J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 4 - 2007

Hvorfor opstod idéerne til J.A.K. bevægelsen i starten af det forrige århundrede?

AF KAI HVALSØE

Det er ingen tilfældighed, at det netop blev i Danmark, at J.A.K. tanken blev født og ført ud i praksis. Livet fødes, hvor der er grobund for det.
Havets og landjordens dyr og planter fødes, hvor livsbetingelserne er til stede for de enkelte arter, og nøjagtig det samme gør sig gældende for menneskene og deres idéverden.
Vi er netop der, hvor livsbetingelserne er til stede for vor videre udvikling. De samme vilkår har J.A.K. også i sit livsforløb.

J.A.K.s start i 1931
De trange økonomiske kår for store dele af befolkningen i første del af 1900 tallet skabte grobund for idéerne til J.A.K. bevægelsens start i 1931.
Jo større forskellen er på rig og fattig, jo tydeligere bliver det for ansvarsfulde mennesker med indsigt i de økonomiske samfunds problemer, at noget må og kan gøres for at afhjælpe systemets indbyggede, udbyttende virkning på hele samfundet.
Ved indførelsen af realkredit-foreningerne i 1800 tallet i Danmark, blev udbytningen af den brede befolkning organiseret i faste, lovlige rammer.
Renteberegningen var uigennemskuelig for de fleste, og 2% - 4% kan forklares som næsten ingenting for at låne penge. Ganger vi lånets årlige ydelser op med lånets løbetid i f.eks. 10 år op til 60 år, ser vi til sikkert manges overraskelse, at lånet er betalt tilbage op til 4 gange hovedstolen. For at det kan lade sig gøre, må hvert enkelt menneske og hele samfundet have det mere for sin arbejdsindsats, som lånets samlede ydelse bliver i lånets løbetid. Samfundet forsøger at klare problemet med konstant stigende skatter. Også varepriserne bliver presset op hele tiden, trods en stor og øget mekanisering. Den samlede gældsætning vokser og vokser hele tiden og har aldrig været større end nu i 2007, selvom renten for tiden ikke er så høj.

J.A.K. har sin egen livsrytme
Manglende kærlighed til vor næste er den dybeste årsag til en uretfærdig fordeling af samfundets skabte værdier. Men udviklingen står ikke stille, erfaringer har givet os den indsigt, vi har nu, og fremtiden vil give os en viden og forståelse, som vi ikke har endnu.
De store naturkatastrofer i de sidste årtier har vist, at jordens menneskehed er kommet langt i bestræbelserne på at organisere hjælp til nødlidende. Det er som om en usynlig, hjælpende ånd har bosat sig på vor jord og inspireret til at hjælpe og stå sammen i de svære tider, for at vi kan overleve og komme videre.
Mange internationale hjælpeorganisationer er født og vokset op i det sidste hundrede år.
J.A.K. er at sidestille med disse organisationer. J.A.K. har sin helt egen livsrytme, og hjælpeindsatsen skal ses i et andet tidsperspektiv, men grundidéen er den samme, med næstekærlighed indbygget i J.A.K. praktiske arbejde, hjælpe sin næste med at komme ud af økonomisk nød, som en hjælp til selvhjælp. Det giver menneskelig værdighed at modtage hjælp på denne måde. Opleve at der er større glæde ved at give end at tage.
Det udbyttende pengesystem appellerer til selviskheden i mennesket og giver ingen gaveglæde. Lige modsat er det med det indbyggede næstekærligheds-system, hvor vi hjælper ved at være med i det økonomiske fællesskab, som J.A.K. er.

J.A.K. i 75 år
I J.A.K. er der også gjort mange erfaringer i de 75 år, bevægelsen har eksisteret. Megen modgang har modnet J.A.K. og vist os, at det er kærligheden til den uselviske side ved hele bevægelsen, der er så stor, at den har overlevet al modstand på en god og lærerig måde.
Vi skal ikke fortabe os i op- og nedture i en verden, der er dybt inde i en smeltedigel af et omfang, som ikke er set tidligere i menneskehedens historiske udvikling. Vor materialistiske målsætning lige nu er en helt naturlig interesse for alt det nye, som sker omkring og med os.
Vor tid på Jorden har hovedsalig været præget af nød og fattigdom, så det er helt i tråd med vor natur at være beruset af maskiner og velstand.
Materialismen bliver vi mætte af med tiden, så den ikke er det bærende i vort liv.
Vi har set i J.A.K., at det er den uselviske ånd i bevægelsen, som har været den bærende kraft i alle de 75 år, der er gået.
Det skal være ånden og kærligheden til næsten, som giver os kraften til at komme videre i modgang som medgang. 
 

J.A.K. bladet