J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 2 - 2007

Mikrofinans

AF FLEMMING KRAMP, ANDELSKASSEN OIKOS

I december kom modtageren af Nobels Fredspris, Muhammad Yunus på besøg i København.
Her berettes, hvorfor han fik prisen
.

Små lån til høje renter!
At skrive en artikel til dette blad om renten i mikrolån er vel som at lukke en kanin ind i et løvebur. Men læs blot videre. Det bliver værre endnu.

I 2006 gik Nobels Fredspris til deling mellem Muhammad Yunus fra Bangladesh og den bank, Grameen Bank, som han stiftede, og som i dag har 7 mio. kunder.

Det begyndte for 30 år siden, da Muhammad Yunus var professor i økonomi ved universitetet i Chittagong i Bangladesh. Sammen med nogle studerende var han ude i en landsby på feltarbejde, da de mødte 42 kvinder, som tjente en smule ved at lave kurve og møbler af bambus. Det foregik på den måde, at de lånte penge af en opkøber til at købe materialer for. Til gengæld skulle de love at sælge det færdige produkt til ham - til en pris som han fastsatte. Og den pris satte han sådan, at der nok var en lille fortjeneste: 25 øre for en dags arbejde, men så lav, at de var nødt til at låne penge af ham igen i morgen.

Da Muhammad Yunus så dette, lånte han dem på stedet de penge, de skulle bruge for selv at kunne købe materialer og sælge det færdige produkt på markedet. For hvad der svarer til under 200 kr., blev de 42 kvinder i stand til at mangedoble deres indtægt bare på én dag. Det var den dag, hvor mikrolånsprincippet blev født.

Det mest karakteristiske ved disse mikrolån er, at man erstatter den almindelige sikkerhedsstillelse (som fattige ikke kan præstere) med sikkerhed i låntagernes troværdighed og vilje. Og hvis det gøres rigtigt, så virker systemet. De fleste mikrolånsinstitutioner har en tilbagebetalingsrate på over 98 %.

Mikrolån er dyre!
Men mikrolån er dyre, fordi mikrobanken selv skal ud i landsbyerne og afregne lån en gang om ugen, og administrationen af et lille lån er jo omtrent af samme størrelse som ved et stort lån. Derfor møder man ofte projekter, hvor den årlige rente er på 20, 30, ja op til 40 % p.a.!

Det gør ikke så meget, hvis lånet er brugt til varer, der hurtigt omsættes. Kvinderne i Chittagong, som solgte deres flettede møbler i løbet af et par dage, vil næppe mærke en uges rente. Anderledes er det med lån til såsæd, kunstgødning eller maskiner, hvor udbyttet først kommer senere. Derfor har mange projekter da også forskellige rentesatser, afhængig af hvad lånet skal bruges til.

Efterhånden som mikrolånssystemet er blevet forbedret og udviklet, har man tilføjet flere andre tjenester. Mange steder har man både opsparing og långivning, en del steder har man tilføjet en form for forsikring mod sygdom og død, og på det seneste har man flere steder kunnet indføre overførsel af penge fra egn til egn eller land til land. På den måde er det f. eks. muligt for sønnen, der arbejder i Europa, at sende penge til slægtningene i sit hjemland. Disse overførsler er i dag flere gange større end alverdens ulandshjælp.

Den nye teknologi
Overalt er renten på vej ned, og det skyldes især ny teknologi. Mange ulande springer over systemet med fastnettelefoner og går direkte til mobiltelefoni. I nogle lande, f. eks. Bangladesh, Kenya og Mexico, har man videreudbygget dette system, så man i dag har håndholdte terminaler, som bankmanden kan have med ud, og som med et digitalt fingeraftryk, der kan genkendes af maskinen, og med et plastikkort med magnetstrimmel kan overføre beløb her og nu.

Mikrofinans er nu så stor en sag, at selv de store banker i verden begynder at interessere sig for emnet. Først og fremmest vel fordi de øjner en indbringende forretning, men måske også fordi det ser pænt ud i årsberetningen, at man hjælper fattige mennesker med små lån. I Danmark er den ingen af de større banker, som ser et potentiale i mikrolån, men i Andelskassen OIKOS, som jo har en fortid i J.A.K. Bjerringbro, er vi stolte af at være med i front. For tiden er 10 mio. kr. ude at arbejde. Heraf er størsteparten investeret i mikrolån til gavn for mennesker, der på denne måde hjælper sig selv ud af fattigdommens svøbe.
 

J.A.K. bladet