J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 2 - 2007

Velfærd – og J.A.K.s samfundssyn

Leder af redaktionen

Begrebet ”velfærd” kan defineres ud fra mange forskellige vinkler. Det kan være økonomisk velfærd, hvor der sættes fokus på de økonomiske ressourcer, der er i et samfund, og hvordan de fordeles. Det kan også være den menneskelige velfærd, hvor det drejer sig om den individuelles mulighed for at leve og udfolde sig efter eget ønske, og hvor samfundet giver mulighed for borgernes personlige udvikling. Både den økonomiske og den menneskelige velfærd kan defineres begrænset til sit eget samfund eller udvidet til en global definition, hvor ressourcestærke samfund medvirker til at løfte muligheden for vefærd til samfund, hvor mulighederne er mere begrænsede.

Fra politisk side har der i Danmark i de senere par år været en stigende debat om den økonomiske velfærd i vores samfund. Der stilles spørgsmålstegn ved, om Den danske Model stadig er den bedste måde at fordele værdierne på, og ethvert politisk parti har en holdning til spørgsmålet. Der er enighed om, at alle, som lever i vores samfund, skal have økonomisk mulighed for at få dækket de basale nødvendigheder som bolig og mad, hjælp ved sygdom samt uddannelse. Uenigheden opstår i vurderingen af, hvor stor et økonomisk -til-skud, der skal gives, og hvor store krav, der skal stilles til borgerne for at opnå denne hjælp. Dermed også spørgsmålet om, hvorvidt hjælpen bliver en sovepude for borgerne i stedet for en hjælp til selv at arbejde sig ud af den pågældende situation.

For at få et uvildigt arbejdsredskab som grundlag for den politiske vurdering af spørgsmålet, nedsatte regeringen i 2003 en velfærdskommission, som fik til opgave:
• at analysere den forventede udvikling i trækket på velfærdsydelser frem til 2020 og mulighederne for at finansiere dette inden for rammerne af uændrede skatter,

• at analysere den sociale balance i velfærdsydelserne og finansieringen heraf,

• at beskrive og analysere forskellige muligheder for at finansiere velfærdsydelserne,

• at analysere mulighederne for - samt komme med konkrete forslag til - reformer, der kan øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen,

• at fremlægge forslag til reformer af velfærdssystemet, som sikrer en socialt afbalanceret og målrettet indsats for at hjælpe de grupper, som har mest behov for hjælp.

I slutningen af 2006 blev kommissionens arbejde offentliggjort og kan findes på dens hjemmeside: www.velfaerd.dk. Resultatet blev straks kritiseret stærkt af en række politikere, idet der i rapporten er skudt på nogle af ”de hellige køer”. Uanset kritikken vil rapporten uden tvivl danne grundlag for en række tilpasninger over de kommende år.


J.A.K.s økonomiske samfundssyn
Begrebet ”velfærd” er også grundlaget for J.A.K.s økonomiske samfundssyn, som går ud på, at enhver borger er ansvarlig for sig selv, og at der skal være et økonomisk sikkerhedsnet, som griber de mennesker, der af den ene eller anden grund ikke kan klare sig selv. I et velstående samfund som vores må ingen uforskyldt lide økonomisk nød, og på dette område skal de bredeste skuldre – dvs. der hvor formue og indtægter er størst – betale den største andel. Vi skal også stille et fremtidssikret uddannelsessystem til rådighed for borgerne, idet uddannelse i såvel teoretisk som praktisk forstand er vejen til videreudvikling af kommende generationer og dermed også fastholdelse af velfærden.

J.A.K.s samfundssyn adskiller sig fra det traditionelle ved, at J.A.K. vil forhindre samfundets borgere i at udbytte hinanden økonomisk. Det er efter vores mening fuldt acceptabelt, at private og virksomheder tjener penge og opbygger formuer gennem produktion og salg af varer og tjenesteydelser, der medvirker til at udvikle og gøre samfundet rigere. Men det skal ikke være muligt at tjene penge i kraft af, at man er i besiddelse af penge og formue. Muligheden for at opnå indtægter gennem rente og spekulation bør ikke være til stede.

Den samlede indtægt gennem rente og spekulation i Danmark har en betragtelig størrelse, og den påvirker vores samfundsøkonomi i væsentlig grad. Den bidrager til at flytte indkomst og værdier fra mindre bemidlede til private, virksomheder, fonde m.v., som absolut ikke mangler noget, og dermed skabes endnu større koncentrationer af formuer.

I J.A.K. pengeinstitutterne er der mulighed for i det små at praktisere dette samfundssyn, idet de modtager indskud fra kunder uden at betale rente deraf. Til gengæld udlånes midlerne ligeledes uden rente - men mod betaling af et administrationsgebyr, der dækker pengeinstituttets driftsomkostninger, risiko samt behov for driftsoverskud. Den enkelte kunde oparbejder mulighed for optagelse af et rentefrit lån i forhold til sin egen indsats, dvs. indskuddets størrelse samt perioden, hvor det har været placeret i pengeinstituttet. Har man ikke selv behov for optagelse af et lån, kan lånemuligheden overdrages til andre, f.eks. børn, børnebørn, organisationer m.v. Man kan også overdrage lånemuligheden til lånepuljer, der administreres af pengeinstitutterne - det kan f.eks. være ØKOnto puljen, der yder lån til grønne og bæredygtige formål eller til J.A.K. Fonden, der yder lån til unge menneskers uddannelse.

Gennem oplysning og praktisk arbejde forsøger Landsforeningen J.A.K. og J.A.K. pengeinstitutterne at påvirke udviklingen i samfundet, således at indtægter og værdier fuldt ud flyder derhen, hvor værdierne skabes. 
 

J.A.K. bladet