J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 3 - 2007

Landsforeningen J.A.K.s bestyrelse, valgt 2007
 

Ejgil Jensen
Jeg hedder Ejgil Jensen, er årgang ‘50, født og opvokset i det østjyske. Rykker så til Sjælland (Næstved) i godt 34 år, for så nu at være på Fyn (Vissenbjerg).
Har i godt 30 år arbejdet i forsvaret, de senere år med en løsere tilknytning. Er uddannet automekaniker og pladesmed. Har i en årrække været selvstændig inden for motorcykel- og autobranchen. Her i Vissenbjerg er jeg ved at bygge værksted. Når det er færdigt, vil jeg virke med reparation af primært engelske køretøjer fra før ‘70.
Jeg vil virke for at gøre J.A.K. synlig – udbredelse af idéen og ikke mindst de åndelige værdier i J.A.K.

Jakob Mikkelsen
Født 1953. Jeg er vokset op med J.A.K. og har været aktiv på forskellige niveauer fra begyndelsen af 1980erne.
Min indstilling er, at hvis man kan gøre brug af min indsats, er jeg med.
Jeg betragter J.A.K. som meget vigtig, så vigtig at personspørgsmål må være underordnede. Det må være målet/idealet, der kommer først og sidst.
Derfor vil jeg gøre, hvad jeg kan for at fremme formålet og holde kursen!

Kristen Stagstrup
Min kontakt til J.A.K. går helt tilbage til 60’erne, hvor jeg blev medlem af Landsforeningen på grund af de gode tanker, der ligger bag foreningens arbejde med at skabe en menneskelig og økonomisk frihed. På et tidspunkt efter bank-fusionen mister jeg kontakten, som ved et tilfælde bliver knyttet igen for 10-15 år siden. Sidst i 90’erne mangler Landsforeningen en kasserer, hvilket fik mig til at melde mig på banen, og miraklet skete: jeg blev valgt! Dette arbejde har jeg med glæde varetaget i de senere år, og jeg regner med at fortsætte det, så længe medlemmerne ønsker det.
Jeg har netop rundet de 65 år og har dermed mulighed for at ”komme på finansloven”. Mit daglige virke har jeg i de seneste 35 år haft i revisorbranchen, og jeg regner med at være aktiv endnu i en årrække.
Det skulle glæde mig, om J.A.K.s idegrundlag vil kunne fungere fremover i et fornuftigt samspil mellem det ideologiske og de praktiske funktioner, hvor begge dele tilpasses de ændringer, der sker i samfundet.

Britha Brodersen
Nøgen, trøje, jak’ og frak’
Ved generalforsamlingen den 24. marts blev jeg valgt til bestyrelsen – og vælger i den anledning at skrive en personlig historie.
Mit daglige virke er som pædagog blandt udviklingshæmmede børn, unge og voksne at fremme deres udvikling og frihed til mest muligt at mestre deres eget liv.
En dag i svømmehallen udbryder den 11-årige mongolpige: “Nej, hvor har du mange rynker på ryggen, Britha”. Det har jeg aldrig skænket en tanke og blev blufærdig et helt nyt sted. Nogle af de store piger kom springende til og sagde: “Det er slet ikke rynker, men fregner”. Så bogstavelig nøgen kan man uventet blive.
En trøje, der dækker for sollys og holder på varmen, er vigtig for enhver. Der er tøj, man lever i harmoni sammen med. Som den gamle jakke, der har tillagt sig alle mine rynker og skævheder og ikke gør ondt nogen steder – jeg mærker kun dens tilstedeværelse, fordi den holder mig varm. Om vinteren, i kulde eller regn er det rart at have en isolerende frakke yderst, hvor også den må følge mine bevægelser.

J.A.K.s ideer har altid levet her, hvor jeg er vokset op. For mig er J.A.K. et venskab – ligesom gamle frakker og gamle venner er ét og det samme.
Alle behøver tryghed, tøj, mad, et sted at bo, sundhed, uddannelse, måske være mobile, starte et projekt op og meget, meget mere – og der behøves økonomi til det meste.
Der er også en lille håndværksvirksomhed, jeg driver, for det er interessant at følge med i industrisamfundet.

Lars Fomsgaard
Hvem er jeg?
Svar: Jeg er mig selv!

Et enkelt, men ærligt svar. Jeg er 47 år gammel, føler mig 27 år indeni, men har prøvet så meget i livet, at jeg burde være 87 år.
Jeg kom i skole, da jeg var 6 år gammel, sprang fra 2. real til gymnasiet og fik min studentereksamen som 18-årig.
Efter aftjening af 9 måneders værnepligt blev jeg ansat ved postvæsenet i Århus. Dengang var det muligt at passe et 8 timers job på 4 timer, hvis man var hurtig, og det var jeg. I 5 år brugte jeg al min fritid, dvs. alt ud over 4 timers arbejde og 6 timers søvn, på at studere religion og religiøse bevægelser. Ikke på universitetet, men ved at involvere mig i dem personligt. Jeg tror, at jeg har været medlem af alle de “værste” religiøse bevægelser, der har ry for at hjernevaske folk, så jeg har fået gjort “hovedrent” adskillige gange.
I 1985 ville jeg prøve noget andet, hvorfor jeg tog en arbejdsleder-uddannelse ved P&T. Efter at have arbejdet som arbejdsleder i 12 år valgte jeg at gå ud i det private. Jeg blev ansat i en finansiel virksomhed, hvor der både var revision, ejendomsmægler og investeringsvirksomhed.
I løbet af 2 år havde jeg kæmpet mig op til at være “næstkommanderende” i firmaet, men da jeg via den post opdagede, at ejeren lavede bedrageri og underslæb, forlod jeg firmaet, og ejeren blev dømt for sine handlinger.
Jeg besluttede derfor i starten af 1989 at blive selvstændig. Jeg havde adskillige selskaber, som beskæftigede sig med mange forskellige ting. Revision, salg, entreprenør-virksomhed i Norge, import/eksport til Litauen, investeringsvirksomhed – for bare at nævne nogle enkelte.

I 1997 blev jeg sammen med et par andre headhuntet af Tysklands andenstørste forsikringsselskab til at opbygge en speciel salgsorganisation samt stå for uddannelsen af medarbejderne.
I perioden 1998 til 2002 underviste jeg hver anden weekend i alt fra forsikring, skat, salg, ledelse, til hvordan man underviser. Og i hverdagen arbejdede jeg intenst med at motivere og opbygge specielt de unge medarbejdere.
Da forsikringsselskabet af strategiske årsager besluttede at stoppe salget i Danmark i slutningen af 2002, besluttede jeg, at jeg ville prøve noget andet, selvom jeg havde fået tilbudt en attraktiv stilling i Tyskland.
Jeg pakkede en rygsæk og rejste jorden rundt i 9 måneder. Fra starten af 2003 til midten af 2006 har jeg beskæftiget mig med at rejse jorden rundt flere gange, taget en masse kurser, haft småjob som skuespiller og forfatter i en skøn blanding. Så jeg har bl.a. sejlet i knap et halvt år på de europæiske floder, været med i reklamefilm og lært en masse forskellige ting.
Siden midten af 2006 har jeg dels været i gang med en meritlærer-uddannelse og dels arbejdet med børn og unge, som har fået betegnelsen voldsomt udadreagerende eller uden for pædagogisk rækkevidde. Det er typisk unge, som er anbragt efter dom eller tvangsanbringelse på grund af vold og misbrug, og som plejer at “smadre” de institutioner, de har været på. Pædagogikken der, hvor jeg arbejder, er væsentlig anderledes, og det lykkes at resocialisere omkring 75%, så de ikke kommer tilbage i uføre.
Ved siden af er jeg i gang med at skrive nogle bøger, bl.a. om “rentefrihed” og “et rentefrit samfund”, men skrevet på en måde, så udenforstående kan forstå, hvad det går ud på, og selvfølgelig gerne skulle blive inspireret af det. 
 

 

J.A.K. bladet