morgen, før de fleste af jer har fået øjne!

Af Finn Bentzen

Det at gennemlæse ”tidsskrift for bæredygtig økonomi” nr. 4 er en nydelse og måske endda en fornyelse.
Som medlem af bladets redaktionsudvalg – gennem snart for mange år - kan man ikke andet end glæde sig over, at bladet både i layout og indhold er tegn på velstand.

Især moralske holdninger
Måske ikke først og fremmest i økonomisk henseende, men navnlig og især omkring moralske holdninger, og det er ikke mindst vigtigt, hvis vi vil et menneskeværdigt samfund og en menneskeværdig verden, hvor mål og vægt i materielle værdier afløses af medmenneskelig forståelse og respekt for den guddommelige skabelse.
Min gode ven Kaj Hvalsøe udtrykker det så præcist i sidste temanummer, hvor han udtrykker det på den måde: ”Det skal være ånden og kærligheden til næsten, som giver os kraften til at komme videre i modgang som medgang”.
Det er velstand, når vor bevægelse kan prale med at have en historie og en vision, som Landsforeningens næstformand så glimrende giver udtryk for i sidste temanummer.
Det er ligeledes velstand, når vi læser om ”et svensk perspektiv på J.A.K.”.
Vi er altså ikke alene, vi er flere, og vi bør blive endnu flere, når vi er modne dertil.

Vort alternative pengesystem
Det er endelig også velstand, når Uffe Madsen gør status over år 2006 med at oplyse, at der ved udgangen af år 2006 var ca. 12.300 brugere af vort alternative pengesystem, at nettoresultatet er mere end fordoblet i forhold til år 2005 (en nødvendighed, hvis vi skal være på markedet), en gennemsnitlig nedgang i omkostningsprocenten, og sådan kunne man jo nok blive ved.
Jeg vil dog tillade mig her at komme lidt salt i såret, der måske kan få en begyndende ”vækkelse” i gang.
Vi ser nemlig næsten hver eneste uge aviserne fyldt op med meddelelser om, at nu er selv mindre og små pengeinstitutter og andelskasser begyndt at fusionere - ”gå sammen for at få større udbytte, mindre omkostninger og bedre udnyttelse af ekspertviden og bedre udnyttelse af de fysiske rammer”.
Det er sikkert meget fint, selvom jeg nu ikke mener, at alt småt er dårligt, og alt stort er godt.
Det bliver jo ofte til upersonlig såkaldt ”betjening” ligesom i de store supermarkeder og forretningscentre.

I det bekymrede hjørne
Alligevel fik Uffes regnskabsanalyser for år 2006 mig i det bekymrede hjørne, for buketten af de – desværre – efterhånden færre J.A.K. pengeinstitutter, store afvigelser af antal brugere, beregnet værdi af andelskapital og solvensprocenter, nettoresultat både + og - , de meget forskellige omkostningsprocenter og de afvigende gennemsnitlige rentemarginaler, fortæller mig, at der bør ske noget mere samarbejdende, hvis ikke flere røde lamper skal begynde at tænde.
Selvom J.A.K. folket som bekendt er både et stædigt og selvstændigt folkefærd, så burde dette kunne lade sig gøre.
Jeg medvirker gerne selv til en dybere analyse – selvom det lyder fornemt – af lighederne og forskellighederne og hvordan vi som ”system” og ”bevægelse” kan udnytte vor opgave bedre.
Når en rentefri udlånsprocent kan svinge fra 160% til 27% - alle forhold taget i betragtning – så må der da være noget at drøfte?

Manende ord eller…
Og så kan jeg ikke lade være, når lederskribenten alligevel fremhæver mine moralske opstød som ”manende ord” – tak Poul! – at efterlyse en debat omkring opsparede årskroner.
Jeg skal undlade at være for personlig, men det bekymrer mig og min moral – meget – når man møder sparsommelige J.A.K. medmennesker, der gennem mange, mange år har opsparet rigtig mange årskroner ved at give afkald på spekulative renteindtægter gennem måske 10-15 år og nu skal gøre brug af årskronerne – enten til dem selv, børn eller børnebørn eller måske bare til venner eller en forening – skal betale det samme for at låne penge, som man kan få dem til alle andre steder, og det på trods af, at man for de mange år siden, da man opsparede årskroner, fik lovning på en meget lav ”lånerente”.
Jeg kan dokumentere, at det for nogle har kostet rigtig mange penge, men så sandelig også megen rust på moralen.

Vi tror på J.A.K. idealet
Det kan få uoverskuelige konsekvenser, hvis vort forretningskoncept ikke kan stå for en moralsk ”revision”, og det påhviler derfor både pengeinstitutter og bestyrelser i J.A.K. pengeinstitutter at være opmærksomme på disse forhold.
Myndighederne har i forvejen ikke den store ”fidus” til vort forretningskoncept, og hvis vi selv fremmer devalueringsprocessen, så kommer der flere sorte skyer på vor ”ideal-himmel”.
Vi er stadig mange, der med hjertet tror på J.A.K. idealet, på J.A.K. pengesystemet, på Landsforeningen J.A.K. og på J.A.K. Fonden.
Ja, endda tror på de mennesker, der arbejder for at fremme disse tanker.
Skal bevægelsen fortsat være levende, skal der til stadighed være ”bevægelse”. Vi er heldigvis så få, at der ikke er plads til intriger og interne magtkampe.

Se! Det er jo også en slags velstand en tidlig onsdag morgen. 
 

J.A.K. bladet