J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 - 2007

Hvad skaber behovet?

Leder af Finn Bentzen

Da vi valgte temaet ”Hvad skaber behovet” for J.A.K. bladet, tænkte jeg først og fremmest på betydningen af ordet ”at skabe” som at danne og forme og frembringe - ja, måske også at grundlægge et behov, en nødvendighed, et forbrug, måske endda et krav.
Havde alting i vort samfund været fuldkomment, var der jo ikke et behov at
skabe. Det vil sige, at der var intet behov for en skaberevne eller et behov for at vurdere det skabte.
Havde verdens pengepolitik været en moral, havde der ikke været nogen anledning for Poul Busk Sørensen til at omtale stifteren af J.A.K. bevægelsen - K. E. Kristiansen - nemlig lighedstegn mellem økonomi og moral. Der havde slet ingen grund været til at tale om økonomisk og menneskelig frigørelse. For det havde bare været en selvfølge, hvilket bestemt ikke er tilfældet i vore dage.
Poul Busk Sørensen beskriver i sin artikel pengenes funktion i samfundet og rentens virkning herpå. Renten og spekulationen er jo netop en årsag til, at der skabes et behov for en anden løsning, når der ikke er en vis samhørighed mellem pengepolitik og moral.
Er det ikke netop rentens stræben efter det højeste afkast, der skaber de største skel mellem menneskene?
Er det ikke netop renten og spekulationen, der er den egentlige årsag til krige og ødelæggelser?
Det er frigørelsen fra og frigørelsen til, der skaber behovet for den alternative pengepolitik, som netop bl.a. J.A.K. står for.

Fonden SindsRo og Steen Kofoed beskriver i en artikel den beskæmmende sandhed, at over 30 milliarder danske kroner er prisen for de direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med psykiske lidelser. Også her kan man stille spørgsmålet: Hvad skaber behovet og hvad er årsagen?
Når hver anden dansk familie på et eller andet tidspunkt desværre kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem, må der være en årsag. Grunden til psykiske sygdomme er sikkert flere end dem, jeg kender til, men mange sygdomsbilleder opstår vel nok, fordi vi ikke har tid til hinanden i en stresset verden, hvor det bliver mere og mere målet ”at være med på vognen”, når det gælder at hævde sig materialistisk.
Det er vel en af årsagerne til, at der skabes et behov for en fond som SindsRo, hvor behandlingen ikke primært handler om medicin eller alt det, der kan måles og vejes, men mere på menneskets indre verden. Steen Kofoed giver selv svaret på, hvorfor SindsRo er en del af behovet:
”Der er mange, der falder over bord i Danmark. Samfundet smider redningsveste ud i stedet for at samle mennesket op af vandet”.

MAZDAZNAN-fonden følger linien op i artiklen om ”livsvisdom fra ældgamle tider”. Hvad skaber behovet for at søge denne visdom?
Mazdaznan er ligesom J.A.K. en frihedssøgende bevægelse, der sætter målet ”at lede sig selv”. Britta Christiansen beskriver i sin artikel på en fin måde, hvad MAZDAZNAN (det vil sige mestertanke) vil lære os, nemlig ganske enkelt at tænke med hjertet. Kan det siges smukkere? Igen kan man spørge: Hvor skabes behovet?
Ja, behovet skabes jo ganske enkelt i os selv, hvorfor det er forståeligt, at det er nødvendigt at beskrive MAZDAZNANS selvdiagnostik, som sker i artiklen. Vi må lære at arbejde med os selv, hvis vi skal nå målene eller nå at gå vejen. Vi vil meget hellere fortælle andre, hvordan de skal være, og sætte regler og leveregler op for, hvordan de skal leve. Som Britta Christiansen så rigtigt slutter sin artikel:
”Når vi forstår at stille vor egen diagnose, så ved vi, hvad vi kan vente af os selv og hvilke krav, vi kan stille os selv”. Det var da et glimrende svar på ”Hvad skaber behovet?”.

Hvis man skal omkring emnet ”Hvad skaber behovet?” og ser længere ud end vor egen lille egoistiske næsetip, så må man i dette temanummer også have artiklen med fra Hanne Krog på Friskolen på Skydebanegård.
Fra at beskrive udgangspunktet Skydebanegård på et smukt, fredeligt sted i Nordsjælland i Danmark til kampen mod AIDS i Zimbabwe i Det sydlige Afrika. Sandelig en distance, der vil noget! Ja, måske oven i købet en uforståelig lang distance for mange.
I Hanne Krogs artikel får man på en lidt uhyggelig måde måske øjnene op for ”Hvad der skaber behovet” og får måske også svaret på, hvad der skal til for at afhjælpe behovet. Det er bestemt en opgave for alle os, der lever i en stor oplyst og beskyttet verdensdel.
Når 15 millioner børn på verdensplan har mistet enten begge deres forældre eller en far eller mor pga. af AIDS, så er der ingen grund til at blive siddende hjemme i lænestolen med den varme te eller kaffe og tænke ”godt det ikke er mig eller min familie”.
Der er brug og behov for mennesker som dem, der arbejder fra Skydebanegården og fra andre Tvind-skoler. Vi hører mest om det negative omkring, hvad der blev skabt af disse pionerer, og glemmer fuldstændig, at der ikke alene blev samlet mange unge mennesker op på skolerne i Danmark, men også blev og bliver udført ulandsbistand af rigtig betydningsfuld karakter. Hanne Krog slutter sin artikel af med:
”Vore elever lærer meget om at aktionere mod AIDS for et godt liv. Man bliver god af at gøre godt!”.

Hvad skaber behovet? - når det gælder fremtidens energibehov?
Selvom den primære energi for det enkelte menneske kommer fra en selv og indefra, så lever vi helt åbenbart i en verden, hvor der bruges mere og mere energi på alle tænkelige måder. Den ”energimangel” eller ”energihunger”, vi oplever i hverdagen, har positivt resulteret i en energiteknologi, hvor Danmark bestemt og miljørigtigt har gjort sig verdenskendt.
Det er jo ingen hemmelighed, at Danmark både på vind- og vandenergiområdet de sidste mange år har været førende. På det negative område har energibehovet resulteret i miljøsvineri, oliespekulation og endda årsag til krige og konflikter.
Artiklen af Kåre Albrechtsen fra Energitjenesten gør på en objektiv og spændende måde opmærksom på, hvordan vi kan leve af energiteknologi i fremtiden, og hvordan alle - lærere, håndværkere, butikker og institutioner - kan være med til at skabe bæredygtig energiforsyning.

Menneskeheden har fået alle muligheder til at anvende de givne rigdomme. Spørgsmålet er bare, hvor godt og fornuftigt vi udnytter dem. Så længe det er spekulationen og kapitalen, der skaber behovet, er der grund til at ”råbe vagt i gevær”.

Det er et skabt behov, vi alle har et ansvar for. 
 

J.A.K. bladet