J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 3 - 2007

Energierne skal samles
AF EJGIL JENSEN, FORMAND FOR LANDSFORENINGEN J.A.K.


Landsforeningens forårs-årsmøde er afholdt, og her blev valgt nye bestyrelsesmedlemmer og ny formand. Den samlede bestyrelse præsenteres andetsteds her i bladet.

Kun her i den vestlige verden har flertallet valgt at dyrke individualismen frem for fællesskabet, og ikke siden har vi mennesker været så rodløse, ensomme og kærlighedshungrende.
Vi har frembragt et samfund i dyb krise. Et af menneskets vigtigste behov er at indgå i et fællesskab og her være til nytte. Er der ikke nogen, som har brug for os, er der ingen grund til at være her.

Med den udvikling, vort samfund gennemgår nu, er mange funktioner, som førhen krævede mennesker, nu overtaget af teknik. Det at skaffe og dyrke føde, bygge bolig, formere os, passe vore medmennesker er nu en opgave, som er overtaget af teknik og såkaldte eksperter.
Vi er nu ofre for vores egen teknik. Vi har ikke evnen til at mærke livets mening.

Vi ved ikke, hvad vi er omgivet af i vor hverdag. Maden ved vi ikke hvor kommer fra, for vi køber den i pap og plastic. Vore boliger er bygget af materialer, vi ikke kender.
Mange mennesker får behandling for at fremstille deres barn. Når vi synes, et og andet ikke fungerer, så kontakter vi straks eksperter.
Når dagen så oprinder, hvor vi møder døden, er vi omgivet af teknik og ensomhed!

Vi har valgt – men er det virkelig sådan, vi ønsker det? Er det prisen værd?
Hvad med at standse op – lytte til vores eget indre og leve efter det – være vores egen ekspert.

I J.A.K. bruger mange mennesker megen energi på sit eget projekt – frem for fællesskabets projekt. Det, vi gør, skal ikke komme af ydre prægning og påvirkning, med deraf kortsigtet egen vinding – men i stedet komme indefra og blive vinding for fællesskabet.

Det er ikke en styrkelse af den enkeltes ego, men det fælles og fællesskabet der skal styrkes.
Energierne i J.A.K. skal samles. Først når det går op for det enkelte menneske, at vi ikke skal konkurrere, men i stedet samarbejde af hjertet og yde det, som vi hver er i stand til – så vil vi udgøre et hele, og vor ide og tanke kan begynde at rykke.

Her er det, Landsforeningen skal samle og markedsføre ideerne. 
 

J.A.K. bladet