J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 - 2007

Når behovet skaber forandring

Af Peter Djurtoft, næstformand i Foreningen af J.A.K. andelskasser

Lad mig først sige, at det, der skaber min interesse for J.A.K., er i bund og grund den sunde fornuft og samfundsmoral, som J.A.K. er bygget på. Det lyder måske lidt for nemt og ikke særlig videnskabeligt, at dette skulle være argument nok – andre ville måske kalde det en ”mavefornemmelse”, man har det godt med.
Jeg er ikke født i en J.A.K. familie og ikke opvokset i en J.A.K. tradition, der har ”skolet” mig til de rigtige holdninger. Jeg kom i kontakt med Andelskassen J.A.K. i Slagelse i 1989, da formanden i den forening, hvor jeg arbejdede, havde fået en privat konto i Andelskassen og derfor spurgte, hvorfor vi – i foreningen – ikke brugte dette lille pengeinstitut. Min sympati var vakt for J.A.K. – ikke på grund af de bagvedliggende ideologiske tanker – men den personlige og ”varme” imødekommenhed, der mødte mig, når jeg var på kundebesøg i Andelskassen. Jeg skiftede som privatperson hurtigt pengeinstitut.

Et bedre miljø og en bedre fremtid
I næsten 18 år arbejdede jeg i min dagligdag med kampagner og oplysning om vedvarende energi og energibesparelser. Det var en spændende periode, hvor alternative energiformer dukkede op, og hvor vindmøller, solvarme, varmepumper og biobrændsel blev en naturlig del af befolkningens ordforråd, og mange gamle oliefyr og lignende blev skiftet ud med noget mere miljøvenligt. Det var en vigtig del af min ”arbejdsfærd” at vide, at det, jeg arbejdede med, nyttede og gavnede for miljøet og omverdenen.
Efterhånden som jeg arbejdede med folks holdninger til den vedvarende energi og forskellige kampagner om energibesparelser (Husk at slukke lyset!), kunne jeg se, at mange havde den rette holdning og lyst til at tænke på miljøet. Her var specielt børnefamilier en god målgruppe, når der skulle ”sælges” solvarme på kræmmermarkedet.
I mit daværende arbejde blev jeg overbevist om, at et bedre miljø og en bedre fremtid at leve i ikke alene kom ved at bruge mere bæredygtige byggematerialer eller spise økologisk – der manglede noget, som kunne give en sammenhæng.

Den sunde fornuft og samfundsmoral
I forbindelse med min spirende kontakt med J.A.K. og Andelskassen J.A.K. Slagelse blev min interesse styrket for det ”økonomiske” problem i vores samfundsforhold. Jeg havde i min uddannelse haft forelæsning om mange økonomiske teorier, men havde ikke mødt ”Landinspektørens teoretiske økonomiske” ideer.
Min interesse var dermed vakt for den sunde fornuft og samfundsmoral, der ligger i J.A.K.s økonomiske tankegang. Der findes mange andre, som også har udviklet lignende tanker om retfærdighed i pengesystemet, men det er indtil videre kun J.A.K., der i Danmark og Sverige har et anerkendt ”banksystem”, som er integreret i det eksisterende pengesystem – omend det måske ikke er fuldt accepteret af det eksisterende pengesystem.

K. E. Kristiansens livssyn
J.A.K.s storhedstid var i 30’erne, hvor K.E. Kristiansens ideer blev fremsat og udviklet. Der var medvind for hans tanker i specielt landområderne, hvor mange bønder og husmænd i denne periode måtte forlade deres gårde og husmandssteder. Det var i denne periode, der på mange områder opstod nytænkning, og hvor J.A.K.s økonomiske syn mødte stor forståelse i brede kredse.
For mig personligt er det måske mere K.E. Kristiansens almene livssyn, der gør ham til en interessant person. Han tænkte allerede tanker for 70 år siden, som ledte hen på de miljø- og samfundsdebatter, der i min studietid i 80’erne blev anset som revolutionære. Prøv at høre den CD, som Landsforeningen har fået overspillet fra en af hans taler. Desværre er lydkvaliteten generelt ikke særlig god, men lyt til den en stille aften. Der siges mange spændende ting.

J.A.K. Banken – et skridt på vejen
Op igennem tiden var der medvind for J.A.K. Banken, der med datidens målestok kunne tillade sig at kalde sig landsdækkende med et godt og folkeligt idegrundlag. Tilslutningen var dog vigende, efterhånden som velstanden voksede i Danmark. Der var op igennem 60’erne damp på alle produktionskedlerne. Miljøet og J.A.K.s økonomiske ideer fik svære vilkår i et samfund, som tillod et stigende forbrug gennem øget økonomisk velstand. Renten var relativ høj, men inflationen og rentefradraget tog de fleste økonomiske stød.
J.A.K. Banken blev i starten af 70’erne sammenlagt med det daværende Bikuben. Likviditeten kunne ikke klare efterspørgselen på de opsparede lånemuligheder, og det var derfor en stor skuffelse for mange brugere af J.A.K. Banken, at ”hjertebarnet” forsvandt ind i Bikuben, hvor intentionerne i J.A.K. blot blev til almindelig bankdrift.

Hjertebarnet i J.A.K.
I den mellemliggende periode – frem til medio 80’erne – var J.A.K. også organiseret i lokalkredse. Her blev der dannet ”spareforeninger”, som drev indlån og udlån efter de daværende regler om bl.a. sognegrænser. Personligt mener jeg, at disse spareforeninger (fælleskasser) var hjertebarnet i J.A.K. Der var her et engagement i lokalsamfundet, hvor indskyder kendte låner, og hvor engagementet for ”sagen” lå i nærhedsprincippet, hvor det var det enkelte medlems lyst og tro, der drev værket. Der blev arbejdet i små cirkler, hvor alle kendte alle. Det er i princippet det, der arbejdes med i ”Mikrofinans”, hvor Nobels Fredspris i efteråret 2006 er givet til mikrokredittens opfinder Muhammad Yununs.
Det enkelte medlem (i dag ville det hedde aktivist) kunne arbejde med sine interesser i den enkelte lokalkreds/spareforening. Der kunne sættes individuelle udgangspunkter for arbejdet og debatterne om emnerne ”menneskelig og økonomisk frigørelse”.

Det klister, der skal binde os sammen
Ved etableringen af J.A.K. pengeinstitutterne i forbindelse med en lovmæssig ændring i 1985 skete der en radikal ændring, der – måske – har været med til at skabe den ”identitetskrise”, som J.A.K. bevægelsen står med i både Landsforeningen og J.A.K. pengeinstitutterne. Vi har måske glemt at arbejde med vores ”bagland” og den nødvendige udvikling af K.E. Kristiansens tanker og ideer, der jo forsat er det bærende. Hvad er det ”klister”, der skal binde os sammen, hvad er det for en historie, der skal fortælles som pengeinstitut, for at vi skiller os ud fra andre pengeinstitutter?
Samtidig er det historien om J.A.K., der binder os sammen i et fællesskab med Landsforeningen og dens medlemmer (regioner). Jeg mener personligt, at det er i dette regi, den ideologiske udvikling skal udvikles og gro. En udvikling, som pengeinstitutterne skal deltage i og støtte op omkring, da denne udvikling af ideologien er pengeinstitutternes fremtidige ”historie”, der skal sælge dem i tiden fremover.

Teori og praksis
Som en del af J.A.K. pengeinstitutterne må jeg også indse, at vi som pengeinstitutter arbejder i et pengemarked, hvor vi ikke altid selv kan bestemme ”prisen” på penge. Der skal være en indtjening, som kan sikre den forsatte drift.
Det kan i denne sammenhæng være vanskeligt at få teori og praksis til at hænge sammen i det daglige arbejde. Jeg er ikke sikker på, at kundetilgangen i J.A.K. pengeinstitutterne i første omgang skyldes en dybere ideologisk side omkring J.A.K. Jeg tror, vigtigheden for nye kunder også ligger i de bløde værdier, som andre pengeinstitutter måske har glemt: nærvær og personlig kontakt. Jeg mærker dog også, at kunderne har interesse i de værdier, vi arbejder med, men at det kan være svært at give denne viden videre, når der ikke er sket en udvikling af sprogbrug og tilpasning til de ændrede samfundsmæssige forhold i det materiale, der er til rådighed.

En fælles forståelse for fremtiden
Jeg har desværre min bekymring omkring J.A.K. pengeinstitutternes og Landsforeningens overlevelse som selvstændige organisationer, hvis der ikke bliver etableret en fælles forståelse for fremtiden. En fremtid, hvor vi kan styrke hinanden og samles om det vigtige arbejde, som ligger i udvikling af ideologien og de nødvendige udadrettede aktiviteter, der skaber debat, udvikling og forståelse i andre grupperinger end J.A.K. kredse.
J.A.K. andelskasserne skal i samarbejde med Landsforeningen udvikle sig til det unikke pengesystem, der ligger indbygget i tankegangen bag J.A.K. Lad os samles om dette i forening, så både den ideologiske side kan blomstre, og at vi i pengeinstitutterne giver J.A.K. den samme opmærksomhed, som vores kunder. 
 

J.A.K. bladet